MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Er du en af dem, der går og føler dig ulykkelig og mangler gnisten i dit liv? Ja, så er du ikke den eneste!
Undersøgelser viser, at hver 5. i Danmark får depression på et eller andet tidspunkt i deres liv. Kilde
Lider du af overdrevet nervøsitet?
Har du angst eller er bange for ting?
Lider du af et lavt selvværd?
Er du ofte trist?
Kan du mærke vinteren og mørket trykke?
Mangler du gnisten i dit liv?
Depression og angst kan handle om mange ting. Ofte er det flere ting, der er i spil, og som over længere tid kan udvikle sig til en depression og/eller angst.
Oplevelser og chok i livet, f.eks. biluheld, dødsfald eller andet
Livsstil - inaktivitet, manglende sund kost mv.
Manglende byggematerialer
Genetik
Når klienter kommer til mig med en af ovenstående problematikker, så er det afgørende at kigge på flere ting i deres liv. Der er altså flere områder, jeg går ind og arbejder med.
Oplever du problematikker som beskrevet ovenfor, kunne du sagtens bruge stimulanser som sukker og rygning for at dulme og undgå at mærke følelserne. Det, der sker sådan helt kemisk, er, at du hæver kroppens dopaminniveau, som giver lykkefølelse ved eksempelvis at spise sukker.
Min løsning er aldrig at gå ind og fjerne sukkeret, selvom dets bivirkninger kan gøre dig endnu mere ked af det. For mig er det vigtigt at finde ud af, hvorfor du har behov for den stimulans, og så gå ind og understøtte det fysiske behov, som der ligger, derefter kan du få mere overskud og mod på at slippe eksempelvis sukkeret.
Når jeg f.eks tester mine klienter med en organix test, så kan jeg ofte se på testresultatet, at min klient har problemer med at udskille dopamin eller serotonin. Begge er to hormoner i kroppen, som giver lykkefølelser. Serotonin hæver vores selvfølelse og skaber ro i kroppen, og dopamin er vores belønningshormon.
Hvis dette er dit tilfælde, ja, så ville det være meget knoklende for dig at at fjerne sukkeret uden at gå ind og støtte selve din fysiske krop, da sukker b.la. udskiller dopamin i din krop.
Så hvad nu, hvis jeg fortæller dig, at din depression, tristhed, angst, nervøsitet eller hvad du nu oplever, i virkeligheden handler om en fysisk mangel i din krop, og at det gør din sukkerafhængighed også?
For at du kan hjælpe dig selv, er det afgørende, at du kigger på dine byggematerialer, herunder dine depoter og faktisk også på din genetik. Hvis din mor eller far også oplever tristhed, så ligger din problematik helt på celleplan. Hvis du har levet af stivelse, raffinerede kulhydrater, transfedt olie og sukker det meste af dit liv, så kan problematikken være startet der. Oplever du psykisk pres og stress, så kan problematikken også ligge der.
Bottom line - din problematik kan stamme mange steder fra i dit liv. Så skal vi ikke bare se på, hvad du kan gøre fra i dag af?
I min verden er depression eller et andet beskrevet symptom som dem ovenfor et tegn på aminosyremangel i kroppen!
Aminosyrer har en central betydning for alle levende organismer og er en af kroppens byggestene. Vi kan spise os til 9 (der er måske tale om 11) forskellige aminosyrer - de essentielle aminosyrer, ved at at spise protein, som senere omdannes til aminosyrer.
Resten af aminosyrerne dannes ud fra glukose og kvælstof i kroppen. Der findes et utal af aminosyrer, men på nuværende tidspunkt kan ialt 22 forskellige aminosyrer kortlægges.
Aminosyrerne bruges blandt andet til at danne RNA, DNA, neurotransmittere, fedtstoffer, serotonin mf. Dit behov for protein er minimum 0,6 gr. pr. kilo.
Hvis vi siger, at du over længere tid har været trist og måske også har været on and off på lykkepiller, så tænker jeg, at du kan se en sammenhæng mellem din levestil, dit stressniveau og dit humørs udvikling. Du ved måske, at det bare er et spørgsmål om tid, før du lander nede i et hul igen?
Jeg ved, at du har prøvet mange ting, men ofte mangler du den vigtigste brik - at støtte din fysiske krop på celleplan.
Det er vigtigt, at du går ind og arbejder med byggematerialerne i kroppen - herunder aminosyrerne. Ofte hjælper det ikke at spise proteinpulver eller andre supplementer, da de er lavet ud fra en baseformel, som du med sikkerhed ikke passer ind i. Det vigtigste er, at du får præcis det indhold aminosyrer, som du har brug for!
Aminosyrerne er afhængige af hinanden. Det er derfor super vigtigt at tilføje præcis den mængde aminosyrer, du har behov for, for at ramme den rette balance og opbygge på celleplan.
Det er et godt sted at starte, men bestemt ikke det letteste! Der er altid mange vaner og mønstre bag det, vi spiser og handler ind.
Omega-3 er virkelig noget, din krop har brug for! Din hjerne indeholder en stor del fedt, og dine nerveceller fungerer bedst, når der er masser af god fedt tilstede. Kort sagt smører omega-3 dig indvendigt og er godt for alt, både dine led, din tarm, dit immunforsvar, dit nervesystem, dit hjerte, dine tanker og din selvfølelse. Få gerne 2-3 gr. omega-3 om dagen, jeg anbefaler den fra Nordic Naturals.
Udskiller du nok serotonin?
Hvis du læser dette indlæg og føler dig hørt, så kunne det godt tyde på, at det ikke ville skade at booste din serotoninudskillelse. Serotonin er nok en af de vigtigste lykkehormoner i kroppen! Serotonin styrer din selvfølelse, din søvn, glæde og det har en indvirkning på din tarm og nervesystem.
For at udskille serotonin kræver det, at du har tryptofan i din krop, som kan omdannes til 5-hydroxytryptophan (5 HTP). 5-hydroxytryptophan er forstadiet til serotonin.
Alpha Lipion acid er en aminosyre, der i din krop er med til at styre dit blodsukker. Den fungerer som en stærk antioxidant og især ved sukkercravings ses der mangel på denne aminosyre.
Derudover er det så vigtigt, at du har et stabilt blodsukker hele dagen igennem. Stabiliser blodsukkeret ved at spise hver 3. time, 6 gange om dagen. Ikke store måltider, men så din tarm har noget at arbejde med. Husk at få protein min. 3 gange om dagen.
Din krop udskiller et andet lykkehormon, når du bevæger dig, nemlig endorfiner. De er både smertelindrende og hæver din lykkefølelse. Så se om du kan overskue at være aktiv et par gange om ugen eller gå en rask tur 30 min. hver dag.
B-vitaminer, især B3, B5, B6, Biotin, B12, Inositol
L-glutamin (opbygger også din tarm)
L-tyrosin (støtter også din skjoldbruskkirtel)
Melatonin (hjælper også, hvis du har svært ved at falde i søvn)
Tryptofan
5 HTP
Omega-3
C-vitamin
Magnesium
D-vitamin
SAMe
Probiotic
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.