Udfoldelse af mandlige og kvindelige kvaliteter

Dem der lavede undersøgelsen, byttede om på 1-årige drenge og pigers beklædning. Frivillige voksne blev, med hjælp af forskelligt legetøj, sat til at lege med børnene. De var uvidende om, at den pige, de legede med, var en dreng - og omvendt.

I alle tilfældene valgte de voksne at give børnene såkaldt "drengelegetøj" og "pigelegetøj". De frivillige var meget overrasket over resultatet efter endt eksperiment. De opfattede nemlig sig selv meget mere "openminded", end resultatet viste. De så nu, hvor meget de havde ladet sig styre af, hvilket køn de troede, barnet var - og valget af legetøj derefter.
Du kan se videoklippet her, som taler for sig selv Her  

Hvor åben er du overfor dine/andres børn?

Enhver må jo reflektere i sig selv for at besvare dette spørgsmål - og evt. få feedback fra venner: Hvad ser de om din adfærd? Og kan du høre på det, uden at tage det som kritik, men som inspiration ? For det er vigtigt. Vi er alle påvirket af kønsroller, og især i disse travle tider bliver det nemt at inddele f.eks. opgaver i hjemmet på en måde som "vi gør det, vi er bedst til".

Konsekvenserne i voksenlivet

Jeg er selv vokset op i et hjem med 3 søskende: To brødre og en søster. Min mor lagde meget vægt på, at der ikke var forskel på drenge og piger, og at det var vigtigt, at vi piger blev selvstændige voksne - ligesom drengene. Det havde hendes mor nemlig ikke lært hende, og hun oplevede konsekvenserne i sit ægteskab. Så det skulle ikke ske for hendes piger!
Jeg lærte i den grad at klare mig selv. Og det så meget, at jeg som voksen syntes, jeg manglede kontakt til min kvindelige side. Jeg GJORDE alt for meget. SKULLE alt for meget. LYTTEDE ikke nok til mine følelser. Meget af min kvindelige side var forsømt. Det gik jeg i gang med at gøre noget ved, da jeg startede i terapi i mine unge dage.
Det hjalp i den grad på balancen.
Jeg lærte at være tro ved mig selv, lytte, tage mig selv alvorligt, så livet ikke længere var fyldt med præstation - som jeg opfatter som en meget maskulin kvalitet.

Når vi mangler udfoldelse af det mandlige og/eller det kvindelige

Det er min erfaring i min praksis som krop- og psykoterapeut, at både mænd og kvinder har udfordringer med ikke at have en balanceret kontakt til deres maskuline/kvindelige kvaliteter. Og det er mit indtryk, at meget af det er opdragelsesbestemte kønsroller.
Eksempelvis har jeg haft mænd i terapi, som hovedsageligt er opdraget af en mor. Flere fornægtede deres maskuline side, da den ikke havde fået nok støtte.
Den gode nyhed er, at det slet ikke er for sent at tage fraspaltede ressourcer til sig. Det ligger parat til at blive integreret og udfoldet 

Og når det er sagt, så er der mange, mange flere nuancer, men her har du fået blot en lille bitte bid