Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Passion, Power og når sårbarhed kan blive din styrke.

3. February 2017 - Feminin power
Af: Majbritt Sandberg

En eftermiddag i februar 2012 stod livet helt stille. Udenfor var vejret lidt gråt og trist, men indeni mig selv var der en storm af næsten tornadoagtig karakter. Jeg har altid været i besiddelse af megen energi. Energi der er blevet brugt til at rejse, studere, starte min egen virksomhed, og få 2 børn imens.

Vedholdenhed som disciplin.

Der har aldrig været langt fra tanke til handling og selvom usikkerheden ofte lurede under overfladen, var tanken om det ukendte også spændende og tiltrækkende. Det var absolut ikke altid jeg kom i mål, ikke alle deadlines der blev overholdt. jeg er vedholden og på dårlige dage fortalte jeg mig selv at jeg hakkede små sten ud af den store - Altså ligesom i stenbrud i gamle dage hvor fangerne blev sat til at hakke på en kæmpe sten. Man tænker, den store sten aldrig går i stykker, og måske sker der ikke den første dag, men bliver du ved, så pludselig går den store sten i stykker. Det betød når jeg stod op om morgenen behøvede det ikke altid være med store planer, nogle dage var bare at hakke små sten og ofte gik den store sten i stykker og mange ting lykkedes.

Passion, Power og nysgerrighed

3 kerneord jeg altid har defineret mig selv ved og som komplimenterer hinanden på bedst mulig måde. Det er ikke altid de er tilstede alle 3, men når de er giver det en flow, og livet står stille på den gode måde. Til gengæld, når de mangler, eller i mit tilfælde var glemt på grund af bekymringer og regninger der skulle betales, så kan det være svært.

STOP op et øjeblik!

Den eftermiddag stod alt stille og der var ikke rigtigt noget der gav mening. Mange små begivenheder der hver, især burde have haft betydning havde jeg skubbet til side. Begivenheder der fortalte mig at jeg skulle stoppe op, stoppe med at handle og i stedet tage en Timeout. Finanskrise havde hærget forretningen og min rolle som arbejdsgiver, ægtefælle og mor var i frit fald.

For mig var bare tanken om at stoppe op, utænkeligt - fordi jeg var indbegrebet af handling. Folk kunne kaste en eller 100 bolde til mig og jeg tænkte selvfølgelig skal du gribe dem alle sammen.

Jeg var drevet af den power handling havde givet mig , men pludselig var jeg lammet kropsligt, mens min hjerne prøvede at finde hoved og hale i denne nye uvante situation.

LÆS OGSÅ KVINDEN i al sin kraft

Jeg havde prøvet yoga og meditation. Havde lært alt om balance og yin& Yang, og havde sat løbeturene på standby men intet virkede. Bøger om mindfullness, og nærvær lå stablet på mit natbord, men jeg havde bare lyst til at ligge på sofaen og spise romkugler.

Samtidigt følte jeg mig ret utaknemmelig. Jeg var rask og havde godt helbred, hus og familie og alligevel manglede lysten og energien. De gamle tricks, altså den med de små sten og bare prøve en dag ad gangen virkede ikke længere, jeg havde mistetn magien.

Når Sårbarhed er en styrke

Ærligt talt fik jeg spist mange romkugler, og midt i min elendighed, fandt jeg ud af en enkelt ting.

”Du kan ikke alting, og det er heller ikke meningen.”

Mine skyhøje forventninger til mig, havde skabt det indre kaos. Selvfølgelig var der mange ydre begivenheder der havde ramlet sammen på en gang, men det var mit indre, der havde skabt denne kaotiske situation.

Denne nye selvindsigt, var ikke altid velkommen. Det at kigge ind i sig selv og turde være sårbar overfor omverdenen.. men især over mig sig selv var svær. Den indre dialog tog tit over, for det er nu engang nemmere at være kritisk over for sig selv, når ting ikke lykkes.

Det er svært at ændre sig, vaner der er bygget op igennem mange år, sidder fast i hovedet. Det er jo altid nemmere at gøre som man plejer, men ikke længere. Plejer virkede nemlig ikke, og jeg var nødttil at være ærlig overfor mig selv.

Tålmodighed - At tåle modet

Jeg lærte at være tålmodig, men også at tålmodig – kan betyde ” at tåle modet” altså turde være der hvor det gør lidt ondt, at lade være med at handle på alting med det samme, men turde være ærlig og måske lidt sårbar . Det betyder ikke at man skal lade være med at handle, men blot at man skal tænke og føle lidt mere . I mit tilfælde betød det også at jeg lærte at sige Nej. Altså sige nej, og ikke have en undskyldning, men blot et venligt Nej tak.

Den gyldne genvej

Når man nu skal lære noget nyt, kan det være svært men Jeg fandt en genvej.

Sætningen ” jeg ved det ikke, men jeg er ved at finde ud af det ” virkede i de fleste situationer. Mange synes denne sårbarhed var forfriskende, jeg fik ligefrem komplimenter, at jeg virkede rolig og meget mere autentisk, men jeg vidste også at jeg skulle holde fast, og turde tage et spadestik dybere. Turde være endnu mere ærlig overfor mig selv, selvom det betød at denne nye sårbarhed gav sig udslag i mange tårer, stor usikkerhed og en vaklen i mit indre.

Her 5 år efter, er jeg stadig mere Yang end Yin. Løbeturene er blevet genoptaget og passionen er blevet genoplivet. Jeg balancerer imellem det at handle, og ikke at handle. Det er ikke altid,det lykkes, men den power der er i at være vedholdende, at blive ved selv om det ikke lykkes første gang, er også en gave når den bliver brugt rigtigt.

LÆS OGSÅ Tillid er lig med (kvinde)Power

Jeg smider mig stadig på sofaen, men nu er det frivilligt, og jeg nyder roen, stilheden og lader tankerne flyde. Jeg giver plads til usikkerheden vi alle vel har engang imellem, men jeg lader den ikke styre mit liv.

Jeg er mere taknemmelig end før. Taknemmelig over små ting, jeg før ikke lagde mærke til, fordi jeg havde så travlt. Men også taknemmelig fordi jeg kan hjælpe andre og skabe projekter hvor der netop er brug for Power og handlekraft.

Power , Passion og Nysgerrighed er tilstede, men nu viger de nogle gange pladsen for roen og sårbarheden. Sårbarheden ligger lige under huden og er altid til stede, men nu er jeg bevidst om hvordan jeg bruger mine styrker og sårbarheden er en styrke. En styrke der minder mig om at jeg er mor, kvinde og virksomhedsejer. Jeg kan mange ting, men det bedste, er at det jeg ikke kan er der andre der kan hjælpe mig med.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 2 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+