Stress, dens oprindelse og varig løsning

Stress adfærd

Vi er alle klar over, at når vi bliver stressede, producerer vores krop overlevelseshormoner som adrenalin, og vi reagerer enten ved at slås, flygte eller fryse. Vi slås, når vi kan vinde, vi flygter, fordi vi måske kan nå at komme væk i tide, og vi fryser, ”spiller død”, for at gøre os usynlige.

Slås

Når dem der slås vil “prøve at slå”, får de som regel at vide, at deres opførsel er upassende. Den største udfordring ligger i, at når vi slås, bliver vores følelser (Den højre hjernehalvdel) utilgængelige. Vi kan ikke mærke, hvad vi skal sige eller gøre.

Den typiske slås-adfærd er også at diskutere, få det sidste ord, at skændes, være jaloux, kaste sin egen irritation over på andre, skabe spændinger, dømme andre, komme med ydmygende bemærkninger, blive akavet eller vred, tage for meget plads, blive irriteret, være vanskelig, beskylde, være mistroisk, spørge (upassende) spørgsmål, tage hævn, være hård, skal forsvare sig selv, smække med dørene, råbe, ... kort sagt gør vi hvad som helst for at gøre den anden mindre, og bagefter får vi så at vide, at vi har opført os upassende.

Flygte

Når vi flygter, laver vi problemer for os selv ved ikke at være tilstede. Vores største problem er så, at vi ikke gør det, vi ønsker at realisere. Vi bliver mestre i at distrahere, forsinke, dagdrømme, udskyde beslutninger, vi flygter ind i meditation, sport, sex, Facebook, TV, sms’er, computer eller shopping.

LÆS OGSÅ At heale begrænsende overbevisninger

Vi kan lide at spise slik, vi er tilbøjelige til at blive afhængige af rygning, stoffer, alkohol eller sukker, vi sover, vi undgår konflikter, vi kommer for sent, vi lyver, vi gør ikke vores uddannelser færdige, vi kan ikke holde på en partner, eller vi finder altid en udvej, i stedet for at gøre det vi lovede. Kort sagt, vi er ikke tilgængelige. Specielt den del af hjernen som støtter vore handlinger, er mindre tilgængelig.

Fryse

Lige så snart vi fryser, har vi en tendens til at få det ubehageligt. Vi får ondt i maven, får kvalme, vi får ubehag i kroppen, alle slags sygdomme der er smerte- eller stress- relateret, vi kan ikke forsvare os selv, vi føler os ydmyget eller som et offer i situationen, vi bliver udbrændte eller kronisk trætte. Vi kan næsten ikke koncentrere os , vi har ikke nogen stemme, kan ikke udtrykke os, vi ophober smerte og følelser, vi bebrejder os selv, vores krop udtrykker det vi ikke kan sige... Her er den følelsesmæssige højre hjernehalvdel specielt aktiv og den rationelle venstre hjernehalvdel er utilgængelig.

Alle disse stressreaktioner er automatisk adfærd, de er alle styret af impulser. Det kræver en enorm mængde energi og viljestyrke at mindske eller stoppe denne stresshandling, det er næsten umuligt.

Ofte er det sådan, at vi plejer at stoppe med at slås, når vi bliver ældre. Som et alternativ har vi tendens til at flygte eller vi viser fryseadfærd i stedet for. Så vi erstatter èn stresshandling med en anden. Men vi løser ikke problemet med stress, lige det modsatte. Flere og flere mennesker tager på stresskurser i dag, og det, der oftest sker, er, at de ændrer èn stresshandling til en anden.

En anden definition af stress

Når vi er afslappede og føler os normale eller okay, er hele vores hjernekapacitet tilgængelig. Det kalder vi ‘hel-hjerne’. Når vi er hel-hjerne, kan vi tage rationelle og fornuftige beslutninger, som føles ok. Vi kan udtrykke, hvordan vi har det i ord. Vi føler uden tvivl, at teorien passer med virkeligheden. At være ‘hel-hjerne’ er, når vi er bedst: vi kan implementere alle vores kompetencer, og alt flyder.

Så snart dele af vores hjerne bliver utilgængelige, bliver vores system stresset. Dette er ret logisk, fordi vi har brug for al den kapacitet i tilstrækkelig grad for at kunne tilpasse os de forandringer, der sker i vores liv.

LÆS OGSÅ Uforløst chok, udløser begrænsninger i dit liv!

‘At stresse’ betyder, at hele vores adfærd indikerer, at der er noget i vores hjerne, der ikke længere fungerer normalt: Det betyder alarm.

Stress er et signal, der fortæller, at dele af hjernen er utilgængelige.

Oprindelse af stressadfærd

Dr. Riemslagh fortæller videre, at i løbet af hendes forskning søgte hun efter oprindelse af alle slags stressadfærd. De skal findes i ‘Blackout' mekanismen. Hun forklarer det kort ved at referere til cykling. Når vi cykler, kan vi huske alt, specielt det der tiltrækker vores opmærksomhed (det vi er bevidst om), det der påvirker os følelsesmæssigt.

Under normale omstændigheder, så længe vi har alt under kontrol, opfatter vores sanser det hele omkring os. Vi ser, hører, føler, smager og lugter. Alle disse sensoriske signaler er grupperet i minder. Disse minder er registreret i vores ‘database’, vores underbevidsthed.

Forestil dig nu, at du falder af cyklen. Du husker, at du sidder på cyklen, og det næste øjeblik ligger du på jorden. Fra tiden ind imellem – for eksempel hvordan du fløj hen over cyklen - har du ingen minde om.

Vores system skaber automatisk et ‘blackout’, hvad der også kaldes auto-anæstesi. De sensoriske signaler er ikke grupperet, de er registreret separat i hjernen med koden ‘rød alarm’ ‘stor fare’, og det er fantastisk: Fra de mest smertefulde øjeblikke, hvor vi mister kontrollen, har vi ikke registreret nogle minder.

Adskillige situationer kan fremprovokere et ‘blackout’: smerte, vold, misbrug, ydmygelse, blive kaldt navne, mobning... alting, som vi ikke længere kan kontrollere. Ofte varer et blackout kun nogle sekunder, sommetider længere.

Stressmekanisme og systemet med reaktionen.

Senere skanner vores frygtcenter , amygdala, vores omgivelser på jagt efter de særskilt registreret alarmsignaler. Vores system vil således forhindre, at vi mister kontrollen igen. Så snart det finder 3 lignende situationer, går vores krop i alarmberedskab igen. Øjeblikkeligt ændrer vores opfattelser sig fra tryghed til fare. Vores krop går ind i slås-, flygte- eller fryse-tilstand: det betyder stress.

Vi tror, at faren er udenfor os selv: med en kollega, vores partner, et barn, en sælger, vores hus, en lyd eller hvad som helst, der giver os de samme sensoriske signaler som gennem det sidste ‘blackout’… Mens alting foregår i vores egen hjerne…

Fordi alarmsignalerne er registreret uden hukommelse, kender vi hverken til oprindelsen eller hvad, der aktiverer dem.

LÆS OGSÅ Belvaspata – healingsformen til den nye tidsalder

Alt kan blive en udløsende faktor: en lugt, en håndbevægelse, en lyd, … og 3 udløsende faktorer er tilstrækkeligt til at advare hele vores system. Det er derfor, nogle mennesker lever i et konstant reaktionsmønster: signal efter signal bringer kroppen i alarmberedskab, og resultatet er stress eller udbrændthed.

Dr. Riemslagh fortsætter: Da jeg opdagede dette i min undersøgelse, troede jeg ikke, det var muligt at dele disse konklusioner.

Fordi jeg på det tidspunkt ikke vidste, hvordan vi kunne ændre på denne stress, så de sensoriske alarmsignaler ville forsvinde permanent. Fornemmelsen var, at de ville blive udløst igen og igen. Hvem der end prøver at mindske deres stress, prøver for det meste at undgå stimulering. Men denne formindskelse resulterer i en ”kontrolleret flygt reaktion”: vi prøver at undgå at trigge de udløsende faktorer – forudsat selvfølgelig at vi kender dem. Men mange af disse udløsende faktorer kan vi ikke undgå, fordi vi ikke ved, hvad der trigger dem. At forsøge at undgå stress svækker ikke de udløsende faktorer.

En permanent løsning på stress indebærer PSYCH-K

Hun gik på jagt efter en metode, der kunne ændre de sensoriske alarmsignaler permanent, som er et resultat af et ‘blackout’ signal. Dr Bruce Lipton ledte hende den rigtige vej i hans bog The Biology of Belief. Han bruger selv PSYCH-K metoden, en proces der engagerer det ubevidste sind til at opdage og lamme de sensoriske alarmsignaler.

Det er en ekstrem hurtig metode. Fordi arbejdet bliver gjort automatisk (ubevidst), er processen mindst en million gange hurtigere, end hvis vi skulle gøre arbejdet bevidst. En ekstra fordel er, at vi ikke behøver at vide, hvad der er sket med os tidligere. Vi behøver ikke at gennemleve de traumaer, der skabte ‘blackout’. Og det er en god ting: ved ikke at huske al den elendighed, anerkender vi, at kroppens visdom kan bringe os ind i auto-anæstisi under situationer, hvor vi mister kontrollen.

PSYCH-K er også benyttet til at transformere vores destruktive overbevisninger, som vi lider af pga. ‘blackout situationer, til støttende overbevisninger. Så vi kan justere vores indre programmering. Fordi PSYCH-K arbejder i disse forskellige områder, er det en ideel måde at få ro og fred med os selv og andre.