Min perfektionisme ødelægger mine drømme

Kære Louise.

Jeg er en kvinde midt i 40´erne. En af mine største udfordringer er, at jeg er bange for at begå fejl i mit arbejdsliv.

Jeg ved godt, at det handler om, at jeg tror, at jeg skal være bedst og perfekt til alt. Men sådan har jeg altid haft det.

Ville være bedst i skolen, fik anerkendelse når jeg var dygtig, og hvem ved, måske skammet mig, når jeg ikke gjorde det godt nok. Jeg husker det ikke. Jeg ved bare, at jeg i dag er begrænset af, at jeg føler, at jeg ikke kan lave noget, før jeg føler mig hundrede procent god til det, tryg eller at nogen klapper af mig – næsten på forhånd.

Jeg har så mange blokerede drømme og uopfyldte behov for at komme ud med det, jeg har i mig, men stopper mig selv i frygten for at fejle.

KH

Perfektionisten

Kære Perfektionist

Dit brev beskriver og berører en dyb problematik, som er genkendelig for mange mennesker.

I mit terapilokale møder jeg mange mennesker, der oplever smerte ved at have et usædvanligt stort behov for at stræbe efter perfektion. Og som du så flot beskriver det i dit brev, så stopper det dig mere, end det skaber fremdrift. Det lyder til, at din stræben efter perfektionisme er blevet en ubevidst strategi, du bruger til at undertrykke din egen skaberkraft og derved livskraft.

Din opgave er at begynde en indre rejse med at finde ud af, hvorfor du ubevidst kommer til at ødelægge det for dig selv.

Et naturligt ønske om at gøre sit bedste og gøre sig umage er sundt og naturligt.

At afkræve urealistisk perfektionisme af sig selv stammer fra noget smertefuldt indeni. Og skaber ikke udvikling af os, men faktisk stagnation. Man kan sige, at jo mere perfektionisme vi afkræver os selv, jo mindre lykkelige bliver vi.

Så kære perfektionist, her er mine forslag til, hvordan du kommer videre.

Først lege, så rette

Når du skal løse en opgave, så foreslår jeg dig, at du inddeler udførslen i to faser. Du afsætter to gange så meget tid til fase et, som du gør til fase to.

Hvis din opgave tager 3 timer at udføre, så afsætter du altså to timer til fase et og en time til fase to. Start med at sige til dig selv, at din indre perfektionist ikke er inviteret med på denne opgave i dag.

I den første fase laver du din opgave uden at gå ind i og op i, om det, du laver, er godt. Tillad eksperimenter, fejl og tving dig selv til handling. Bliv ved og ved med at lege med opgaven, helt uden at rette noget. Hav det sjovt med det. Tillad dig selv god musik, hvis du vil. Stop dig selv hver gang du begynder på de store krav og selvkritikken. Træk vejret dybt ind tre gange og slip de negative og destruktive tanker og følelser, og hvis du har mulighed for det, så rejs dig op og løsn op i din krop ved at bevæge dig vildt omkring eller hop, for så at sætte dig tilbage til din opgave og fortsætte, hvor du slap. Du skal nemlig begynde at træne dig selv i at have friheden til at være dig, som du er uden at censurere. Når du er færdig med at udføre opgaven, går du ind i fasen af at rette til. Her kan du fjerne og tilføje, som det passer dig, men kun inden for den afsatte tidsramme. Sæt gerne et ur og lov dig selv at overholde tidsrammen. Prøv at se om du kan øve dig i ikke at have en holdning til det, du laver. Lad være med at kritisere, men øv dig i at forholde dig så objektivt til dit udførte arbejde som muligt.

Når tiden er gået, så afslutter du opgaven og giver slip på den og koncentrerer dig om noget andet.

Det kan lyde noget mekanisk at arbejde med sine opgaver på denne måde, men det er effektivt til at skabe nye erfaringer og bryde dårlige vaner og mønstre.

Give opmærksomheden til det rette

Mit andet råd til dig handler om at give energi til de rette ting i dit liv.

I stedet for at give energi til at forsøge at skabe et perfekt liv, eller at fremstå perfekt i livet, så kan du rette dit fokus hen på at skabe et meningsfuldt og værdifuldt liv. Hvad er i virkeligheden vigtigt for dig? Hvad finder du oprigtig glæde ved?

Når vi fokuserer på det, vi allerede har og kan og gør og er, fremfor det vi synes, vi mangler eller ikke formår, så begynder vores liv at blive mere tilfredsstillende.

Dialog med din indre perfektionist

Den tredje ting jeg foreslår dig, er den sværeste, men også absolut vigtigste.

Når din indre stræber gerne vil afkræve dig perfektionisme, så er det tid til at slippe, hvad du har i hænderne, og starte en nysgerrig indre dialog. Der er kun een måde at komme til bunds i, hvorfor du har netop dette mønster, og det er at forholde dig nysgerrigt til det. Forestil dig, at der på din ene skulder sidder en lille perfektionist, og på den anden sidder du i din mest kærlige og nysgerrige udgave, som stiller perfektionisten spørgsmål. ”Hvorfor tror du mon, at det er så vigtigt for dig at stræbe efter perfektionisme?” ”Hvad er du bange for”? ”Er der noget, du er ked af”? er spørgsmål, der kan hjælpe til at komme tættere på, hvad dette handler om for dig. Som regel er det, som har igangsat et mønster som dit, noget, som føles meget svært. Det handler i bund og grund om ikke at føle sig værdifuld og god nok. Men hvor og hvordan det er startet i dit liv, er vigtigt at komme tæt på, for at du kan begynde at arbejde på at ændre dette. Det kræver tid og tålmodighed og nogle gange hjælp fra en dygtig terapeut at lære at blive mere kærlig og rummelig over for sig selv, men det kan løse sig over tid.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Kærlig hilsen

Louise