MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Faktisk har man et helt område af boligen, der blandt andet står for kontakten til engle, inclusive alle de engle vi har blandt os her på jorden, i form af venner og andre der hjælper os og beriger os med god energi.
Baguaområdet for rejser og hjælpsomme venner, som engleområdet kaldes, står også for syncronicitet - Altså de her mirakuløse “tilfældige tilfældigheder”, hvor man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, lidt lige som om engle hjalp det hele på vej (hvilket de måske også gør?), så det er under alle omstændigheder et rigtig fint område at feng shui pusle med, hvis man ønsker sig flere mirakler i livet.
Området for rejser og hjælpsomme venner ligger i det yderste højre hjørne af din bolig, der ligger tættest på dig, når du står i din indgangsdør, med front ind mod boligen (hent guide til at lægge baguakortet over din bolig, så du kan finde ud af hvor alle dine livsområder er placeret i dit hjem på rebekkahleve.dk)
Hvis du gerne vil forbedre engle energien i dit engleområde/området for rejser og hjælpsomme venner, er der forskellige tiltag du kan gøre, for helt specifikt, at styrke forbindelsen til englene:
Allerførst tjek hvordan din belysning er i området.
Er det godt oplyst ud i alle kroge?
Eller er det boligens mørkeste hjørne, hvor edderkoppespind og nullermænd samler sig hurtigere end du kan nå at følge med?
Et mørkt hjørne kan sammenlignes lidt med en hånd, hvor du har bundet en snor rigtig stramt om håndledet, så blodet ikke kan strømme ud til hånd og fingre længere - Forestil dig hvordan din hånd har det, hvis du bare lader den stramme snor sidde?
Har du ikke ordentlig belysning, kan du regne med, at energien står rimeligt stille, hvilket på ingen måde er ikke optimalt, da vi i feng shui aller bedst kan lide at der er godt flow i energien, så den frit flyder rundt og der er noget energi at arbejde med.
I feng shui kan man med stor succes anvende symboler af enhver slags, da symboler i sig selv bærer den helt specifikke energi, som de symboliserer.
Fjer er et af de ultimative symboler på engle, så placerer du fjer i dit engleområde, svarer det til at du har direkte hotlinekontakt til telefonen i engleland.
Alle afskygninger af fjer gælder, så om det er en rigtig fjer, en fjer på et billede, en fjer formet i ler eller noget helt fjerde, gør ingen forskel.
Faktisk kan du anbringe fjer over alt i din bolig, som symbol på kontakt til dine engle, men de vil altid virke stærkest i området for rejser og hjælpsomme venner, når det kommer til englekontakt.
Ligesom fjer og andre symboler bærer en helt specifik energi, gør det helt oplagte englesymbol, englefiguren, det selvfølgelig også.
En englefigur kan være mange ting og fremstå i mange forskellige udformninger, helt fra den høje slanke engledame i flagrende gevandter, med med kæmpe vinger, over til de små nøgne englebassebørn med harper - Der er ingen regler for hvordan dine engle skal se ud, og du kan have dem i dit hjem som figurer, billeder på væggen, print i dine sofapuder eller hvad din fantasi ellers kan finde på.
Har du kære afdøde på den anden side, kan billeder af dem, eller en arvet ejendel fra dem, også være et symbol på dine engle.
Igen kan du anbringe englesymbolet hvor som helst i dit hjem, og stadigvæk vil den virke stærkest hvis du anbringer den i dit område for rejser og hjælpsomme venner.
Der er mange lag i feng shui, og selvfølgelig mange flere ting man kan gøre, men plukker du et par ting fra ovenstående, er du allerede rigtig godt i gang.
God fornøjelse med at styrke kontakten til dine engle, og husk at god feng shui er det der giver mening for dig i din indretning, og som gør dig glad.
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (2)