Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Jeg syntes ikke mine talenter var seje – jeg ville have nogle andre!

12. August 2016 - Coaching
Af: Anne Brink Frederiksen
Jeg syntes ikke mine talenter var seje – jeg ville have nogle andre!

Jeg har testet rigtig mange mennesker i TalentIndikator testen igennem de sidste 3 år og heldigvis bliver langt de fleste virkelig høje og glade over at få et sprog til det, de hele tiden har kunnet mærke er dem, når de er stærkest, men sådan var det ikke for mig. I hvert tilfælde ikke helt - til at starte med.

Jeg havde valgt en karrierevej hvor jeg ikke havde mine top talenter i spil, og det betød, at jeg sad i en stilling jeg var ok god til, men som jeg aldrig ville blive den bedste til. Det betød også, at de talenter jeg havde brug for i mit job, ikke var dem jeg blev præsenteret for, da jeg tog TalentIndikator testen første gang. I stedet for at blive glad for de talenter jeg har, drømte jeg om, at have haft nogle mere stræbende talenter fordi jeg dengang arbejdede i salg, og lige havde haft en oplevelse af, at jeg ikke at kunne nå mine salgsmål. Jeg synes, at dem som kunne sælge sand i Sahara var seje, men det var bare ikke mig. Og faktisk er jeg i dag glad for, at det ikke er mig. For det der stod i vejen for mine sælgende talenter, var mine værdifaste talenter, og de er jo også en del af mig. Faktisk en ret så stor og betydningsfuld del af mig. 

LÆS OGSÅ Tabu – en artikel om skam, skyld og hvad tabu er for et monster

Det sjove er, at de fleste af os vil nemlig, når det kommer til stykket, allerhelst være os selv. Det kan godt være, at vi momentalt tror noget andet. Vi kan i øjeblikke synes, at det at være os, kan være lidt mangelfuldt i bestemte situationer, og derfor komme til at konkludere, at det ville være bedre med nogle andre talenter. F.eks. som mig der manglede nogle flere stræbende talenter til at lukke salget, eller den introverte, som har svært ved at være i netværkssammenhænge. Eller den aktive mand, der trives med altid at have nye jern i ilden, kan ind imellem drømme om, at være bedre til at være tilstede med børnene på tæppet på gulvet.

Jeg var engang til et foredrag hvor vi blev bedt om hver at finde en person, som vi beundrede rigtig meget. En person der har nogle karakteristika, som man rigtig godt kunne tænke sig selv at have. Man skulle forestille sig, hvor sejt det ville være, hvis man kunne alt det denne person kan. Prøv lige at gøre det for dig selv inden du læser videre! Bagefter blev vi bedt om at vælge. Hvis vi kun måtte vælge at være ENTEN den person, med ALT hvad denne person står for i øvrigt ELLER sig selv med hvad det nu indebærer, hvem vil du så helst være? Næsten alle vil helst være sig selv. Der ER bagsider af medaljen til den vi alle er, men bagsiden føles helt ok hvis blot vi også kender forsiden.

Vi er ikke bare bedst der, hvor vi har vores talenter i spil, vi trives også langt bedre i vores jobs, når vi har vores talenter i spil.

Det er smertefuldt ikke at stå ved sig selv

Tilbage til min karriere i salg. Jeg har faktisk en del salgstalenter, og jeg har også nogle stræbende talenter, og der findes faktisk salgsjobs, som jeg med min talentpakke ville passe rigtig godt ind i, men det kræver, at at den virksomhed jeg repræsenterer har nogle værdier, som stemmer overens med det jeg gerne vil repræsentere. MEN, i stedet for at konkludere at der var et ”mismatch” mellem det job jeg sad i og den jeg er, så konkluderede jeg, at jeg var forkert, for dårlig og bare ikke god nok, og da jeg blev præsenteret for min Talentprofil var det salt i såret på mig, at jeg ikke havde de talenter, som jeg godt kunne mærke jeg manglede i det job.

LÆS OGSÅ Er gluten synderen bag dit lave stofskifte?

Heldigvis for mig er Mette Rosa Esbensen, som introducerede mig for min Talentindikatorprofil og som i dag er min forretningspartner, en dygtig coach, og hun fik forklaret mig HVAD det så er, jeg er så dygtig til og hvor jeg vil kunne trives allerbedst. Sjovt nok var der ingen overraskelser her. Jeg er den fødte konsulent. Jeg har det udviklende talent, som gør at jeg altid ser andre menneskers udviklingspotentiale. Jeg er holistisk, hvilket betyder, at jeg altid ser tingene fra et 360 graders perspektiv, hvilket betyder at der for mig altid er flere sider til en bestemt sag og der findes aldrig kun én vinkel at anskue en problematik fra. Jeg har det individorienterede talent, som gør at jeg altid kan se hvad der ligger bag ved folks handlinger og talte ord. Jeg skal spare jeg for resten, men pointen er, at det karriere skift til konsulentvejen havde jeg allerede lavet én gang. Jeg var faktisk ansat i et konsulenthus tidligere, og af forskellige bekvemmelighedsårsager havde jeg lavet skiftet tilbage til salg. Det var stik imod hvad min mavefornemmelser sagde mig, og hvad der var rigtigt for mig. Vi er ikke bare bedst der, hvor vi har vores talenter i spil, vi trives også langt bedre i vores jobs, når vi har vores talenter i spil.

det er først når vi tror på og accepterer den vi i virkeligheden er, at frygten stopper med at styre, og vi kan bruge drivkraften konstruktivt.

Den dobbelte smerte

Oven i smerten over ikke at føle at jeg slog til i mit job, så var det meget skamfuldt for mig, at jeg ikke bare var en såkaldt succes. Jeg har altid fået gode karakter i skolen. Jeg har altid klaret mig godt i mine jobs og pludselig var det ikke tilfældet – hvem var jeg så? Set i bakspejlet kan jeg se at frygten for ikke at være dygtig nok har tidligere drevet mig til ekstraordinære resultater, men hvem var jeg uden de resultater?

LÆS OGSÅ Dine styrker er dit ægte potentiale

En stor del af arbejdet med talenter handler i lige så stor grad om, at vi skal acceptere og elske den talentpakke vi hver især har, og den vi i virkelig er, også selvom vi har en historie om at det er noget andet der er forlangt af os. Frygten for ikke at være dygtig nok, god nok og i det hele taget bare nok, kan i nogen udstærkning drive os til mange fine resultater, men det er først når vi tror på og accepterer den vi i virkeligheden er, at frygten stopper med at styre, og vi kan bruge drivkraften konstruktivt.

Når du udvikler dig med udgangspunkt i den du allerede er, bliver den udvikling bæredygtig og solid

Den største udvikling foregår indefra og ud

Når du vil udvikle dig som menneske og som medarbejder, er det første skridt, at kende dig selv og dine styrker, men det stopper ikke der. Du skal kunne acceptere hele dig og forlige dig med at realiteterne om, hvem du er og hvad du kan. Uanset om det bryder dig om det eller, uanset om du hellere havde ville have nogle andre talenter eller ej. Du bliver aldrig stærkere end når du er mere dig, end mere af nogen anden.

Når du udvikler dig med udgangspunkt i den du allerede er, bliver den udvikling bæredygtig og solid.

Når du ikke accepterer dig og undervurderer dine evner, kan du komme til at overkompensere og dermed blive mindre effektiv end du ellers ville have været. Hvis du konstant bestræber dig på at blive bedre, har du mister du fokus på der hvor du er stærk, og hvis du ikke kender dine styrker og talenter, er der en stor risiko for at du farer vildt – væk fra dig selv.

LÆS OGSÅ Elsk det som er dig og brænd igennem

Der går så meget potentiale spildt hvis du konstant kigger efter forbedringsmuligheder i stedet for gennem det potentiale der ligger lige foran dig i din talentpakke.

Arbejdet med din personlige udvikling gennem et styrkbaseret perspektiv skal gerne så således ud:

  • Lær din talenter at kende og få et sprog for dem

  • Accepter dig selv med den talentpakke du nu engang har

  • Bring dine talenter i spil så meget som muligt

  • FÅ hjælpe til at balancere dine talenter

  • Allier dig med nogle, der kan skabe modvægt til dine non-talenter

  • Lær at tackle dine non-talenter, så de fylder mindst muligt i dit job


Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 4 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+