MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Gamle overbevisninger begynder lige så langsomt at snige sig ind igen: Jeg har ikke noget at byde på, mine drømme er ikke vigtige, det er ok at lade sig nøjes, hvem tror jeg egentlig jeg er, jeg har ingen værdi i mig selv osv.
Men det er alle bare `Fælles løgne´, som vi har lånt fra andres tanker af frygt for at falde udenfor - hvilket der jo er en reel risiko for at gøre, når du forandrer dig eller gør store drømme til virkelighed.
Det er meget provokerende for andre at se dig forandre dig eller gå efter drømmen – for det afspejler jo deres egen in-autensitet eller mangel på handling imod deres mål.
Problemet er, at når du forandrer dig, vil der uanset hvad, altid være et fællesskab du vil blive dømt ud af. Men når du står midt imellem `inde´ og `ude´, så bliver du utydelig, du forsvinder.
Og når du er utydelig, er du også uden grænser, og det bliver meget nemt at tiltrække mennesker, som vader ind over dig uden respekt.
At stoppe os selv 95% i mål, giver os også en `god undskyldning´ for at falde tilbage i comfortzonen og få ret i alle vores uhensigtsmæssige overbevisninger.
Vi kan bekræfte os selv i, hvorfor det aldrig lykkes for sådan en som mig – hvilket jo er vældig trygt og genkendeligt. Du bliver fri for at lykkes, for nu at sige det som det er.
Så det er vigtigt at spørge dig selv; Hvad har jeg brug for at være, og hvad har jeg brug for at gøre, for at gå de sidste 5% af vejen og nå til et gennembrud?
Når du er autentisk, eller i integritet, er der overensstemmelse mellem det du siger, du gør, og det du rent faktisk gør. Du er tro mod dine egne værdier. Du tager ansvar for dine egne handlinger og valg i livet (både de bevidste og ubevidste), og accepterer konsekvenserne af disse.
Hver eneste valg og handling betyder noget, intet er ligegyldigt. Alt efterlader et aftryk i din indre verden.
For at kunne være autentisk og leve i overensstemmelse med dine værdier, bliver du nødt til først at vide, hvad de egentlig er, og derefter være villig til at sætte grænser, når du ikke længere er tro mod disse værdier.
Hvis du ikke kan sige nej, er dine jaer heller ikke sande.
Dine jaer bliver først autentiske, når du også kan sige ægte nej.
At sætte grænser betyder først og fremmest at mærke efter, hvornår du er ved at miste dig selv. Udfordringen, når du så har mærket det, er ikke at begynde at rykke denne grænse for at please en anden person. Ofte kan vi sagtens mærke, hvis vores grænse bliver overtrådt voldsomt og kraftigt, men det kan være væsentligt sværere at mærke, hvis ens grænser bliver rykket umærkeligt og langsomt.
Grænser er ikke nødvendigvis kun noget, du sætter for andre og udadtil. Det gælder også feks. at sætte grænser for, hvor meget du vil lade dine egne tanker træde ind over dine drømme. Hvis du ikke sætter grænser for det også, vil de hurtigt tage over og forhindre dig i at skabe det liv, du drømmer om.
For at kunne være autentiske og sætte grænser, må vi kende vores egne kerneværdier.
Vores værdier er alle steder: i vore handlinger, i vores sprog, i vores følelser.
At vide, hvad der er værdifuldt for netop dig, er vigtigt, hvis du ønsker at leve et liv med ro, balance og adgang til din indre kerne.
Desværre er værdier noget, de færreste af os beskæftiger os særligt meget med.
I stedet håber vi, at vi ”tilfældigt” støder på mennesker, som vi deler værdier med. Men hvis du ikke engang selv kender dine værdier, hvordan skulle du så kunne tiltrække en anden, som deler dem?
Det kan komme som et chok for nogen at vågne op til, hvad ens ægte værdier egentlig er. Der kan hurtigt opstå en sorg eller smerte over ikke at have set det før, eller at have svigtet sine egne værdier. I stedet for at begynde at slå dig selv i hovedet for alt det, du synes, du burde have gjort anderledes i fortiden, så anerkend at hvert øjeblik er et nyt øjeblik, og de nye muligheder det bringer med sig.
Værdier kan defineres som en følelse eller tilstand vi ønsker at opnå.
Det kunne være: kærlighed, glæde, mod, balance, lidenskab.
Værdier er aldrig fysiske ting som penge, stort hus eller lækker kæreste. Værdien er den følelse eller tilstand, som du tillægger at have disse materielle ting. Penge = frihed. Hus = tryghed. Kæreste = omsorg.
Og jo flere af dine værdier du er bevidst om, jo nemmere bliver det for dig at genkende dem i andre og dermed tiltrække flere af de mennesker, du ønsker dig i dit liv.
Dine værdier har altid en prioriteret rækkefølge. Denne – som regel ubevidste – rækkefølge har afgørende betydning for dine handlinger, selv ned i mindste detalje. Hvis du feks. sætter større værdi i frihed end kærlighed, kan det være svært at få et forhold til at fungere med én, som sætter kærlighed over frihed.
Vi sætter ofte vores værdier i en (in-autentisk) rækkefølge, som er tillært udefra.
Men som faktisk slet ikke er, hvem vi i virkeligheden er. Men der er ikke nogen rigtig eller forkert rækkefølge, der er kun din rækkefølge.
Rækkefølgen på dine værdier, har dog altid en konsekvens. Men når du bliver bevidst om din egen værdi-rækkefølge, kan du også bevidst ændre den til noget, som støtter dig mere hen imod dit næste mål i livet.
1. Afdæk dine værdier lige nu.
Spørg: Hvad har du prioriteret at være mest i dit liv det sidste halve år?
Husk at materielle ting ikke er en værdi,så hvis du svarer ”penge”, så spørg: hvad har penge givet mig for en følelse eller tilstand? Bliv ved med at stille spørgsmålet til du har ca. 10-12 værdier skrevet ned.
2. Hvilken rækkefølge har disse værdier været i?
Spørg: Hvilken af ovenstående måder at være på, har du prioriteret mest i de sidste 6 mdr. af dit liv?
3. Konsekvenserne af denne rækkefølge.
Spørg: Hvad er de positive konsekvenser for dig ved at have denne rækkefølge af dine værdier?
Spørg så: Hvad er de negative konsekvenser ved at have denne rækkefølge af dine værdier?
Spørg til sidst: Hvad åbner sig op for dig ved at se disse positive og negative konsekvenser?
4. Lav ny rækkefølge der støtter dig i at nå dine mål.
Spørg: Hvilke værdier må du give slip på, for at gå ind i det næste kapitel af dit liv, og opnå det du ønsker dig af fremtiden?
Spørg: Hvilke værdier må du tilføje, for at gå ind i det næste kapitel af dit liv, og opnå det du ønsker dig af fremtiden?
Spørg: Hvilke tre værdier må du give top-prioritet de næste tre mdr., for at opnå det du ønsker dig i fremtiden?
5. Nye muligheder.
Spørg: Hvilke nye muligheder kan du se for dig selv, med din nye værdi-rækkefølge ?
At leve efter dine egen autentiske værdier, gør dig i stand til at opnå en ny form for livskvalitet, med ganske få justeringer.
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.