Tør du stille spørgsmålstegn ved dine overbevisninger?

Det kan vi kun gøre ved at mærke efter, inde bag alt, inde bag brystbenet, hvor hjertet sidder beskyttet bag ribbenene og brystbenet. Ikke fordi hjertet er svagt og behøver beskyttelse. Men fordi hjertet er placeret lige netop her, hvor vi møder verden; midt i brystet og med front mod verden, hvor det også kan rammes nemt. Jeg tror ikke det er noget tilfælde, at det sidder netop dér! Det er sikkert fordi vi altid har vidst, at kun med hjertet kan vi lede os selv på rette vej. Opretstående og med brystet i en evig bevægelse op, ned.

Ligger vor overbevisninger i hjertet da? Nej, de ligger i vor hjerne. Rent faktisk er de formulerede i hjernen, men vi har brug for at bruge vor hjertemod, til at stille spørgsmålstegn ved dem.

Det sunde balance ligger i at kunne vedkende sig selv i en overbevisning, der matcher virkeligheden. Dermed er vi autentiske. Når vi er autentiske bliver vi meget tydelige for os selv og dermed også for vor omgivelser; vi er lette at aflæse både i kropssprog, men også i verbale sprog. Vi har en uforhindret og let adgang til hvad vi vil/ikke vil, hvad der er rigtigt/forkert. Vi behøver ikke omgivelsernes anerkendes af hvem vi er, men handler i overensstemmelse med hvad vi mærker inden i – også når det trodser de fleste. Mennesker med realistiske overbevisninger, er de mennesker vi ofte genkender, som hvilende i dem selv.

LÆS OGSÅ Lider du af depression, lavt selvværd og overdrevet nervøsitet?

Uanset hvilke overbevisninger vi er opdraget med, er der altid mulighed for at smide dem ud, skabe nogle nye. Redigere dem man fik med sig, finpudse dem og tilpasse dem den person, man ønsker at være. Den person man er inderst inde.

Igen, den eneste måde vi kan finde ud af om vor overbevisninger er autentiske eller berøvende for vor sande jeg, er ved, at stille spørgsmål.

Personligt har jeg haft så mange negative overbevisninger om hvem jeg var og hvad jeg skulle her i verden.

Som for eksempel kan jeg nævne en, jeg tror især mange kvinder kender til: Jeg er dum! Som i ubegavet. Først da jeg kom til slutningen af mine tyvere, stillede jeg spørgsmålet: Passer det at jeg er dum? Hvorfor mon jeg tænker jeg er dum? For at finde ud af svaret på spørgsmålet, lavede jeg en del tests. Det skulle vise sig, at jeg tværtom var det modsatte.

En anden også klassisk for kvinder, er den her: Jeg er grim! Og tyk! Igen skulle jeg blive ret moden, før jeg stillede spørgsmålstegn ved min egen overbevisning: Passer det at jeg er grim? For at svare på det spørgsmål, begyndte jeg at se på især de portrætfotos der var taget i forbindelse med damebladsmagasiner, fordi de gør en dyd ud af at fremstille en smukt! Men jeg opdagede, at det først var da jeg slap ideen om forfængelighed, at jeg så min egen skønhed.

Så er der endnu en: Jeg er en taber! Når jeg så på alle de succesrige mennesker rundt omkring; perfekte i deres dyre tøj, fine biler og dyre cykler, i Louboutiner og med imponerende cv´er hængende i deres aura. Bosatte i perfekte hjem, plaprende om deres aktive sexliv, de mange rejser om året og deres flok af velopdragne, tilpassede børn, tabte jeg pusten. Jeg var nødt til at stille mig selv spørgsmålet: Er jeg en taber? Svaret lød at jeg måtte stole på mit hjerte og være den jeg var. Når jeg gjorde det, ville jeg aldrig være tabt i noget.

Klassikeren er den med: Jeg er en dårlig mor! en overbevisning jeg tror nærmest kommer for alle, i samme øjeblik man har født! Følelsen af at aldrig helt gør det godt nok. Det er jeg nødt til at stille spørgsmålstegn ved. Svaret? Hvilket svar jeg fandt? Lad mig sige det sådan; det svinger! For jeg spørger til stadighed. Jeg er ikke nået til en fast overbevisning. Her forlader jeg mig på tilgivelse – af mig selv. At jeg gør det bedste jeg kan, med det jeg ved.

For at stille den slags spørgsmålstegn, skal vi være frygtløse. Gøre op med: ’Man ved hvad man har, men ikke hvad man får!’ Vi er nødt til at udvikle os og vi er nødt til at have modet til at blive bevidstgjorte. Vi er nødt til at lytte til det hjerte, der viser os vejen.

LÆS OGSÅ At heale begrænsende overbevisninger

Det gør vi bedst ved at tage skridtet ud af comfort-zonen, trivialiteten, frustrationen. Ud af trygheden ved at føle sig mindre eller forkert. Ved at servicere alle andre og glemme sig selv. Der en tryghed ved at være offer for omstændigheder eller andres planer. Ligesom der er en stor frihed, men også enormt ansvar i at vide, at vi selv skaber vor liv, ud fra hvilke beslutninger vi træffer. Og vor beslutninger træffes i høj grad ud fra vor overbevisninger om os selv, livet, verden, mennesker og skabelse.

Så jeg siger: Vær dig! Og den bedste overbevisning om dig! Spring ud! - selvom du ikke ser et sikkerhedsnet under dig! Så vid, at det er spændt ud!