Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

September måneds energier

4. September 2015 - Clairvoyance * Astrologi * Intuition
Af: Heidi Trolle Enevoldsen
September måneds energier af Heidi Trolle Enevoldsen Lysets energi

Der sker en del i september, så vi kan lige så godt starte fra en ende af med en af de store markører. Venus går nemlig direkte den 6. september, i Løven. Hun har været retrograd i 40 dages tid, og har i den periode trukket os alle gennem underverdenen og presset os til at se vores skyggesider i øjnene, nu kommer hun så ud af mørket, som morgenstjerne i Løven, så hun kommer ud med et brøl. Med frisk ny energi til at se på verden med nye øjne i sin genfødte form.

Og det samme gælder sådan set for os, vi har været igennem en måned der har krævet lidt af hvert af os, den har ramt os på kærligheden, selvværdet, økonomien, kreativiteten og femininteten. Og vi er blevet rusket igennem, hevet ned i vores egen underverden og presset til at se på alle de ting der skulle dø. Alle de ting der ikke længere tjener os, de skulle dø, for at noget nyt og bedre kan rejse sig fra asken.

Nogle er gået frivilligt og har taget deres bevidsthed med, og set på hvilke styrker og gaver der har gemt sig i mørket, andre har kæmpet imod og er blevet trukket ned i håret. Men ned kom vi alle, på den ene eller den anden måde har vi alle måtte se os selv i øjnene den sidste måneds tid. Så har der været udfordringer i dit liv på det seneste, så se på hvad der ligger bag. Hvad er det Venus gerne vil have at du får øje på? For når vi møder modstand, når vi bliver udfordret, så er det fordi at der er noget vi skal være opmærksomme på, noget vi skal se på, enten i os selv eller vores omgivelser. Noget der skal transformeres, før flowet kan vende tilbage.

Så nu står vi så her, genfødte i en ny konstellation, og skal til at spørge os selv hvad vi har lært, dette år har været fyldt med den ene interessante astrologiske konstellation efter den anden, og vi er alle blevet skubbet til, presset, klemt og inspireret, til at hoppe ud af boksen og finde ind til kernen af os selv. Til at slippe vores forventninger og finde ind til vores ønsker for livet. Det vi egentlig gerne vil med livet. Så hvem er vi nu? Hvad vil vi nu? Det er de spørgsmål der fylder.

Nu hvor Venus går direkte igen i Løven, så vil verden udenfor kalde mere på os, vi vil få mere lyst til at vende blikket udad igen. Og så kan man godt gå hen og blive lidt træt af al den refleksion og selvindsigt, og have lyst til at slå sig løs i stedet. Og det er da også det Venus har lyst til, som morgenstjerne har hun væsentligt mere krudt i enden end som aftenstjerne, morgenstjernen er der fart på, hun handler, hun vil ud og se verden, hvor aftenstjerne Venus er mere eftertænksom, reflekterende, hviler mere i sig selv. Og når nu hun er i Løven så er drama en af de ting der er på menuen. Drama og behovet for at blive set. Så det er også en oplagt mulighed til at få kigget sine egne indre dramaer efter i sømmene, så man ikke bliver revet med af dem, og kommer til at skabe mere uro end godt er. Men husk at leve livet, have det sjovt, finde det indre legebarn frem og spræng rammerne for hvad du mener at ’man’ kan tillade sig som ’ansvarlig’ voksen. Nyd livet.

For at vi ikke skal kede os, så går Merkur retrograd i løbet af september. D. 17/9 går han retrograd i vægten. Så her bliver vi endnu engang inviteret ind i reflektionens rum, endnu engang spurgt om hvem vi er, og med Vægten så handler det om relationer, parforhold, harmoni og balance. Merkur er planeten for handel, kommunikation, transport, tanker m.m. og når han er retrograd bliver vi ofte ramt på netop kommunikationen. Denne retrograd vil blandt andet bede os om at kigge på hvor der er ubalancer i vores liv, hvor vi skal til at kommunikere tydeligt for at skabe harmoni og balance i vores liv, og det handler selvfølgelig om at sætte ord på vores ønsker, sætte ord på hvad det egentlig er vi vil have. Koden til en retrograd Merkur periode (som varer tre uger) er at man skal undlade at reagere, for man har ikke hele billedet, ofte vil man blive presset af andre, eller selv overreagere i en uhensigtsmæssig situation, fordi at man netop ikke har alle brikkerne til puslespillet, og når så Merkur går direkte igen, så falder brikkerne på plads, og så kan man godt risikere at stå med røde ører, hvis man glemte at tage et par dybe indåndinger undervejs.

Retrograde perioder er fantastiske til healing, til forløsning, til at få indsigter og refleksion, så skriv gerne dagbog i perioden, og brug den til at få afløb for eventuelle frustrationer, så du ikke risikere at handle overilet.

September måned er måneden for efterårsjævndøgnet, det er halvårs markøren for det astrologiske år. Den 23/9 er vi halvejs gennem dyrekredsen, der startede ved Vædderen i marts, og nu rammer Vægten i september. Så det er tid til status, det er tid til at gøre op hvad sommeren har bragt os, hvad livet har bragt os, og hvad vi ønsker at tage med os ind i efteråret og vinteren, som kan samle kræfter i vintermørket og begynde at spire til foråret.

Jupiter er gået ind i Jomfruen og beder os rense ud i krop, sind og ånd, såvel som vores omgivelser. Solen befinder sig også i Jomfruen størstedelen af september og den vil hjælpe med at kaste lys over de områder i vores liv der har brug for struktur, orden, oprydning, udrensning og heling. Vi vil blive gjort opmærksomme på hvor der skal ændringer til, både på det indre plan og i omgivelserne, så vi kan finde ro og overskud til at få gjort det arbejde der skal gøres. Det er kort sagt tid til en efterårsrengøring, både rent praktisk og personligt. Og det går så fint i spænd med helsetemaet, da Jomfruen netop er tegnet for renhed, både i krop, sind og ånd og rent praktisk i arbejde og daglige gøremål. Merkur hersker over Jomfruen, og Merkur går som nævnt retrograd i September, så det handler i høj grad også om tankernes sfære. Renhed af sind. For ønsker man et sundt liv, så er det ikke nok at spise sundt og dyrke motion. Det kræver at man også tager et kig på de indre kritiske røster, for tanker kan forgifte. Hvis vi tænker negativt om det vi spiser, vil kroppen opfatte det som værende giftigt, og så er det næsten underordnet hvor sundt man ellers spiser, man vil alligevel, på mange planer, forgifte den mad man indtager. Tænker vi negativt om os selv, så forpester vi vores selvværd og vores evne til at manifestere i verden, tænker vi negativt om andre, så tiltrækker vi ’giftige’ venner og et ’surt’ miljø i vores omgivelser. Så brug september på at få ryddet op i de negative og kritiske røster, find ud af hvor de kommer fra, er det din mors, eller din fars sætninger og stemmer du gentager overfor dig selv? Hvor kommer den fra, den kritiske røst inde i dig? Og så få gjort op med den, fortæl den at det er muligt at du engang troede på det den sagde, men ikke længere, nu tager du styringen over dine tanker og vælger at tænke positivt om dig selv, din mad og dine omgivelser. Det er svært, selvfølgelig er det det, man ændrer ikke et livs tankemønstre over natten, men første skridt er bevidsthed, at erkende de kritiske røster, og derefter få fastlagt hvad der ligger bag dem, hvem der ligger bag dem, og så øv dig, hver dag, i at finde din egen indre stemme i stedet.

Her til sidst skal vi også lige nævne Saturn, der rykker ind i Skyttens tegn d. 18/9. Han trådte ud af Skorpionen og ind i Skytten i slutningen af december sidste år, hvorefter han i foråret gik retrograd, og derfor rejste tilbage til Skorpionen, nu er han så gået direkte igen og træder for alvor ind i Skytten her i september. Så hans energi skifter fokus, i stedet for den intense, dybdegravende Skorpion, der konstant presser os til at se ind i vores skygger, så rykker han nu over i den mere optimistiske, udadvendte Skytte, der målrettet går efter det den drømmer om. Så her handler det blandt andet om at kigge på hvad dine drømme er? Og ikke mindst, hvad der stopper dig fra at udleve dem? Saturn er begrænsningernes planet, tiden og karmaens planet, frygtens planet, og han vil presse os til at trodse vores frygt og kaste os ud i drømmene. Gå efter det du brænder for, når du altså har fundet ud af hvad det er!

Det var ordene fra mig, jeg ønsker dig et fantastisk efterår, et skønt jævndøgn og en dejlig september måned fyldt af smukke solrige efterårsdage i skoven.

Kærligst

Heidi Trolle Enevoldsen

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 4.5 af 5. 11 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+