MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Normalt ville jeg bare sidde et kort stykke tid, men denne gang kunne jeg ikke få lov til at flytte mine hænder. Klienten fortæller mig samtidig, at mens jeg sidder i samme stilling, sker der alverdens forskellige ting i hendes krop, alle steder i hendes krop, selvom jeg sidder ved hovedet. Jeg er vildt fascineret over dette. Jeg vælger derfor at fortsætte med at sidde i samme greb, og der sker endnu flere ting. Da klienten rejser sig op, er der en tydelig forbedring i bevægelsen i arme og meget mere.
Jeg går derfra med en følelse af, at noget nyt er på vej ind i mit liv. Kort tid efter bliver jeg præsenteret for den nyeste form for kranio sakral terapi- nemlig den biodynamiske, som viser sig at være præcis det, jeg oplevede den dag, jeg beskrev ovenover. Det er alligevel vildt, tænker jeg. Det må undersøges nærmere, og jeg tager et længerevarende forløb i det biodynamiske univers hos en af mine tidligere lærere.
Her bruger vi kroppens egen intelligens. Mange af os, som også har lært den almindelige kranio sakral terapi, har lært, at vi som behandlere skal sætte kroppen på plads. Men hvad mange af os har glemt er, at vores krops intelligens er så stor og uendelig, at den faktisk har skabt sig selv, ud af et æg og en sædcelle er den vokset og har skabt alt lige fra knogler til organer mm.
Der er intet, der er kommet til ,ved at vi har fixet eller gjort noget. Udover at tilføre næring via kost og mad, så fosteret kan vokse, samt tiden er selvfølgelig også relevant her, men vi lader naturen gå sin egen gang. Et vigtigt element i den biodynamiske tilgang til kroppen.
Biodynamisk kranio sakral er bygget på det meget spændende fundament af embryologien- Altså læren om fosterets egen skabelse. Vi kan gå tilbage og kigge samt tænke lidt over det helt fantastiske i dette så smukke element, som er så kompliceret og alligevel så simpelt. AT kroppen selv kan, når den får den rigtige støtte! Kroppen har gjort det i mange årtusinder.
Biodynamisk kranio sakral terapi er for mig, den nye tids kranio sakral terapi og fuldstændig fantastisk. Lidt længere nede kan du læse om blandt andet en af mine klienter, som fik livet tilbage efter kun 2 behandlinger. Jeg har en anden, som jeg fik på benene med 1 behandling, og som ikke kunne gå eller stå pga. en diskusprolaps, og lægerne fortalte hende bare, at hun skulle træne, og de proppede hende med smertestillende.
I mange år har vi kendt til den almindelige kranio sakral terapi, som også er en super fantastisk behandling til kroppen. Her er det dog behandleren, der styrer og fixer kroppen tilbage på plads. Jeg har elsket denne teknik og uddannet mig i hele denne form hos STandley Rosenberg Instituttet, men har de sidste 2 ½ år arbejdet allermest med den biodynamiske og set lyset i denne magiske tilgang til kroppen. Derfor har jeg også skabt min egen uddannelse, fordi det er så fantastisk, hvad der kan ske under denne form for behandling. Jeg ser det gang på gang.
I dag vinder den nye tids biodynamic kranio sakral terapi mere og mere frem. Den har længe været undervejs fra udlandets store vidder. Tyskland og England har længe gjort den magiske oplevelse af denne meget fascinerende behandlingsform.
Vores krop er det mest intelligente, der findes, måske lige udover universet. Kroppen har fra, vi var embryon og gennem hele fostertilstanden skabt sig selv. Hvert organ, knogle, celle, muskel mm. Er skabt ud fra en intelligens, som vi måske næppe kommer helt til at forstå omfanget af. En tanke, man kunne tænke, var måske også, hvor meget af universet er i vores krops bevidsthed, og i hvilket omfang er vores krop forbundet med universets intelligens. Jeg ved det ikke, men det er tanker, der for mig er spændende at undersøge, hver dag, når jeg har klienter og spørger kroppen om forskellige ting hos mine klienter.
Denne helt fantastiske evne og intelligens til at skabe ligger gemt i kroppens mange forskellige lag af væsketilstande og hukommelse mm.
Når vi bliver stressede og glemmer os selv samt vores krop, så kommer kroppen på overarbejde, og den kan ikke længere finde ind til de ressourcer, den har til sin rådighed for at finde tilbage til sin oprindelige og sunde tilstand. Der ligger en naturlig healingsevne gemt i kroppen. I den biodynamiske kranio sakral understøtter og lytter vi til kroppens forskellige tilstande og lader den selv arbejde og finde tilbage til den healing ved at lytte og støtte den på forskellig vis. Uden at fixe eller gøre andet. Her lytter vi til kroppen og leder ikke efter noget. Vi har tillid og leder ikke efter noget, men lader den fortælle os det, den har brug for.
Denne form for behandling arbejder virkelig dybt, idet kroppen i sit eget tempo og på sin egen helt naturlige og meget intelligente måde finder tilbage til sin oprindelige tilstand.
"Mine symptomer opstår pludselig! Jeg vågner op med de vildeste smerter i underarmene, hænder og fingre. Smerterne sidder både på over- og undersiden af armene, jeg kan ikke bevæge mine håndled eller fingre. Det gør bare ondt!
Min egen læge er på ferie, så jeg kontakter en anden. Vedkommende bruger ikke engang 2 min på at lytte til mig. Jeg bliver sendt hjem med beskeden om, at det nok bare er en museskade. Derfor kontakter jeg egen læge efter hendes ferie og fortæller, at de her smerter ikke er ophørt i mellemtiden. Tværtimod er de kun blevet værre. Selv en iPhone er for tung at bære. Jeg taber pludselig ting og må have hjælp til mange ting. Min egen læge kigger i min journal og konstaterer, at jeg har talt med en læge om det, så det går nok over, som hun siger.
Mine smerter bliver så voldsomme, at jeg dårligt forlader min lejlighed, for selv det mindste puf fra andre forværrer mine smerter. Jeg kunne græde og skrige af smerter. Det var nærmest umuligt at være i egen krop.
Efter 3 år med smerter og ingen henvisninger går jeg til egen læge og sætter mig på stolen med korslagte arme. Jeg siger ”jeg går ikke, før jeg får en henvisning”. På det tidspunkt har jeg fået ny læge i forbindelse med noget flytning, og her bliver jeg sendt rundt i systemet: Til alle mulige undersøgelser og skanninger, samt diverse forskellige læger.
Lægerne har intet kunne finde, og mine symptomer forværres. Mine hænder begynder pludselig at skifte temperaturer, og mine negle kan blive blå .Sommeren i år begyndte højre arm at hæve op og blive blå. Umiddelbart uden andre symptomer.
Undervejs har lægerne affejet mig med beskeden om museskade eller sagt ”det skal nok gå over”. Når jeg har været til undersøgelser ,og der har oplevet pludselige temperaturskift, har de sagt ”ej det har jeg godt nok ikke oplevet før, det ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre ved”. Alle speciallæger har sagt, at de ikke har kunnet hjælpe mig videre, og jeg måtte gå til egen læge – igen! Et par enkelte læger har sagt, de synes, det er flot, jeg har kunnet bevare det gode humør trods mine tidligere udfordringer med smerter.
Efter første behandling hos Izabella holder mine led op med at knække, jeg taber ikke længere ting, 70 % af mine smerter forsvinder, og min muskelkraft kommer tilbage. Efter anden behandling kan jeg spise med bestik og holde på ting samt bære tunge ting, og mine smerter forsvinder fuldstændigt. Jeg får også fuld førlighed tilbage efter anden behandling og i det hele taget mit liv".
Denne besked får jeg fra Mai forleden dag, et stykke tid efter hendes sidste behandling. Behøver jeg skrive, at jeg selv er ret målløs over dette fantastiske resultat, og jeg er så taknemmelig for, at Mai kom til mig og havde tillid til mig, samt at jeg lyttede til hendes fornemmelse.
At dykke ned i det biodynamiske er fuldstændig magisk, og der er meget mere i det, end jeg har skrevet her. Det er unikt og er et eventyr, der hver dag udfolder sig i mine behandlinger og jeg er taknemmelig for, at det dukkede op i mit liv.
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.