Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Sådan opnår du din perfekte vægt.

2. December 2016 - Livsstil * Personlig udvikling
Af: Signe Find
Sådan opnår du din perfekte vægt. Artikel af Signe Ryby

Har du også brugt virkelig lang tid og rigtig mange ressourcer på at jagte din ideelle vægt? Stillet dig på badevægten på helt tom mave med fingrene krydset og vejrtrækningen momentalt på pause, mens du afventede dommen……Og på et splitsekund ladet dit humør, din selvtilfredshed og selvtillid blive seriøst udfordret af et tal? Så er du langtfra alene.

Det er egentlig sært. Vi er så veluddannede, kvikke, bevidste og vidende på en lang række områder. Så pisse kloge og reflekterende. Som menneskeart altså. Alligevel er der på et helt særligt punkt, at vi kvinder især, agerer ret så primitivt og ud fra et meget snævert perspektiv…. Og det er, når vi taler (eller tænker) om vores vægt. Kropsvægt. Idealvægt. Drømmevægt. Ønskevægt…..Kært barn har som sagt mange navne men uanset betegnelsen, så bliver jagten på den rette vægt alt for ofte udmattende og sjældent med en bæredygtig succesdestination i sigte.

For en ting er, hvad den rette vægt er. Hvem og hvad der definerer det. Hvad din idealvægt er, og hvornår du er ”i mål”. Noget andet –og langt mere interessant- er det vi tror- og det vi regner med at få med i ”pakken”, når vi opnår det mål på vægten, som vi har brugt uger, måneder og ofte millioner af tanker på at opnå. ”Når jeg vejer XX kg –SÅ bliver jeg lykkelig og glad for mig selv”. Hvor mange gange har du ikke sagt det til dig selv?

Jeg har tidligere været der så mange gange selv. Været øredøvende overbevist om, at når jeg vejede de der 2,5 eller flere kilo mindre, så ville alt være godt, selvhadet ville forsvinde, og jeg ville ikke have nogen begrænsninger i forhold til at gå efter mine drømme.

Ikke overraskende var det ikke dér,, jeg fandt nøglen til mit mod, selvomsorg –og min selvrespekt….

Hvem definerer din idealvægt? BMI – udstukket af videnskaben med henblik på at danne overblik over befolkningsgrupper? Det er som om, det ikke rigtig rykker ved selvtilfredsheden, uanset hvilket felt man befinder sig i. I øvrigt en skala hvor jeg personligt kan svinge 7-8 kilo og stadig være i normalområdet. 7-8 kilo mere eller mindre på min krop gør nu ellers forskel på mit velbefindende.

LÆS OGSÅ Tør du stille spørgsmålstegn ved dine overbevisninger?

Er det dit syn på og sammenligning med dine veninder, din mor, medierne, der bestemmer og vurderer, om du er i ”mål”? Din egen indre kritiker og dommer, der konstant er på spil? Ofte er det lidt af det hele. Som regel oveni tidligere oplevelser, hændelser vi har fortolket og lagret dybt. Måske er det blot enkelte episoder, du har tillagt så umanerlig stor betydning i forhold til din selvopfattelse og kropssyn.

Vi kan være så hårde ved os selv og uafbrudt jagte den der magiske vægt. Det magiske ciffer, vi så inderligt tror, vil løse mange af vores problemer.

Men det er ikke der, du finder fred med dig selv og din krop. Og desuden definerer din kropsvægt alene aldrig din sundhed! Aldrig! For hvis du konstant er optaget af, hvor meget eller hvor lidt du vejer, så stresser du dit system helt vildt – og så ser det endnu mere sløjt ud på dit sundhedsbarometer.

Men hvad så?

Jo ser du. Det er egentlig utrolig simpelt. Giv slip! Giv slip på at tænke dig til din rette vægt og slip én gang for alle dine mange sammenligninger med andre kvinder. Drop stramme restriktioner og mærk dig selv. For jo mere vi tonser rundt oppe i hovedet og prøver at regne den ud –være rationelle omkring, hvornår vi opnår fred indeni, føler os godt tilpasse og er tilpas slanke, sunde og rigtige nok –des mindre er vi i vores kroppe. Hvor vi mærker. Og mærker efter. Og når vi ikke er i stand til at mærke efter, spiser vi heller ikke med vores sanser, men lader hovedet diktere, hvornår nok er nok, eller bliver så fokuserede på alt det ”forbudte”. Vi siger ofte ”jeg har syndet”, når vi har spist et, eller flere, stykker chokolade. Syndet. Det gavner hverken vægt eller selvværd. Vend det om i stedet. Fornem nydelsen og mærk, hvordan du havde det, mens chokoladen smeltede på din tunge.

Det lyder måske nemt sagt, bare at give slip. Men det kan også være grænseoverskridende –for hvad så? Hvad overtager så? Som med alt muligt andet handler det om tillid –og vælge at praktisere, træne og øve tilliden til egen krop - og sig selv i det hele taget. Beslutte en gang for alle at droppe sammenligningerne med alle mulige andre(s) kroppe og vaner.

Jeg praktiserer selv ”ud med forbudt” – og det har været den bedste beslutning for mig i forhold til at heale mit forhold til min krop. Det har givet mig en langt mere stabiliseret vægt, men det vigtigste er, at jeg er blevet en langt mere accepterende og ikke mindst sundere udgave af mig selv.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 4.2 af 5. 5 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+