MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Lousie har tidligere været skribent på MOOLA og skrevet mange skønne artikler, som du kan finde samlet på hendes profil her
Nu er Louise tilbage for fuld kraft som vores faste brevkasse redaktør.
Først 5 hurtige til Louise, Derefter fortæller Louise om hvad hun kan tilbyde dig som MOOLA læser
Min vigtigste værdi er sandhed og autenticitet. Jeg har det utroligt svært, når jeg fornemmer, at folk gemmer ting under gulvtæppet. Dette gælder i høj grad også mig selv. Derfor øver jeg mig hver eneste dag på at være nærværende over for det, der er. Altså at acceptere, kommunikere og tillade både de meget svære følelser og de dejlige og positive. Jeg lever efter dette princip, og det betyder, at jeg er blevet virkelig god til at sætte grænser og sige nej, vælge til og fra. Jeg har en stærk oplevelse af, at dette gør mig i stand til at mærke lykke og glæde meget dybere. Fordi jeg ikke lukker ned for de negative følelser. Når man gør det, så kører både de positive og de negative følelser på lavt blus. En gang var jeg en rigtig pleaser, det er jeg ikke længere. Det giver mig meget større og positiv kraft at stå ved, hvem jeg er.
Jeg er simpelthen så glad for Carl Gustav Jung. Og selvom jeg bestemt ikke er enig med ham i alt, hvad han har sagt, så er han i mine øjne den største tænker, vi har haft inden for psykologien. Han er min livs-mester, og for tiden har jeg dette citat af Jung hængende:
” The urge and compulsion to self-realization is a law of nature and thus of invincible power”
Det betyder ufatteligt meget for mig at gøre mig umage med hverdagen. At højne bevidstheden og nærværet i nuet. At øve mig i at være fuldt ud tilstede i tilværelsen giver dagligt fantastiske oplevelser. Som terapeut er jeg 110 procent tilstede for mine klienter, og det nærvær gør også, at det bliver virkelig spændende og rørende at følge deres livsprocesser. Jeg elsker at se livsudvikling hos klienter og hos dem, jeg omgiver mig med privat. Det gør mig virkelig glad. Derudover er jeg en ægte softy med et romantisk familiehjerte. Jeg glæder mig hver dag til min kæreste kommer hjem fra arbejde og min datter fra skole og fritidsaktiviteter. Når vi samles, sker der næsten altid noget dejligt. De fleste dage er der knus, grin og virkelig gode samtaler. En gang imellem er der også tårer og svære følelser. Men det smukke er, når vi også her rummer hinanden og støtter hinanden. Det gør mig lykkelig.
Lige nu gør det mig også glad at tænke på, at jeg skal giftes til september med den mand, jeg elsker.
Min dag starter med, at jeg står for sent op. Det er et livsvilkår for mig, som jeg tror, der ikke bliver ændret på foreløbig! Jeg når altid at tænde ild i pejsen og stearinlys på mit personlige alter, hvor jeg siger ”tak for livet”. Derefter handler resten af morgenen mest om alt det praktiske med madpakker og at finde en sko, der er forsvundet. Hunden skal luftes, og der skal også nås at kysse en hel del. Mit bedste moment er, når jeg følger min datter i skole. Vi sejler i Havnebussen og ser solopgang fra vandet mellem Refshaleøen og Toldboden. Det er smukt, og det er der, vi har de bedste samtaler.
Det er selvfølgelig først og fremmest min dejlige datter, Abbie og min store kærlighed, Christian.
Derudover er jeg beriget med meget visdomsfuldt selskab generelt. Jeg har valgt at omgive mig med mennesker, der har utroligt gode værdier og en høj moral. Der er ingen overfladisk snik-snak og ingen konkurrence. Det synes jeg er livsvigtigt.
Jeg brænder for at inspirere Moolas læsere til at se det som jeg kalder den 3. Mulighed.
Det gælder for mange af os at når vi står og skal løse egne problematikker og dilemmaer, så bliver vi ramt på vores dybe ubevidste komplekser, der er opstået tidligere i livet. Det sætter en kædereaktion i gang i os der kan gøre det svært at se klart og mærke vores behov. Vi kan blive forvirrede over hvad der er det rigtige at gøre og når først alle disse mekanismer er i gang, så slår vores kamp eller flygt instinkt til. Fra dette sted skaber hjernen et sort eller hvid, god eller dårlig, rigtig og forkert verdensbillede. Og det er så fra dette sted vi tager vores vigtigste livs beslutninger og løser vores problemer med omgivelserne!
Det som jeg gerne vil tilbyde Moolas læsere det er en chance for at finde et perspektiv eller en løsning på en udfordring, hvor vi har sat os ud over det sorte og hvide. Den 3. Mulighed. Der findes nemlig altid en 3. Mulighed. Den opstår når vi ser klart, er realistiske, selverkendte og kigger nysgerrigt og med stor omsorg på både os selv og andres intentioner. Det er her vejen til en mere nuanceret, multidimensionel og ofte tilfredsstillende løsning ligger.
Brevkassen er der hvor læseren kommer i fokus og hvor jeg vil arbejde på at give svar på enhver form for psykologisk udfordring eller dilemma. Det kan være eksempelvis handle om en vane eller et mønster du gerne vil bryde med. En ubehagelig situation der igen og igen dukker op i dit liv, som du gerne vil have belyst, et konkret dilemma eller konflikt du har netop nu, som du gerne vil have et objektivt blik på. Det kan også være du går rundt med en stor drøm i maven, du gerne vil have hjælp til at komme i gang med.
Ingen brevkasse kan erstatte terapi, men det kan være en rigtig god start at få et dybdepsykologisk perspektiv på vores udfordringer.
Jeg vil mere kalde det en fordybelse af det jeg laver, end et reelt sporskifte. Jeg har været meget optaget af det meget store perspektiv på os mennesker, vores liv og vores skæbne her på jorden. Det er jeg stadig, men jeg har de sidste tre år vendt blikket mod mikro perspektivet. Finmekanikken i psyken. Man kan sige at jeg ikke længere beskæftiger mig udelukkende med sjælen, men i højere og højere grad med psyken. Samspillet mellem det psykologiske og det sjælelige mener jeg, og har altid ment, var den mest balancerede måde at arbejde på.
Vi kan ikke løse vores psykologiske udfordringer med spirituelle aktiviteter og ritualer. Det kan måske føles sådan i en kort periode, når vi lukker lyset og kærligheden ind i vores hjerter gennem spirituel praksis, men vi kan ikke som mennesker blive ved at løbe fra vores egen skygge hvis vi ønsker at finde balance i vores sind. Det er denne skygge, som psykologien beskæftiger sig med. Ligegyldigt hvor meget vi mediterer, visualiserer og chanter, så har vi en barndom, vi har et spor vi ubevidst følger, vi har en psyke der styres af et ego – og denne psyke er bevægelig. Den kan udvide sig og vokse. Hullerne kan repareres og skyggerne kan opblødes gennem god, længerevarende terapi.
Jeg har en oplevelse af at mange mennesker forveksler hvad det er terapien kan gøre for os og hvad det spirituelle kan gøre for os. Det er ikke det samme, og jeg mener at en kombination er bedst, men hvis jeg absolut skulle vælge, ville jeg vælge terapien.
Intet i verden kan slå en sund, rask og balanceret psyke. Det er her vi får et realistisk, autentisk og helt billede af os selv. Det er her vi får muligheden for at finde den eftertragtede indre frihed. Det giver dyb livs kvalitet, der er vedvarende livet ud og ruster os til hvad end vi møder på vores vej.
Det spirituelle arbejde vi kan gøre med os selv, oplever jeg, fungerer bedst i den sunde psyke. Det bør, i mine øjne, være en overbygning til terapien og ikke en erstatning.
Den spirituelle praksis kan give store indsigter, styrke vores forhold til det universelle og lære os at lytte til vores sjæl. Men der er også mange – rigtig mange – misforståelser og illusioner i den verden.
Hvis du har en ustabil psyke, kan du flyve højt og falde dybt. Vi skal have et stort kendskab til egne begrænsninger og faldgruber for at kunne bruge spiritualiteten til andet end underholdning.
Terapien aktiverer de ressourcer vi alle har inde i os selv, så vi kan blive den bedste udgave af os.
Fordi jeg oplevede at jeg var blevet moden nok til at tage min vigtigste drøm alvorligt. Siden jeg var tolv år har jeg drømt om at blive psykoanalytiker. Jeg er blevet givet dette fantastiske liv og det er så vigtigt for mig at bruge livet til det der føles rigtigt. Jeg skelner ikke mellem hvad der er godt for mig og godt for andre. Det er for mig helt det samme. Hvis jeg har lyst til at uddanne mig som psykoanalytiker, så er jeg helt sikker på at der også er en større sammenhæng der. At det er lige præcis det som mine klienter, der måske tidligere kom for at få spirituel vejledning, nu har brug for og er parate til.
I terapien beskæftiger jeg mig meget med drømme analyse, det ubevidste, skyggerne og komplekserne. Om at skabe en stabil og fleksibel psyke. En velfungerende psyke, der kan rumme vores problematikker og videreudvikle vores styrker. Det er det jeg mener vi selv har brug for, verden har brug for og ikke mindst, som vores børn har brug for, fra os.
Ja, jeg føler mig mere hel som menneske. Ikke at jeg følte mig u – hel før, men autenticitet er vigtigt for mig, og for mig er det autentisk at blive ved at udvikle mig og følge mine livs passioner.
For tre år siden følte jeg mig for en periode meget flad. Det var som om jeg ikke længere kunne undervise i spiritualitet på det plan jeg hidtil havde gjort. Noget var, på rejsens gang, blevet skævvredet inde i mig, personligt. Jeg tror det til dels havde at gøre med at spiritualitet er i rivende udvikling i disse år, og ligesom med en masse andet i vores samfund, så er intentionerne gode, men det er ikke altid at vi kan styre resultaterne.
Jeg oplever at meget spiritualitet for tiden er blevet et livsstils produkt som man kan rive ned af hylden og smide ud og udskifte med et nyt produkt ugen efter. Der er lidt quick fix over det. En masse vigtig indsigt og forståelse af den oprindelige visdom går tabt i denne brug-og-smid-væk tendens, hvor det bliver det spirituelle ego´s glorie der bliver pudset, mere end noget der heler og forandrer i dybden.
Jeg kan ikke rigtig knække koden til hvad vi kan gøre ved det endnu og derfor havde jeg brug for at dykke ned i det hele fra et andet perspektiv og gå med min 20 år lange kærlighed til Jungiansk psykoanalyse, der også tager hensyn til det åndelige aspekt, men fra psykens vinkel. Der hvor vi kan få lov at være menneske og ånd. Ikke enten-eller.
Ved at tage os selv seriøst.
Ved at tage det vi mærker rigtig alvorligt og undersøge til bunds hvorfor vi mærker det vi mærker.
Ved at have dialoger med os selv og stille åbne nysgerrige spørgsmål til vores følelser og tanker.
Hvis jeg har en dårlig dag eller jeg bliver ramt på et ømt punkt, så starter jeg en indre dialog med mig selv hvor jeg virkelig spørger nysgerrigt ind til den del af mig selv og derefter svarer.
Man kan eventuelt vælge at gøre det skriftligt.
Udover at det føles rigtig godt at blive hørt og set af mig selv, bliver jeg også hele tiden klogere på hvem jeg er og hvordan jeg skal navigere i mit liv. Mine auto reaktioner bliver færre og jeg kan håndtere mere. Og når du har taget dig selv seriøst længe nok – så er det tid til at gøre det modsatte.
Grine lidt af dig selv og ryste overbærende på hovedet af dig selv og give slip på det hele et øjeblik. Det virker også!
Omhu og tålmod. Der er mange smukke ting derude – men hvad er virkelig virkelig sandt for dig? Vi bliver bombarderet med information, fristelser og tilbud, og det kræver fordybelse og ro at finde ind til kernen af det som er vigtigt for os.
Hvis der er noget du hidtil har haft svært ved at ændre, som du nu er parat til at slippe, så vælg én metode til at arbejde med det på og bliv ved og ved. Det betaler sig at udvælge med omhu og så at committe sig for en længere periode.
Quick fix virker ikke på den lange bane.
Brevkasse: Jeg føler jeg er familiens sorte får. Den man ikke behøver tage hensyn til. Den, hvis grænser man bare kan overskride....
Brevkasse: En af mine største udfordringer er, at jeg er bange for at begå fejl i mit arbejdsliv. Jeg har så mange blokerede...
Brevkasse: Vi begynder at skændes over de mindste ting. Som regel omkring det praktiske derhjemme, hvor jeg ikke synes han...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.