Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Mareridt og ondt i maven – glædelig jul ...

Min søn er sensitiv – super sensitiv.

Giver julen dit barn ondt i maven eller hyppigere mareridt ? Måske er hjælpen lige her...

Af Maria Dahl
18. December 2014 | Blog * Kærlighed * Familie

Min søn er sensitiv – super sensitiv. Og i mange år havde jeg svært ved at tolke og forstå den måde han reagerede på. Jeg var ikke selv sensitiv som barn, og havde ingen redskaber i bagagen der kunne hjælpe mig med, at forstå den måde han reagerede på omverden på.

Når vi var ude brugte han gerne de første 30 minutter på at gemme sig bag mig og de efterfølgende 1-2 timer på skødet af mig. Hver gang jeg foreslog ham at vi skulle opleve noget, han ikke havde set eller prøvet før, var svaret ”nej tak”. Han næsten panikkede, hvis han ikke kendte den nøjagtige plan for et besøg hos venner eller familie, eller en tur et andet sted hen.

Han havde tit, meget tit, ondt i maven. Han var ekstremt genert og faldt ofte sammen i tårer over, i min optik, meget små ting. Jeg følte mig hjælpeløs i at støtte og guide ham som mor, da jeg slet ikke forstod hvad der rørte sig inden i hans lille hoved. Indtil den dag jeg faldt over betegnelsen ”særligt sensitiv”

Jeg læste alt om det på nettet, og kunne straks se en masse lighedstegn til min søn, der på det tidspunkt var 4-5 år. Den bedste investering jeg gjorde var at købe og læse bogen ”Særligt sensitive børn” af Elaine N. Aron. Intet i min søgen for at støtte min søn, har hjulpet mig som den bog, og i dag 9 år gammel, har den hjulpet ham så meget, at de færreste vil opleve ham som særligt sensitiv.

Vigtigt er det at slå fast at det er han naturligvis stadig, men han har fået en fantastisk masse gode redskaber, så omverden ikke overvælder ham i så høj en grad mere, og han derfor ikke har det samme behov for at gemme sig eller trække sig ud af flokken af mennesker omkring ham.

Men så kom julen over os med julearrangementer, indkøbscentre, julemarkeder, gaveindkøb, pakkekalender, og ikke mindst fremførelsen af juleteater for forældre og bedsteforældre i går – og det var alligevel lidt for meget. Dagen og natten stod på ondt i maven og mareridt, her midt i den glædelige jul.

Så jeg har besluttet mig for at weekenden skal bruges på at få læst ”Særligt sensitive børn” igen, og lige genopfriske alle de fantastiske redskaber som bogen byder på.

Hvis du har et barn, der bryder sammen i gråd, helst vil være hjemme, ikke bryder sig om store forsamlinger eller større familie arrangementer, tit har ondt i maven, er pylret, omklamrende eller ofte har mareridt – så er din weekend også givet godt ud, med ”Særligt sensitive børn” i hænderne.

Du kan få den hos Bog & Mystik, som har åbent hver dag frem til jul.

Find den her

Mog & Mystiks bog 'særligt sensitive børn'

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 4 stemme(r).

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 
Vil du skrive den sms som fanger ham? Blog af Marie-Louise Bregendahl
Kærlighed - 2. August 2019
Af: Marie-Louise Bregendahl

Hvordan skriver jeg den "rigtige" sms som får ham til at ville have mig ?

Findes prinsen på den hvide hest overhovedet? blog af Marie-Louise Bregendahl
Kærlighed - 30. April 2019
Af: Marie-Louise Bregendahl

Den oversete grund til at du er ulykkelig i dit kærlighedsliv – eventyr.

Hvorfor vil han ikke ha´mig? - MOOLA bloggen med Marie-Louise Bregndal
Kærlighed - 5. April 2019
Af: Marie-Louise Bregendahl

BLOG: "Jeg er hende der modner dem - men aldrig høster frugten" Det var der en skøn kvinde, jeg talte med for nyligt, der...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+