Kroppens Følelser

Min mand fortalte begejstret om sammenholdet og konkurrencen i træningscenteret, og han syntes, at jeg skulle være med. Men tanken om at presse mig selv til det yderste har aldrig virket for mig, så jeg skippede crossfittræningen, men tog til mig at spise sundt ugen igennem med en snydedag. Søndag blev vores fælles snydedag.  

Der gik kun to dage, før jeg begyndte at føle, at nogen berøvede mig min frihed og kontrol til at vælge som et voksent, uafhængigt menneske. Lige pludselig gjaldt det min livskvalitet. Jeg begyndte at skynde mig igennem ugens første seks dages afholdenhed for så om søndagen at kunne have det sjovt og spise, hvad jeg havde lyst til. Jeg tog mig selv i at lyve for min mand. Det viste sig, at han også i al hemmelighed var begyndt at synde med at spise slik eller kage i ugens løb, eller hvad det nu lige var, han måtte have! 

LÆS OGSÅ iFlirt – eller i-reglen

Hurtigt meldte skylden sig. Hvorfor kunne jeg ikke bare holde et løfte ? Havde jeg ingen  selvdisciplin? Ingen rygrad? Jeg havde både spist slik på hverdage og syndet mod mine egne principper. Hvordan kunne det gå til, at en i sig selv sund diæt kan indebære, at man får det dårligt med sig selv? At man bliver besat af  usunde spisevaner og kommer til at føle sig som en regnorm uden rygrad? Findes der ikke en bedre tilgang til både at spise sundt og have det godt med sig selv? Jeg var oprørt og ville til bunds i det hele. 

Jeg begyndte at skrive dagbog og gå ture de dage, hvor jeg havde stor trang til slik, kage eller junkfood istedet for at snyde og prøve at forstå, hvorfor jeg egentlig havde det sådan. Hvis jeg ikke kunne  fejre gode begivenheder med en is eller med en god film om aftenen, hvordan kunne jeg så have det sjovt? Jeg fik tid til at reflektere. Siden hvornår har jeg forbundet søde sager med at have det rart? Og burde det egentlig være sådan? Det at spise, fordi kroppen er sulten og har brug for mad for at fungere, hvad blev der af det?  

Jeg ringede til en veninde for at høre, om hun også havde det på samme måde. Det havde hun. Det satte en ny interesse i gang for forskellige kulturers madvaner. Vi er opdraget med forskellige madtraditioner og madvarer. I vores kultur opdrages vi, fra vi er helt små, til at forbinde hygge med at spise slik – frem med slik skålen, nu er det fødselsdag – vi spiser lagkage, for vi skal have det rart.   

Mens jeg gik og grundede over filosofien bag min kulturs måde at spise på, kunne jeg mærke en ny slags frihed. Jeg var begyndt at komme i bedre kontakt med min krop og min naturlige sult. Min trang til søndagens usunde mad var gradvist blevet mindre. Min mand oplevede det samme. Måske fordi vores kroppe var blevet vænnet til sund mad og vores følelsesliv udfordret til at blive tilfredsstillet på andre måder, da vi havde været tvunget til at finde på andre ting end at give efter for vores sukkertrang. Efterhånden forsvandt det kick, det havde givet at fejre os i usund mad, vin og slik, og gav plads for at kunne mærke kroppen på nye måder og dens følelser. Også min veninde havde ændret vaner. Min mands mål var at komme i bedre kontakt med sin krop og finde sin naturlige vægt. Lige pludselig skulle han ikke længere kæmpe for det. I dag spiser han, når han er sulten, og han ligger på sin idealvægt. Jeg havde ikke drømt om, at jeg ville få det på samme måde. At jeg ville kunne finde min naturlige vægt uden at skulle tænke over, hvornår og hvad jeg spiser.

LÆS OGSÅ Boost din detox!

Vejen dertil var udfordrende, men åbnede os op til en ny livstil. Den nye frihed, vi har til at kunne slappe af omkring vores spisevaner og bruge vores energi på andre ting, har virkelig beriget vores hverdag. Når folk spørger, hvad jeg gør for at holde mig i form, er det første, jeg siger: Prøv at adskille dine madvaner fra dine følelser og se, hvor det bringer dig hen.