Hvordan har du det?

Hvad sker der i dig, når du tænker på din krop?

Bliver du glad? Bliver du ked af det? Kommer der alle mulige skyld-tanker flyvende ind? Får du dårlig samvittighed over, hvordan du i virkeligheden behandler dig selv? Eller bliver du fyldt med taknemmelighed over, at din krop tjener dig vel?

Og hvad med dine relationer? Hvordan tænker du om dem?

Bliver du glad? Bliver du ked af det? Savner du nogen specielle former for relationer i dit liv? Har du nogen at dele dig selv og dine oplevelser med? Eller føler du dig alene?

Hvad sker der i dig, når du læser eller hører ordet “tid”?

Igen – læn dig lige tilbage og reflektér lidt over det. Hvilke følelser opstår i dig, når du hører eller læser ordet “tid”? Har du nok af det? Mærker du travlhed? Bliver du lidt rastløs? Får du svært ved at trække vejret? Eller mærker du roen sænke sig over dig?

Penge

Penge har i mange, mange år været den faktor, vi er blevet bombarderet med som det aller vigtigste at stræbe efter eller have styr på i vores liv. Men nu begynder vi som samfund at se konsekvensen af netop det fokus. Vi er blevet tudet ørerne fulde af, at tid er penge. Men hvordan er det lige, at det koncept skal forstås?

I vores vestlige samfund har det efterhånden bidt sig selv lidt i halen, som jeg ser det. Vi er blevet bedre og bedre til at tjene penge og holde styr på vores udgifter. Først skulle penge bruges til vores fornødenheder. Så blev de brugt til opskalering af netop disse fornødenheder – bedre boligforhold, bedre mad, bedre transportmidler etc. etc. Så kom fagforeningerne til, så vi kunne sikre os penge uden arbejde. Så kom forsikringsselskaberne ind, så vi kunne sikre os penge ved pension og sygdom. Så nu er vores fysiske rammer på plads. Hvad så?

Kroppen

Det er der selvfølgelig råd for. Arbejdstiden bliver sat ned, og vi skal holde ferier, så vi kan passe på os selv og ikke blive nedslidte før tid. Så nu kan vi rejse og hygge os, mens vi slapper af. Men vi bliver også opmærksomme på, at vi skal passe på os selv i hverdagen. Så nu skyder alverdens fritidsforeninger og sportsforeninger op, så vores fysiske sundhed får fokus – og det koster jo i virkeligheden også penge. Så vi fortsætter med at arbejde og tjene penge, så vi kan udbygge vores fysiske rammer og passe bedre på vores helbred.

Og ikke nok med, at vi selv begynder at gå til fritidsaktiviteter og i sportsklubber, vi begynder også at pace vores børn og sende dem i alle mulige retninger, når de har fri fra skole. Så nu er alle i gang og har travlt.

Relationer

Hvad sker der så med vores relationer i al den her travlhed?

Måske ser vi familien eller vennerne lidt mindre, for nu passer det ikke helt ind i vores travle program at mødes med dem. Måske danner vi nye relationer i forhold til vores interesser og erstatter gamle venskaber med nye på den måde.

Og det er der slet ikke noget galt i, hvis vi har bevidsthed på, at ovenstående er nærende for os. Men det har de fleste ikke. De fleste er hoppet på et tog, de ikke engang kender destinationen for. De gør det, fordi andre gør det. Og fordi vi har skabt et samfund, hvor det nærmest er umuligt at vælge, fordi der er så meget at vælge imellem. Og i stedet for at bruge tiden på at finde ud af, hvad vi i virkeligheden har lyst til at vælge, overlader vi simpelthen styringen af vores liv til kræfter uden for os selv – for det er meget nemmere… så behøver vi ikke bruge tid på det.

Tid

Hvad sker der egentlig, når vi ”sælger ud af” vores tid, fordi vi bliver ved at finde på nyt, som vi skal bruge penge til eller have fokus på?

Vi kommer til at mangle den i hverdagen, for tid kan faktisk hverken købes eller akkumuleres på nogen som helst måde. Og hvad gør vi så? Vi sover lidt mindre om natten, for her kan vi da hente lidt tid. Og så løber vi lidt stærkere i hverdagen, så vi rigtig kan se frem til de der ferier, fordi vi nu virkelig har brug for dem.

I virkeligheden har vi nu mistet nærværet med os selv og vores liv. Vi har nu alt for travlt til overhovedet at kunne se, at vi langt hen ad vejen slet ikke er til stede i vores eget liv, men derimod i et liv skabt af omstændigheder uden for os selv.

Psyken

Og hvad sker der, når vi ikke selv tager styring over vores liv?

Nu bliver vi stressede, depressive og trætte, fordi vi ikke har forvaltet vores tid, som vi i virkeligheden ønskede – til at slappe af, hygge os og være nærværende i livet. Og ud fra ovenstående giver det jo fin mening, at man bliver træt, hvis man er nået et stadie i livet, hvor man ikke har tid til hverken at holde pauser i hverdagen eller få nok timers søvn.

Så nu er det ikke længere kun fysiske sygdomme og livsstilssygdomme, der er i spil. Nu kommer alle de psykiske konsekvenser ved ikke at lytte til sig selv, men hele tiden løbe efter noget i det ydre.

Nu er det fokus på vores psykiske velvære, der melder sig. Vi skal gå til psykolog, i terapi, til coach eller mentor. Og vi skal meditere, kontemplere, gå ture, sidde i stilhed, være mindfulde og i det hele taget ned i tempo. Så nu skal vi tjene penge til at finde nogen, der kan lære os det! Og bruge vores tid på det også.

Stopper det mon aldrig?
Nej, det gør det nok ikke.

I virkeligheden er intet status quo. Alt er under udvikling hele tiden.

Hver gang vi trækker vejret, har noget forandret sig. Men vi behøver heldigvis ikke at blive syge, stressede eller ulykkelige af at leve og udvikle os. Bevidsthed og opmærksomhed kan hjælpe os et langt stykke.

Hvis vi begynder ”at vælge” frem for bare ”at lade os føre”, så er vi allerede i gang med at forandre vores liv henimod noget, som vi selv ønsker.

Hvis vi begynder at kigge ind i os selv og vores eget liv, i stedet for at lade os forføre af andres liv, så er vi allerede i gang med at være nærværende og til stede i vores eget liv.

Hvis vi tager styringen tilbage og er modige nok til at begynde at luge ud i alt det, der i virkeligheden ikke passer ind i vores eget billede af det fede liv, så er vi virkelig godt på vej.

Det er ikke nødvendigvis nogen nem øvelse at tage styringen tilbage i sit liv. Mange er allerede kørt trætte, og at skulle ”gøre” noget mere eller noget nyt kan nemt forekomme uoverskueligt. Og så kan det føles nemmere bare at fortsætte, som vi altid har gjort. Og det er så her, at du i virkeligheden skal vælge, om du vil være drømmeren, der aldrig kommer til at leve drømmen, eller om du vil være drømmeren, der kommer til at leve drømmen.

Måske kunne du starte med erkendelsen af, at ingen af os kan være det hele eller nå det hele i et enkelt liv alligevel. Så hvad kunne føles fedest at vælge i denne omgang?

Hvordan har du det?