Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Har vi frihed til at vælge?

7. December 2018 - Personlig udvikling
Af: Terapihuset Rhodes
Har vi frihed til at vælge? Artikel af Terapihuset Rhodes

Alle mennesker har da frihed, medmindre de er fængslet, er vel en rimelig konklusion – og især har alle da en valgmulighed?

Egentlig er det vel ret enkelt at svare, og alligevel bruger du den nyeste del af din hjerne (neocortex) når du tænker ovenstående. Så det kræver alligevel en lidt dybere forklaring at få det endelige svar.

Neocortex, er den del af pattedyrshjernen, der er involveret i højere ordens hjernefunktioner såsom sensorisk opfattelse, kognition, generering af motoriske kommandoer, rumlig begrundelse og sprog.

Endvidere er neocortex opdelt i den sande isocortex og proisocortex.

Neocortex er også den største del af cerebral cortex (storhjernebarken) i den menneskelige hjerne, som er det ydre lag af cerebrum. Neocortex består i øvrigt af seks lag 1)

Din hjerne styrer din frihed

Forskeren Benjamin Libet udførte eksperimenter i 1983, der tilsyneladende viste, at hjernen "registrerer" den beslutning om at foretage bevægelser, før du bevidst beslutter dig for at bevæge dig.

En deltager i Libets eksperimenter blev bedt om at udføre en simpel opgave, som f.eks. at trykke på en knap eller bøje et håndled. Imens deltageren sad foran en timer, blev de bedt om at lægge mærke til det øjeblik, hvor de var bevidst opmærksomme på den beslutning om at bevæge sig, og samtidigt overvågede EEG-elektroder deres hjerneaktivitet, idet de var fastgjort til deres hoved.

Libet viste, at der var ubevidst hjerneaktivitet i forbindelse med handlingen - som Libet kaldte "beredskabspotentiale" (en ændring i EEG signalerne) - i gennemsnit et halvt sekund, før deltagerne var opmærksomme på den beslutning om at bevæge sig.

Snydt og bedraget. Kan det virkelig passe at fri vilje er en illusion?

Der synes at være forud-bevidste hensigter (Libets opdagelse), der undertiden går forud for bevidste hensigter, det er vel næppe overraskende?

Sådanne intentioner oplever vi hele tiden. Vi går fra sted til sted uden bevidst at tænke på de indviklede detaljer af turen - stien, koordinering af muskler osv.

Vi kommer ofte til destinationen, med bemærkelsesværdig lille bevidst opmærksomhed på processen - tænk på hvor ofte du kører hjem fra arbejde uden bevidst at tænke særligt meget på ruten eller endda på andre biler, trafiksignaler mv.

At skrive eller spille et musikinstrument eller at køre bil, er handlinger, som kræver, at vores handlinger skal være automatiske og ubevidste. Det betyder ikke, at det at gå eller køre bil ikke er frit valgt. Det betyder, at en stor del af vores bevidste adfærd er resultatet af en kombination af et frit valg af at handle, og et detaljeret for-bevidst og ubevidst system af intentioner, der gør det muligt for den frit valgte handling at ske effektivt. 2)

Vi er bare automatiserede robotter – eller?

Forandringen i hjernepotentialet der fandt sted før den bevidste beslutning, var en kendsgerning, der blev fortolket af Libet og af mange kommentatorer i at medføre, at vores bevidste beslutning om at handle langtfra er handlingens sande årsag.

De konkluderede, at den bevidste vilje er for langsom til at få tingene til at ske, og at vilje bestemte handlinger må skyldes ubevidste processer i hjernen, og ikke fra bevidst vilje. Dette syntes at indebære, at vores intuitive begreb om bevidst vilje dermed må være en illusion.

Der syntes dog at være et lille smuthul i, at Libets forsøgspersoner stadig havde magt til at veto (latin: "jeg forbyder") en bevægelse i cirka 200 millisekunder imellem tidspunktet for bevidstheden om trangen til handling - og bevægelsen.

Han hævdede derfor, at valget af veto var bevidst 3) selv om bevægelsens indledning ikke var resultatet af bevidst vilje.

Herved kan forklares uhensigtsmæssige ”robot” handlinger

Mange mennesker har psykologiske besværligheder de lever med – så Libet eksperimentet og en nyere behandling (BWRT) kan forklare, hvorfor det er sådan med f.eks. følgende besværligheder:

  • Hvorfor det nogle gange er næsten umuligt at kunne stoppe med at gøre noget

  • Hvorfor det nogle gange føles som om at det er næsten umuligt at kunne gøre noget som du virkelig gerne vil

  • Hvorfor det at komme videre i dit liv begrænses af dig selv

  • Hvorfor det at opgive noget udspringer fra aldrig at have givet det en reel chance

  • Hvorfor frygt opstår uden nogen grund til det

  • Hvorfor ubehagelige følelser kan være “aktiveret” fra bestemte situationer uden at du kender årsagen

Beslutningsprocessen bestemmes af hjernens evolution

Modellen for hjernens evolution er baseret på Triune Brain (Paul D. MacLean, 1990), der på en enkel måde forklarer de for enhver tid gældende og for os ukendte hjerneprocesser.

I denne model er hjernen ”inddelt” i tre dele:

  • ”Reptil-komplekset”, “Krybdyrshjernen” eller ”Reptilhjernen”, der håndterede bl.a. aggression og territorier. Dateres ca. 650 millioner år tilbage

  • “Paleo-mammalian komplekset” (det limbiske system), og meget mere avanceret end “Reptilhjernen”, der håndterer motivation og følelser. Dateres ca. 23 millioner år tilbage

  • “Neo-mammalian komplekset”, som den langt mere avancerede, med bevidsthed (awareness) om selvet. Evnen for bevidste tanker som vi kender dem. Dateres ca. 2,5 millioner år tilbage

Fordi evolutionen har skabt hjerne ”delene” i denne rækkefølge, har al input (sanseinformation) brug for at følge den samme rækkefølge:

  • Først “Reptil-komplekset” (uden bevidsthed)

  • Dernæst “Paleo-mammalian komplekset” (uden bevidsthed)

  • Til sidst “Neo-mammalian komplekset (med bevidsthed)

Handlemulighederne som hjernen har valgt kan omgøres

Når og hvis data (input/sanseinformation) genkendes i hjernen, vil underbevidstheden igangsætte den mest passende respons, før vi er bevidste om det. Den mest passende respons er oftest det der blev valgt sidste gang af hjernen, også selvom det er en uønsket adfærd/handling (på det tidspunkt hvor bevidstheden opdager at den er i gang).

Heldigvis er det i dag muligt at gøre noget ved denne uønskede adfærd, med den dertil designede terapi kaldet BWRT.

Er du blevet mere nysgerrig på hvad BWRT kan gøre for dig? Læs mere her

1) https://en.wikipedia.org/wiki/Neocortex

2) https://evolutionnews.org/2014/01/do_benjamin_lib/

3) https://www.bethinking.org/human-life/the-libet-experiment-and-its-implications-for-conscious-will

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 3 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+