Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Kom ned i gear med yoga

2. September 2016 - Yoga * Stress
Af: Anne Goncalves
Kom ned i gear med yoga. Artikel af Anne Goncalves

Føler du dig stresset eller presset i hverdagen og har svært ved at finde ro i kroppen og hovedet? Så er yoga et rigtigt godt redskab til at komme helt ned i gear. Yoga kan hjælpe dig med at slappe af i kroppen og med at få ro og fred for tankemylderet ‒ så du atter kan få skabt balance i dit liv.

Mange af os er ikke så vant til at mærke kroppen og lade os guide af den. Men kroppen prøver altid at fortælle dig, når der er noget, du skal være opmærksom på. Derfor er noget af det vigtigste, du kan gøre for at passe godt på dig selv – og i øvrigt også for at undgå og forebygge stress – at lytte til din krop. Det kan være svært, især fordi mange af os slet ikke er vant til det. De fleste af os er ‘hovedmennesker’ og har en tendens til at overhøre kroppens signaler. Men kroppen er klogere.

Med yoga får du ro og nærvær til at mærke, hvordan du egentlig har det. Du vender opmærksomheden indad, så du bedre kan mærke dig selv. Når vi stresser, spænder vi op i kroppen, og her kan blide yogaøvelser hjælpe dig med at løsne op for fysiske og energetiske spændinger, så du kan slappe mere af. Det giver dig et indre fokus og en dyb indre ro, som kan hjælpe dig med at bevare balancen i en hektisk hverdag.

LÆS OGSÅ TAG DIN YOGA UD I NATUREN

Yoga er en anerkendt og dokumenteret metode til at afhjælpe stress og bruges bl.a. på flere sygehuse i Sverige, hvor patienter får tilbudt yoga som en del af deres behandling, fordi lægerne har konstateret, at yoga nedsætter mængden af stresshormoner i kroppen. Yoga i sig selv er ikke nok til at fjerne stress. Du er selvfølgelig nødt til at finde ind til roden af, hvor din stress stammer fra. Men uanset om du er stresset eller bare løber lidt for hurtigt en gang imellem, så kan en regelmæssig yogapraksis give dig ro, overskud, fokus og ikke mindst smidighed og fleksibilitet – ikke bare fysisk, men også mentalt.

3 yogastillinger, der giver ro i kroppen og i hovedet

Barnets stilling over pølle

Barnets stilling over pølle

Denne skønne afstressende stilling giver dig ro og en følelse af tryghed.

Sådan gør du: Placér en aflang pølle foran dig med dine ben på hver side. Har du ikke en pølle, kan du folde et par tykke tæpper til en aflang form. Læn dig fremover, og hvil overkroppen og hovedet på pøllen. Giv helt slip, og slap af, så længe du har lyst, gerne 10 min. Drej evt. hovedet til den anden side. Er det anstrengende for benene at ligge her i flere minutter, så prøv at folde et tæppe, og placér det mellem lår og underben. 

Liggende twist

Liggende twist

Denne øvelse er med til at mobilisere ryggen og kan virke forløsende på spændinger i ryggen. Samtidig giver drejningen af overkroppen en massage af tarmene, som hjælper på fordøjelsen.

LÆS OGSÅ Lyt til din krop og undgå stressartikel/lyt-til-din-krop-og-undgaa-stress/

Sådan gør du: Læg dig om på den ene side, og træk benene ind mod kroppen. Løft så øverste arm, og læg den ned mod gulvet bag dig, så du drejer overkroppen og åbner brystet. Du kan også dreje hovedet og kigge over mod din udstrakte arm. Bliv liggende her i 10-20 rolige, dybe vejrtrækninger, og mærk ryggen langsomt ’giver sig’, og at brystet åbner sig. Skift til modsatte side. Hvis den udstrakte arm ikke kan komme i gulvet, kan du lægge et foldet tæppe eller en pude ind under armen.

Bagoverbøjning over pølle

Bagoverbøjning over pølle

Til denne afstressende restorative bagoverbøjning skal du bruge en pølle, puder eller tæpper til at understøtte ryggen. Åbner forsiden af brystet og giver plads til vejrtrækningen.

Sådan gør du: Sæt dig med lænden tæt ind mod pøllen. Læn dig tilbage, og hvil ryg og hoved i pøllen. Du kan enten strække dine ben eller sætte fodsålerne mod hinanden og lade knæene falde ud til siden. Bliv i stillingen, så længe du har lyst, gerne 10 min. Brug, så mange tæpper eller puder du har behov for. Alle dele af din krop skal føles afspændt og understøttet. Du kan evt. placere en ekstra pude under hovedet eller noget til at støtte under benene. Læg gerne en øjenpude eller et lille foldet håndklæde over øjnene.

LÆS OGSÅ Yoga skaber balance i hormonerne

Læs meget mere i bogen Yoga mod stress

Disse yogaøvelser er hentet frabogen Yoga mod stress, som udkommer d. 6. september 2016. Med bogen får du masser af konkrete og nemme-at-gå-til-tips til at håndtere og forebygge stress med de bedste redskaber fra yogaens verden. Udover yogaøvelser er der skønne beroligende åndedrætsøvelser, en introduktion til mindfulness og mindfulnessværktøjer, og du får også viden om de forskellige stresstyper med udgangspunkt i ayurveda, som giver dig viden om, hvordan du reagerer på stress. På den måde kan du nemlig vælge den type yoga, åndedrætsøvelser m.m., der hjælper dig på bedste vis.

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 2 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+