Manpower til powerkvinder

Sæt Eurythmics’ ”Sisters Are Doin’ It for Themselves” på og læs videre.

Powerkvinden er kommet for at blive. Selv om det ikke lykkedes en kvinde at erobre Det Hvide Hus i denne omgang, så sidder der kvindelige ledere rundt om i verdens lande. Og de står med succes i spidsen for virksomheder og kommer med højere og højere uddannelse ind på nøgleposter overalt i samfundet. Men det kræver en stærk mand at leve op til en stærk kvinde … og dem er der ikke nødvendigvis blevet flere af!

Styrke og lykke

Selv om kvinderne lykkes med karrieren, er det – lader det til – sværere med livslykken. Powerkvinderne er resultatorienterede og målrettede. Der skal sættes hak i karriereplanen, og langt hen ad vejen er mand og børn ikke en prioritet. Det betyder ikke, at disse kvinder sætter sex- og følelseslivet på pause, men at de prioriterer andre ting højere – og en mand skal passe ind i planen, hvis han skal være med på vognen.

For andre powerkvinder bliver familien et projekt på linje med karrieren. Huset, børnene og selvfølgelig manden skal passe ind i den langsigtede strategi. Det gør de selvfølgelig ikke, fordi de er mennesker, ikke maskiner. Fordi de ikke styres af overenskomster, cost/benefit-analyser og bonusser, men af følelser og drifter.

Feminin power

Det betyder ikke, at kvinder med styr på karrieren ikke er feminine. Et stykke hen ad vejen er det nok et problem, at forretningsverdenen styres af et maskulint værdisæt, så karrierevejen er at påtage sig en maskulin adfærd. Men kombinationen af talent, vedholdenhed og feminin charme kan også være en fordel. Skønhed kan vurderes som useriøs (i politik kan Gucci-taske være et minus), men kan som charme også bane vejen frem.

LÆS OGSÅ Jeg skjulte min spiritualitet

Imidlertid hænger vi fast ved et mønster, hvor kvinder gerne ’gifter sig opad’. De vælger mænd, der er højere uddannet eller er kommet højere op ad karrierestigen. Det kan da godt være, at der er et gran af sandhed i klicheen om den kvindelige direktør, der kigger sultent efter tømrersvenden med sixpack og svulmende overarme – efter håndværkersex med andre ord. Men de veluddannede, vellønnede powerkvinder gifter sig sjældent med håndværkeren.

Sex for sig, varige relationer og familie for sig. Og powerkvinderne er ikke vant til at lade sig nøje!

Polaritet og (h)åndværkersex

Når det nu i århundreder har fungeret fint og skabt en god polaritet i parforholdet, at manden gik på arbejde og trak en god løn hjem, der kunne forsørge familien, mens kvinden tog sig af hjemmet og børnene, hvorfor kan det så ikke lade sig gøre, at kvinden gør karriere, mens manden lægger mere energi derhjemme – at hun tager direktørposten med en 60-70 timers arbejdsuge, og han tager en deltidsstilling på 30 timer og henter ungerne tidligt?

Det er et retorisk spørgsmål lige efter bogen. Fordi svaret er: Sådan er det bare! Vi kan ikke bare vende rollerne om.

Det lader til, at hvor mænd traditionelt har fundet sig udmærket til rette med lavere uddannede, mindre erfarne (og gerne yngre) kvindelige partnere, så er det ikke tilfredsstillende for en kvinde. Den darwinistiske forklaring vil være, at kvinden instinktivt ønsker at ’forbedre’ generne i sit afkom – ganske uanset om forplantning er på dagsordenen eller ej – og derved kigger efter en mand med højere ’status’ end hende selv.

Det betyder ikke, at kvinderne ikke ønsker ligestilling i hjemmet: Undersøgelser peger på, at der er mere sex i soveværelset i hjem, hvor manden også støvsuger. Duften af Ajax virker åbenbart som et afrodisiakum på kvinden, når hun kommer hjem fra arbejde. Kvinders sexlyst er heller ikke lavere end mænds – når bare stimulationen er god. Og her kræver kvinder – med fare for generalisering – mere end en flot krop. Der skal også åndeligt modspil – mand og kvinde skal være på niveau. Åndværkersex frem for håndværkersex.

Hæng dit powersuit i garderoben

Kig i tidsmaskinen: Når manden kom træt hjem fra arbejde, lagde han sig på sofaen med avisen og blev opvartet af konen. Det opfyldte hans behov for at få ladet batterierne op, så han havde lyst til at give hende et klap i røven og love hende den store tur, når ungerne var lagt.

Når den moderne powerkvinde kommer hjem, har hun også brug for at hænge sit powersuit i garderoben og få opfyldt sine behov. Jo, mange har et lige så stort projekt derhjemme, hvor huset, formen, maden og børnene skal være en lige så snorlige succes som hendes resultater på arbejdspladsen. Men hendes behov adskiller sig egentlig ikke fra fortidens mands: hun har brug for at lægge ansvaret fra sig. Hun har behov for omsorg. Hvad det indebærer er nok forskelligt fra mand til kvinde – og fra person til person. Men det kræver en mand, der kan rumme hende og lytte til beretningen om både dagens sejre og fiaskoer og den medfølgende sårbarhed. En mand, som – måske ikke fysisk, men i hvert fald åndeligt - har et bredt bryst, hun kan hvile sit hoved mod og føle sig tryg. Og feminin.

Powermanden

Nogle terapeuter gør sig til fortalere for, at manden skal genindtage sig plads i parforholdet som Mand. Ikke som Powermand med succes på arbejdsmarkedet, men med en mere basal maskulinitet: Ikke undskylde for sine behov, men kræve røde bøffer og tid til at hænge ud med drengene. Han skal ikke tilpasse sig flinkeskolen, men slå i bordet.

Det er nok noget forsimplet, men selvfølgelig skal han stå ved sine behov – ligesom kvinden skal stå ved sine. Der findes heldigvis mandegrupper, der arbejder med den slags. Og på mange felter vil det sikkert være en lettelse i parforholdet, hvis han netop slår i bordet over for powerkvindens kontrol over det billedbladsperfekte hjem og tager sin del af ansvaret for børnene med nogle ture med mudder på tøjet og med maskinolie på fingrene.

LÆS OGSÅ Hvornår har du sidst grædt på arbejde, powerkvinde?

De fleste kvinder vil sikkert skrive under på, at de gerne vil have en mand, der hviler i sin maskulinitet, og som ikke lader sig koste rundt med i hjemmet. Men det er ikke ensbetydende med, at han skal blive hulemand. Der skal også være muskler mellem ørerne. For Mandens modpart er jo ikke længere en føjelig lille kone. Powerkvinden ved godt, at hun skal udvikle sig hele tiden for ikke at hænge fast på samme trin på karrierestigen, og hun gør det samme på det personlige plan. Hun forventer, at hendes mand også udvikler sig – ikke i samme retning, men på samme måde. Ellers bliver det kedeligt … og uinspirerende for sexlivet.

Artens overlevelse

Derfor kan man godt være bekymret, når der opstår en uddannelseskløft mellem mænd og kvinder med kvinderne som de klare vindere i uddannelseskapløbet. Og siden i karriereræset. Og med en lille gruppe (veluddannede, succesrige) mænd som vindere i kampen om kvinder at forplante sig med, mens en gruppe kvinder – det er allerede tilfældet i dag – opgiver at finde en partner at få børn med og vælger kunstig befrugtning og singlemor-tilværelsen. Mens igen en stor gruppe mænd sidder tilbage uden en partner – eller måske finder en fra en kultur, hvor kvinderne (endnu) ikke stiller krav til deres mand.

Set fra et sexologisk synspunkt er spørgsmålet selvfølgelig, om de kvinder, der ikke kan finde en mandlig partner, får dækket deres behov som karrierekvinder/singlemødre. Eller om de går på kompromis og træder til i rollen som bestyrelsesforkvinde for parforholdet (og bliver mor for manden). For manden er løsningen ikke (alene) mandegruppens regression til urmanden. Mændene må også redefinere deres rolle, så urinstinktet som jæger og beskytter kan finde en plads i det moderne samfund – og det moderne parforhold – så de kan nyde powerkvinderne som netop det: kvinder!

Maskulin-feminin

Det er ikke powerkvindens opgave at definere mandens rolle, blot at være i kontakt med sine egne behov. Det er heller ikke powermandens opgave at definere kvindens. Powerkvinden er i vid udstrækning i kontakt med sin maskuline side og kan tappe denne ressource. Men ønsker også at slippe den igen, når det gælder sex og kærlighed.

Udfordringen for manden – potentielt powermanden – er at generobre maskuliniteten i parforholdet, måske ved en ny plads i samfundet. De maskuline hierarkier har mange indianere og få høvdinge. Det var ikke noget problem i et samfund, hvor kvinden var henvist til en underordnet rolle, så indianeren i hvert fald var høvding inden for hjemmets fire vægge. Uden denne samfundsskabte forrang er det nu op til den enkelte mand at definere et projekt at være høvding i.

Måske skulle manden tage den kvindelige interesse for selvudvikling op. Uanset hvor udviklingen går hen, vil han være en langt mere interessant partner for de fleste kvinder.