Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Feminin power

 

 

moola.dk Feminin power
Kontakt info
Skriv en mail til Cph coaching by Karina    Besøg Cph coaching by Karinas hjemmeside Besøg Cph coaching by Karina på Facebook

Kalender

Cph coaching by Karina

Coaching handler om at skabe balance.

Adresse:
Nordre Frihavnsgade 63, 1.th ,
2100 København Ø

Telefon:
60643135

Livet sker omkring os, det kan vi ikke ændre på, men vi kan ændre på den måde, vi vælger at håndtere det på.

Som coach, hjælper jeg dig til at gøre dig fri at de forhindringer der står i vejen for, at du kan leve det liv du ønsker.

Jeg støtter dig i at komme helt ind i din indre kerne, der hvor du tydeligt mærker dine værdier og styrker og ikke er i tvivl om, hvem du er og hvor du er på vej hen.

Der hvor,

  • det er dig der bestemmer og har kontrollen over dit liv,

  • du mærker du er i balance,

  • du ved, hvem du er og hvad du vil.

Det kræver utrolig meget af os, at håndtere alt det der sker omkring os i livet. Vi styrter rundt som en hamster i et hjul og aner ofte ikke rigtigt, hvor vi er på vej hen. Vi har slet ikke os selv med, vi kører bare derud af på autopilot og gør hvad der forventes, uden at mærke efter om det nu er det rigtige.

Ofte er vi slet ikke klar over at det sker, det har ligesom bare sneget sig ind og vi mærker i stedet stress, utilfredshed, frustration eller måske en følelse af tomhed og mangel på retning i livet. Vi har simpelthen glemt os selv undervejs og bruger uforholdsmæssigt meget energi på at holde hamsterhjulet kørende, i stedet for lige at stoppe op og mærke efter, er det her egentlig den rigtige vej for mig?

Det at skabe retning og holde fokus, giver en enorm tilfredshed og ro i kroppen. Vi ved hvor vi er på vej hen og spilder ikke tiden og energien med en masse omveje.

Prøv at forestil dig…..

  • At du har al den styrke og energi du har brug for, til at kunne klare en travl hverdag?

  • At du kan frigøre dig fra det forventningspres du føler der ligger på dine skuldre?

  • At du har følelsen af kontrol over dit liv med ro og overblik til, at håndtere det du bliver mødt med?

Det er faktisk muligt og endda med meget få forandringer.

Jeg kan hjælpe dig til at leve det liv du ønsker, hvor det er dig der har kontrollen over livet og ikke livet der kontrollerer dig. Hvor du kan leve med glæde og tro på dig selv – uden stress, præstationsangst eller katastrofetanker.

“Min passion er glæden til livet”

Jeg hjælper dig til at skabe succes i arbejds-, studie- og privatlivet, så du føler dig i balance og kan vågne glad hver morgen.

Det gør jeg med udgangspunkt i min egen historie og mit arbejde med coaching og unge siden 2006. Jeg har valgt, at gøre det jeg brænder allermest for til min levevej, fordi det bringer glæde i mit liv hver dag.

Min historie.

Som 5-årig blev jeg skilsmissebarn og levede det meste af min barndom og ungdom med en alkoholiseret far. Jeg måtte derfor, i en meget tidlig alder, lære at tage ansvar for mit liv og min egen lykke.

Jeg har altid været glad og haft masser af energi og sjove ting i mit liv. Men det, at jeg ikke havde nogen til at støtte og guide mig i den rigtige retning betød, at jeg kom til at leve et liv som en kugle i et flipperspil. Styret af hvad andre mente eller syntes og frygten for ikke at være god nok.

Jeg virkede stærk og tjekket udadtil, havde styr på det hele, men indeni var jeg konstant på overarbejde på grund af mit lave selvværd og min præstationsangst.

Jeg løb bare stærkere og stærkere, mistede fokus og anede ikke rigtig hvor jeg var på vej hen. Det endte med, at jeg gik ned med stress og fik angst. Jeg opdagede slet ikke det var på vej, for jeg havde fuldstændig mistet kontakten til mig selv. Jeg syntes jo egentlig mit liv var meget godt, så det var et kæmpe chok og nærmest umuligt for mig at acceptere.

Hvad jeg heller ikke vidste var, at dette blev vendepunktet i mit liv…

Jeg fik en dygtig coach, der hjalp mig tilbage på sporet og inspirerede mig til at se, at alt det jeg søgte, fandtes indeni mig selv. Hun hjalp mig til at mærke mig selv og mine grænser og få fokus på, hvad jeg gerne ville. Jeg så pludselig, hvor meget jeg var gået på kompromis og havde begrænset mig selv. Hvordan jeg havde afholdt mig fra at gøre de vigtige ting og det jeg havde allermest lyst til, af frygt for ikke at kunne leve op til andres eller, måske i højere grad, egne forventninger.

Jeg kom på hårdt arbejde, men en helt ny verden åbnede sig. Følelsen af at have kontrol over mit liv, være i ro og balance og ikke ligge under for et ydre pres, gav mig troen på, at jeg kunne gøre lige præcis det jeg ville, med mit liv. Og ikke mindst, at vågne glad om morgenen.

Det inspirerede mig til at arbejde videre med coaching, stress og personlig udvikling, som jeg, nu i mere end 12 år, har arbejdet med og dygtiggjort mig indenfor.

Og her er jeg så i dag, hvor jeg arbejder med det jeg brænder allermest for. Nemlig at hjælpe dig til at leve det liv du ønsker uden stress, præstationsangst og katastrofetanker. At støtte dig i at holde fokus og finde ro og balance, om det er i livet, en eksamenssituation eller noget helt andet. Jeg vil inspirere og støtte dig, skridt for skridt i et positivt, trygt og tillidsfuldt rum.

Det gør mig glad indeni!

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+