Nytår, status og PUS-samtalen

Vi ved godt, at venskaber skal plejes, og vi ved, at bilen skal til regelmæssigt syn. Alligevel er vi forbløffende gode til at antage, at kærlighedslivet bare folder sig ud helt af sig selv. Det er ikke nok, at du ser dig omkring og tænker ’if it ain’t broke, don’t fix it’. I parforholdet er det nemlig ikke nok, at den ene er tilfreds.

At give ægteskabet/parforholdet et årligt eftersyn handler om vedligeholdelse eller, om du vil, forebyggelse af skilsmisse netop ved at afdække, om begge parter føler sig tilfredse. Det kunne vi kalde for en ParforholdsUdviklingsSamtale - PUS. Traditionen tro gør vi ofte status på denne årstid, hvor året rinder ud, og et nyt år begynder, så hvorfor ikke PUS?

På rette kurs

Selvfølgelig kan vi også i parforholdet sætte os sammen for at evaluere, om det nu går godt med samarbejdet – altså kærligheden - og om vi har bevæget os derhen, hvor vi havde planlagt … ved sidste PUS-samtale. Ligesom på arbejdspladsen er det godt at anlægge en positiv tone. Udgangspunktet kan være, hvad der har været dejligt i det seneste år, hvad vi drømmer om og håber på i det næste. Og så kan vi se på, om der er noget, vi hver især føler kunne blive bedre.

Men husk, at det er en udviklingssamtale – ikke en domstol, hvor der skal placeres skyld. Tager vi parforholdet op til revision som til en retssag med en imaginær advokat ved vores side, hvor begge parter stiller en række kritikpunkter op, som vi forventer at få erstatning for, så skal vi ikke forvente store smil og lykke bagefter. I en retssag er der en vinder og en taber – er der én taber i eftersynet af parforholdet, er der faktisk to! Så det handler om at lytte, og det handler om at tale på den rigtige måde.

Egen banehalvdel

Der findes uendeligt mange formler for, hvordan vi kan gennemføre sådan en samtale; håndbøger, kurser – you name it. Et fælles træk er, at det gælder om at blive på egen banehalvdel og være empatisk.

Er du utilfreds med din partners opførsel, handler det om at beskrive dine egne følelser i den situation – ikke om at angribe din partners handlinger. Omvendt gælder det om at lytte efter hans/hendes følelser, ikke om at forsvare dine egne handlinger. Altså: ’jeg føler mig overset, når …’ ’jeg bliver ked af det, når …’ ’jeg ville blive glad, hvis …’ Og svaret bliver så, ’jeg forstår, at du føler dig overset, når jeg …’ og så videre.

En sådan samtale kræver, at vi er oprigtige og virkelig gerne vil forstå, hvorfor den anden part nogle gange føler sig ked af det, overset, eller hvad det nu måtte være. Forståelse og accept af den andens følelser er ikke ensbetydende med, at vi er enige. Der er i øvrigt ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem følelsen og den handling, der udløste den. Følelserne kan være ’gamle’ – ekkoer af ting, der er sket for længe siden. Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at ændre handlingen.

Lad os sige, at Anne føler sig tilsidesat, fordi Per tager til badminton med kammeraterne hver torsdag. Så betyder det ikke, at Anne og Per får det bedre, hvis Per dropper badmintonaftalen. Per føler sig måske ladet op af at vedligeholde sine venskaber gennem badmintonaftalen, så han ville tilsidesætte et vigtigt behov ved at droppe aftalen. Så ville han blive ’taber’. Men ved at Per sætter sig ind i, at Anne ikke synes, det er fedt at sidde alene med børnene hver torsdag aften, og at Anne forstår, hvad aftalen betyder for Per, så kan de måske finde frem til en løsning, hvor de begge får mulighed for at lade op, og hvor de lader overskuddet komme hinanden til gode.

De praktiske løsninger vil jeg overlade til Anne og Per.

Mediator

Er Anne og Per kommet lidt for langt fra hinanden – fordi de har forsømt PUS-samtalerne i den daglige travlhed – så kan det være nødvendigt at hente hjælp udefra. Det er ikke til at tage fejl af symptomerne – så bliver samtalen nemlig ikke positiv og fremadrettet, men fyldt af bebrejdelser og ender måske i et skænderi. Ja, måske bare det at antyde, at der er behov for samtalen …

Det er en klassisk situation for parterapeuten. Terapeuten kan opretholde den gode tone og netop guide parret til at blive på egen banehalvdel og tale om følelser og behov frem for at angribe partneren. Og på den anden side lytte og være empatisk, når den anden taler. Terapeutens rolle er som mediator. Løsningerne – det er parrets eget arbejde.

Og lidt sex

Men lad os nu forudsætte, at PUS-samtalen mellem Anne og Per er forløbet godt. Skal vi så have lidt sex på bordet? Nuvel, at løse nogle af de praktiske problemer og udvise gensidig forståelse, baner som regel vejen for større intimitet og bedre sex. Men vi kan da sagtens tage lidt drømme og fantasier op: Anne savner måske lidt mere opmærksomhed omkring sine bryster. Jeg vil gætte på, at Per bliver mere tændt, hvis hun siger, ”jeg bliver helt vild, når du kæler med mine bryster, og bare trækker det ud, før du rører mig andre steder” end hvis hun siger, ”hvorfor kæler du ikke mere for mine bryster – synes du ikke længere, de er pæne?”

Pointen er den samme som med samlivsemnerne: at vi bliver på egen banehalvdel, udtrykker vore egne ønsker og ikke kritiserer partneren (lidt på samme måde som vi i starten af forholdet ledte vores elsker hen til ’de gode steder’ ved at stønne højere, når han/hun ramte dem).

Og når nu stemningen er så god, så var tiden måske inde til, at Per og Anne udvekslede et par fantasier, som de gerne ville prøve i det nye år. Eller … der er jo ingen der siger, hvor tit vi kan holde de små eftersyn, vel?

Det kan altid blive mere spændende

Anne og Per oplevede uventede udfordringer, da de efter mange års COLA-forhold (COuples Living Apart, altså at de ikke bor sammen) besluttede sig for at flytte sammen. Pludselig var sexen ikke så hot længere. Hvor de tidligere længtes efter hinanden og var tændte, fordi de kun sås i weekenden, blev det hverdag og vane, hvor det ikke faldt naturligt, at det skulle ende med sex.

De fik heldigvis snakket om det og besluttede sig for at gøre noget ved det: de satte den gode sex på dagsordenen. En ting, der lidt gav sig selv, var separate soveværelser; deres fælles bolig var nemlig hus med anneks, så han havde sit soveværelse i hovedhuset og hun sit i annekset. I dag sover de nogle gange sammen hos ham, andre gange hver for sig … og nogle gange inviterer hun ham på besøg. Det synes han, er vældig spændende, for hvad har hun på? Hvad har hun planlagt?

Det smukkes budskab er, at selv om Anne og Per stadig støder på forhindringer, så tager de udfordringerne op, og det går godt.

SUS - samtale uden partner

Og hvad så – spørger du nu – hvis jeg ikke har nogen partner. Svaret er SUS: SinglelivsUdviklingsSamtalen. Det er sådan en, du kan opsøge en sexolog og singleterapeut som mig for at få … hvis ikke du ikke synes spejlet eller veninderne er tilstrækkeligt gode samtalepartnere. Men det vil jeg vende tilbage til i næste måned.