Sex er også livskvalitet

Parforholdet handler om meget andet end sex. Manglende/utilfredsstillende sex i parforholdet er imidlertid en god indikation på, at der er noget galt i forholdet. En røgalarm, om jeg så må sige. Noget lignende kan siges om singlelivet, nemlig at hvis vi ikke tager vare på vores sexliv, så skal vi være opmærksomme på, om vores generelle velbefindende er i fare.

Kærlige relationer

Vi har mange forskellige relationer; seksuelle, kærlige, venskabelige. På hver sin måde udtrykker de en forbundethed, vi har behov for som mennesker.

Nærhed til vores forældre, kys og kram. Det er det, der skaber rammen for vores oplevelse af at være elskede som børn. Det er – forhåbentlig – barndommens lykkeland, hvor de voksne passer på os og elsker os ubetinget; en forlængelse af vores tid i livmoderen, tæt på mors hjerte.

Det er det parameter for lykke, som vi opnår i parforholdet; at vi føler os elskede af partneren. Og når vi gør det, så er vejen til sex ikke så lang.

Ung kærlighed

Ifølge naturens drejebog skulle vi i gang med forplantningen allerede som teenagere, så hormonerne raser. Vi søger udløsning for vores opsparede længsler. Vi forelsker os, oplever brusende og berusende følelser, ser ned i ulykkens bundløse dyb, når forhold brister – og ser atter solen bryde frem, når vi møder en ny.

Det er selvfølgelig slet ikke enkelt for de unge at finde vej. En undersøgelse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Adfærd) afdækker i en rapport, at unge, der ikke oplever (gengældt) kærlighed og herunder debuterer seksuelt, ofte oplever ensomhed. Eller de tilhører ikke den populære gruppe og hænger derfor ikke så tit ud med venner, så et romantisk/seksuelt møde kan finde sted.

Ungdommens kontrastrige oplevelse af kærligheden illustrerer måske meget godt, hvor vigtig kærligheden er for os. Når den er der, og når den ikke er der. Senere i livet kan vi måske få dækket behovet for kærlighed fra vores venner og ikke mindst fra vores børn, hvis vi er så heldige at have fået nogen. Vi kan såmænd leve ganske udmærket uden en partner til at dække det behov.

Men der mangler helt afgjort noget.

Sex er sundt

For sex er sundt. Og det gælder hele livet.

De hormoner, som udløses ved sex – dopamin, serotonin, oxytocin – virker stressreducerende, forbedrer søvnen og styrker hjertet og immunforsvaret. For mændenes vedkommende er der endog en stærk indikation for, at jævnlig udløsning reducerer risikoen for prostatakræft.

Alt det gælder uanset, om vi dyrker sex med en partner eller med os selv. Og selvfølgelig ganske uanset om sexen foregår mellem mennesker af det ene, det andet eller det tredje køn.

Det er en visdom, vi har taget til os herhjemme.

90 % af de voksne danskere angiver, at det er vigtigt/meget vigtigt/særdeles vigtigt at have et godt sexliv. Det er simpelthen essentielt for vores velbefindende. Seksuel trivsel er tæt forbundet med vores mentale sundhed.

Du kan blive mere sexet

Påvirkningen kan gå begge veje: Den seksuelle trivsel kan påvirkes af den generelle sundhed, og den generelle sundhed kan påvirkes af den seksuelle trivsel. Der er således en påviselig sammenhæng mellem overvægt, fysisk inaktivitet, rygning og seksuel mistrivsel.

Den gode nyhed er, at fysisk aktivitet og rygestop kan påvirke den seksuelle trivsel i positiv retning. Det gælder ikke mindst for mændene, hvor budskabet også kan formuleres: du kan få den op at stå igen.

Den øgede fokus på sund livsstil – alt fra daglige gåture til at gennemføre en Iron Man, alt fra at skære ned på rødvinen til at gennemføre en total kostomlægning – giver os bedre forudsætninger for at nyde og bevare et godt sexliv gennem hele livet.

Sex hele livet

Desværre betyder dette fokus på idealkroppe også, at nogle får et dårligt forhold til deres egen krop, og det er et dårligt udgangspunkt for en sund seksuel udvikling og god seksuel trivsel. Utilfredsheden med egen krop er især udbredt blandt unge piger (hvad der også fremgår af VIVE-undersøgelsen), men kan findes i alle aldersgrupper og hos alle køn.

En ny europæisk undersøgelse viser, at vi danskere vedbliver med at være seksuelt aktive op i alderen. Blandt de 60-74-årige er 89 % af mændene og 78 % af kvinderne seksuelt aktive. For begge køn gælder det, at over 50 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres sexliv.

Det skal dog i den forbindelse tilføjes, at kun godt halvdelen af de adspurgte rent faktisk svarede på spørgeskemaet. Det er måske tilladt at have en mistanke om, at den seksuelle aktivitet og den seksuelle tilfredshed er lavere blandt dem, der ikke har svaret.

Udenfor

Vi er blevet så enige om, at det er normalt og sundt og attråværdigt at have en aktivt sexliv, at det er blevet lidt skamfuldt ikke at have det.

Hvis du tilhører den gruppe, der netop ikke har fulgt en sund livsstil og derfor døjer med manglende lyst og/eller svigtende erektion, eller hvis du sidder med en krop, som hverken i egne eller andres øjne er attraktiv (lever op til skønhedsidealerne), så er det måske nemmere at isolere dig. Og undlade at svare på undersøgelser om dit sexliv.

Den opmærksomme læser vil bemærke isolationen/ensomheden som et træk, der går igen mellem de unge, der har en sen seksuel debut, og de voksne, der har svært ved at leve op til idealbilledet om et aktivt sexliv. Når vi er ensomme, savner vi også de kærlige relationer, som er så afgørende for os fra barnsben.

Et sundt sexliv forudsætter ikke et parforhold. Men isolation forhindrer et sundt sexliv. Isolation forhindrer os også i at opbygge venskaber og intime, ikke-seksuelle relationer. Og det skader selvfølgelig livskvaliteten.

The good ones

Bringer vi derimod os selv i spil – også som seksuelle væsener – foreligger muligheden for at opbygge og bevare de nære relationer. Om relationerne starter med kærlige følelser og fører til sex, eller om de starter med sex og leder til kærlighed, er sådan set underordnet. Det afgørende er at bryde isolationen.

Det gælder for de unge, der ikke møder nogen at forelske sig i og tage hul på de seksuelle erfaringer. Det gælder de modne, nyskilte, enker og enkemænd, der har haft hele deres netværk gennem partneren.

Det gælder alle, der skal have brudt vanen – og de fortællinger, vi fortæller om os selv, og som ofte begrænser os. Det er fortællinger i kategorien ”all the good ones are taken” – eller den deraf afledte (når vi ikke er taken), ”der er ingen, der er interesseret i en som mig”.

Det er som nævnt ovenfor indlysende, at en livsstilsændring vil forbedre dine muligheder for både et kærlighedsliv og et sexliv; at lægge smøgerne, at mindske alkoholforbruget, at motionere, at lægge kosten om. En sundere version af dig vil alt andet lige være mere attraktiv.

Perfekt uperfekte

Men uanset hvad vi gør, vil vi altid være perfekt uperfekte. Præcis lige som alle andre. Med vores traumer og vores mønstre. Det er ofte lige netop dem, der gør os til et godt match: Når du supplerer et andet menneske og udfordrer vedkommendes billede af sig selv, så supplerer og udfordrer han/hun også dit selvbillede.

Det er i hvert fald den tilknytningsteoretiske tilgang til kærligheden og parforholdet, som jeg arbejder med som terapeut.

Og hvorfor går denne ligning så ikke op? Fordi vi fortæller os selv, at det kan den ikke!

1. Vi dømmer os selv ude: ”jeg er ikke god nok”

2. Vi dømmer andre ude: ”du er ikke god nok (til mig)”

Vi har alle godt af engang imellem at se os selv i spejlet – fysisk og mentalt – og spørge os selv: Vil du gifte dig med dig? Eller som foreslået i sidste nummer af Moola; at se realistisk på vores seksuelle markedsværdi. Men i øvrigt også være åbne for, at vi kan se helt anderledes ud i andres øjne, og spejle os i deres kærlighed og deres begær.

Det højner livskvaliteten.