Når mor er syg

Mor: ”Min yngste på 4 vil så gerne have mor med i børnehaven og fejre sin 5års fødselsdag og taler om det flere måneder før. Jeg ved bare, at det ikke kommer til at ske. Jeg sover ikke om natten, har kroniske smerter og er ekstrem følsom overfor lyde. Ikke det bedste udgangspunkt. Jeg slår mig selv oveni hovedet allerede nu - hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen? Det er jo kun halvanden time. Fakta er, at jeg stort set ikke engang magter at fejre ungernes fødselsdag herhjemme, for jeg skal "være på" og lege glad mor”.

LÆS OGSÅ Hvilken hormontype er du?

Flere, end vi tror, har en usynlig sygdom. Midt i vores travle hverdag, ser vi slet ikke, hvor meget et nært familiemedlem kæmper med sygdommen. Fordi stofskiftesygdommen ikke er en synlig sygdom, er det svært at sætte sig ind i, hvor slemt det er. Det er derfor ofte utrolig ensomt at have et stofskifteproblem.

Nogle af symptomerne er: hukommelsessvigt, smerter, nedtrykthed, vægtstigning, svimmelhed og træthed. Det kan påvirke dig så meget, at du må holde ind til siden og tage en lur, fordi du er for træt til at køre hjem fra arbejde. Alt sammen påvirker din dag, blandet med bekymringerne om din sygdom, hvordan hverdagen kan hænge sammen, og ikke mindst skyldfølelsen overfor dit barn. Det er så ulideligt hårdt, og det påvirker selvfølgelig humøret. Det er mennesker, der virkelig kæmper med at få deres dagligdag til at hænge sammen.

Accepter det som er

”Hvorfor rammer det lige mig?”, ”Det kan bare ikke passe” . Ikke at acceptere sygdommen, er det samme som at sige, den ikke eksisterer. Du kan ikke gøre noget ved et problem, der ikke eksisterer. Først må du acceptere, at det er din virkelighed.

”Hvorfor lige mig og mine?” Så accepter den er en del af jeres liv. Accepter at du ikke er den aktive mor, der spiller fodbold med ungerne, men måske er du god til at lytte, nusse og hygge i sofaen eller tegne og spille med dem. Lad dit barn hoppe op i sengen til dig og fortælle om sin dag. Se dit barns yndlings film sammen. Nyd de små gyldne øjeblikke. Nyd den tid, I har sammen. De er med til at fylde dig op.

Hvem siger, at det ene er mere rigtigt end noget andet? Vi har så travlt med at gå efter det vi ikke kan og det vi ikke har, at vi overser, det vi kan, og det vi godt kan få. Hvis du var rask, ville du måske ikke have lyst til at spille fodbold med dit barn. Forskellen ville blot være, at du temmelig sikkert ikke ville have dårlig samvittighed over at sige fra. Mind dig selv om, hvad der gør dig til en skøn mor.

Udfordringerne er der, om vi vil dem eller ej. Vores børn lærer af vore handlinger. Vi kan lære dem, at vi sætter os ned og er opgivende. Vi kan også vise dem, hvordan vi accepterer den situation vi er i, og søger efter den bedst mulige løsning. Hvordan lærer dine børn, ud fra dine handlinger, at takle livet?

Dine omgivelser tydeliggør, hvor du ikke er tro mod dig selv

Vores omgivelser spejler os. Det gør de (helt ubevidst) for, at vi kan blive bevidste om, hvor vi ikke er tro mod os selv. Det er et kanon godt redskab. Savner du fx mere støtte og forståelse fra familien, er det måske, fordi du ikke anerkender, at du har brug for støtte og hjælp, eller ikke er tydelig nok i din måde at bede om hjælp på. Måske vil du ikke anerkende, at du har sygdommen, eller tvivler på dig selv. Måske spejler lægen dig ved ikke at ville sende dig videre for at få foretaget blodprøver, eller måske er din partner træt af, at du dovner den.

LÆS OGSÅ Interview med Steinar Ditlefsen

Hvis du er opdraget med, at andres behov kom før dine egne, tillader du måske ikke dig selv at lytte til din krops signaler, selvom den er udmattet, for der er jo vasketøjet og opvasken! Så kan du blive spejlet ved at familien brokker sig, når du ligger på sofaen. De er vant til, at det altid er dig, der klarer det hele. Du har måske heller ikke selv vænnet dig til, at lige nu er du ikke den stærke, der klarer det hele på den halve tid. Så giv dig selv rum, og rum at du er syg. Bed om hjælp og støt dig selv.

Prøv at lægge mærke til, hvordan dine nærmeste spejler dig.

Lad ikke skyldfølelsen tale

”I morgen skat, så lover jeg dig, at vi to hygger os!” Sygdommen er uforudsigelig, og i morgen er måske en rigtig slem dag, med mange smerter og træthed. Lov derfor ikke dit barn mere end du kan holde. Når vi lover vores barn noget , vi igen ikke kan overholde, kan barnet begynde at miste troen på og respekten for det vi siger.

LÆS OGSÅ Til fryd og til frugtbarhed

Mor: ”Jeg har lavt stofskifte, er i behandling for depression og kæmper for at få en anden behandling. Jeg er alene med mine 3 børn hver anden uge.. overkommer ikke så tit legekammerater med hjem. Vi laver aldrig noget i hverdagen, da jeg har nok i at være på job, handle, hente børn og lave mad... Mine børn holder ikke fødselsdag for vennerne, da jeg ikke kan overskue det... De får alt for tit lov at sidde og se tv, fordi jeg er så træt, at jeg ikke orker andet end at hjælpe med lektier... Og så er der alt det, jeg har glemt.”

Del med dine børn

Som forældre beskytter vi vores børn fra den smertefulde sandhed, men faktum er, at de kan se lige igennem facaden. Derfor går de også igennem den smertefulde rejse. Når vi lukker vores børn ude, går de igennem smerten alene. Lad derfor dine børn gå igennem rejsen sammen med dig, ved at fortælle om din sygdom, men husk det skal altid være svarende til deres udviklingstrin. Lad dem være en del af de kampe og sejre, du har. De vil blive stærkere på grund af det.

Når vi lyver for vores børn, rammer det vores børn hårdt. ”Mor græder ikke, hun har bare fået noget i øjet”. Det vores børn hører, når vi lyver for dem, er, at de ikke kan stole på deres egne fornemmelser. Hvis de får at vide, at deres fornemmelser ikke stemmer overens med det, du siger, begynder de at lukke ned for deres egne fornemmelser og for deres intuition, fordi børn stoler ubetinget på deres forældre. Vær derfor tydelig og svar ærligt. ”Ja, mor er ked af det lige nu. Jeg sidder lige og græder lidt, så får jeg det bedre bagefter”.

LÆS OGSÅ Yoga skaber balance i hormonerne

Børn lægger mærke til, at du er træt og kan have dage, hvor simple ting, så som at tømme opvaskemaskinen eller have en kammerat på besøg er overvældende udfordringer. Det er smertefuldt og frustrerende for jer begge to. Når du deler, hvordan du har det, forstår dit barn, at dine dårlige dage, hvor du ikke orker at lege, have kammerater på besøg, og ikke kan være med til fødselsdage i børnehaven, intet har med ham/hende at gøre, men forstår, når du har brug for at hvile.

Når du deler, hvordan du kæmper, vil dit barn se dig som en stærk person, der kæmper. Dine børn fortjener at vide, hvad der foregår.

Tanker er som roomies 

Er du rigtig godt øvet i at tilfredsstille andres behov, vil dit ego forsøge at stoppe dig ved at tænke tanker a la: ”De må synes, jeg er komplet ligeglad og egoistisk”, ”Jeg er en dårlig mor”. Men du er ikke dine tanker. Du er det rum, hvor dine tanker opholder sig.

For ikke at blive overvældet af mine tanker, og forblive obs på, at mine tanker ikke er mig, ser jeg på min tanke som en værelseskammerat. Sådan nogle roommates har navne. Når de negative tanker dukker op, tænker jeg: ”Åh der kom Maren lige forbi”. Derved er jeg ikke mine negative tanker, for jeg skubber dem lidt på afstand. Jeg er det rum, hvori mine roomies opholder sig. For det geniale er, så kan jeg også smide mine roomies ud og give plads til mere kærlige roomies. Hvilket giver plads til flere positive tanker.

LÆS OGSÅ Roses bønnekage

At tilfredsstille andre, er et mål, der aldrig vil lykkedes dig. Du vil til gengæld kunne lykkes, hvis du tilfredsstiller dine egne behov. Begynd derfor at arbejde hen mod et godt liv for dig.

Flyt tankerne fra hvad du ikke kan, til hvad du godt kan. Tænk på det der går godt, og lad det fylde din dag og dit sind. Hav en post-it ved natbordet, hvorpå der står: ”3 ting at være taknemmelig for”. Så du husker at finde 3 ting lige inden du lægger dig til at sove, og mens du ligger og vågner. Lad de positive og støttende roomies flytte ind. Det gør dig stærkere og hjælper dig gennem din dag.

Støt og rum hinanden

Når vi har det svært, har vi brug for at tømme vores smertekop. Det gør vi bl.a. ved at fortælle om og om igen, hvor trætte vi er, hvor ondt vi har, hvor frustrerende hårdt det er. Men det er så ensomt, når ingen lytter.

En af grundene, til at det kan være svært at lytte, er, hvis vi er løsningsorienterede. Det er svært for andre at sætte sig ind i din situation, fordi de ikke mærker smerten og sorgen på egen krop. Derfor kan de være hurtigt videre og sige, så rejs dig op af sofaen og gør noget. Det kan også være svært at rumme din smerte, hvis din partner ikke selv er blevet rummet som barn. Hvis han ikke selv har fået lov til at tømme sin smertekop.

LÆS OGSÅ FEDT NOK!

Skriv dagbog når du kan. Brug den til at komme af med dine frustrationer og succeser. Skriv om lægebesøgene, måden du bliver mødt på, dine tanker og følelser, og det der kommer til dig. Lad din partner læse din dagbog i ro og mag. Når vi har det svært, er trætte, føler at vores partner ikke støtter os, kommer vi let til at bebrejde ham, fordi frustrationerne må ud. Men bebrejdelser gør, at din partner føler sig angrebet og lukker af.

Lige som du, har din partner og dit barn også brug for at tømme deres smertekop. Det er ikke personligt. De skal bare af med smerten, ligesom du skal. Det er så vigtigt, vi kan rumme hinandens sorg, så den ikke hober sig op indeni, for til sidst at eksplodere i et vulkanudbrud af følelser. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at råbe lort, blive vred og ked. Det er så hårdt, at være en del af en familie, men føle man er alene om problemerne og smerten. I er et team.

Det kan være svært at være vidne til dit barns og partners følelsesudbrud, hvis du føler skyldfølelse, men det er ikke din skyld, at du er syg. Dit barn eller din partner trænger bare til at få tømt deres smertekop. Så prøv ikke at tilføre en masse roomies, der giver dig skyldfølelse. De der roomies er ikke sandheden, sandheden er, at de tømmer deres smertekop, punktum.

LÆS OGSÅ Skru op for selvkærligheden, du har fortjent det

Som hjælp kan du og din partner forestille jer, at I holder en kæmpestor spand foran jer, hvor alt det, den anden trænger til at dele og komme af med, lander i. Så det ikke går ind og rammer dig. Måske skal der være hul i spanden, så det kan forsvinde ned i moder jord.

Du er ikke din sygdom. Svære tider i dit liv er ikke dem, der definerer, hvem du er. Det er blot en periode, der passerer forbi. At hænge fast i en sygdom er det samme som at gnide i et sår og tro, det forsvinder. Et sår skal have ro for at hele. Du skal have ro og hvile og tid til at finde den behandling, der virker for dig.

LÆS OGSÅ Mindre julestress - flere gyldne øjeblikke

Triste tanker, og offertilstand tjener dig ikke. Du er ikke det, lægen sagde nedsættende til dig, eller det din partner eller barn brokkede sig over. Du er, hvad du tænker om det, der sker.

I har alle brug for støtte og kærlighed. Du og din familie kan ikke hælde af en tom kop. Tøm din smertekop og fyld den så op med kærlighed. Fyld din kærlighedskop op med masser af kærlighed og latter. Så har du noget at hælde af.

1. Accepter sygdommen er en del af jeres liv. Ikke at acceptere sygdommen, er det samme som at sige, den ikke eksisterer. Du kan ikke gøre noget ved et problem, der ikke eksisterer.

2. Stop op og mærk. Giv dig selv lov til at græde og rase, sørge over dine tab og mærke smerten. Kun ved at favne smerten, kan du sætte den fri.

3. Tag ansvar. Hvis du fralægger dig ansvaret, gør du dig selv handlingslammet. Derved mister du muligheden for at påvirke din egen situation. Tag ansvar for dit eget liv. Kun du kan.

4. Sæt dine nærmeste ind i sygdommen. Skriv dagbog når du kan. Skriv om lægebesøgene, måden du bliver mødt på, dine tanker og følelser, og det der kommer til dig. Lad din partner læse din dagbog i ro og mag. Når vi har det svært, er trætte, føler at vores partner ikke støtte os, kommer vi let til at bebrejde ham, fordi frustrationerne må ud. Men bebrejdelser gør, at din partner føler sig angrebet og lukker af. Giv ham derfor plads til at læse din dagbog i ro og mag. Husk, han har også sin sorg. Inspireret af dette indlæg

5. Støt hinanden. Du er ikke alene, det er dine børn og din partner heller ikke. Rum at I alle har behov på hver jeres måde for at komme af med sorgen.

6. Lær at sætte dine egne behov først, specielt hvis du har lært, at andres behov kommer før dine. Husk dine omgivelser spejler dig.

7. Fyld dig op med sjov og glæde. Tag en pause fra alle bekymringerne, skyldfølelsen og magtesløsheden, alt det, der er med til at holde dig nede. Start hver morgen og slut hver aften af med at tænke på tre positive ting, der gør dig glad. Se sjove film, lav hygge-putte-tid i sengen med dit barn. Nyd de små øjeblikke, som at se på dit smukke barn, mens han/hun spiser pizza. Drop nogle af de regler du har skabt for dig selv. Hvorfor ikke starte med desserten og slutte af med aftensmaden. Spis pizza tre dage i træk. Hvem har sagt, hvordan det bør være? Så hav det sjovt. Det løfter dig og dit barn og giver gode minder at se tilbage på, på de hårde dage.

8. Sig sandheden til dine børn. Børn kan altid fornemme, når noget er galt. Det værste, du kan gøre, er at lyve overfor dine børn. Børn er stærkere, end vi tror.

9. Lav planer. Telefon- og hjælpelister med personer, der kan hente, bringe og passe.

10. Husk, at der altid er håb. Du bliver næsten som ny igen.

    LÆS OGSÅ Det gør ondt, når vi skælder ud 

    Kunne andre i dit netværk have glæde af at læse om 'Når mor er syg'? Del meget gerne på de sociale medier