For at give slip må du bruge din krop

4. December 2014 - DNA aktivering
Af: Tara Summer

Du kender det helt sikkert: Følelsen af at sidde fast i et forhold, i et job, i en håbløs situation, eller en gammel vane. Oplevelsen af at være vred, føle dig forladt eller bange. Ikke tanken om det, men oplevelsen af det. Den fysiske oplevelse af at have ondt i maven eller trykken for brystet. Åndenød. Hovedpine. Fysisk ubehag, når livet gør ondt.

I virkeligheden burde det være så indlysende, at noget, der opleves aldrig kan tænkes væk. Vi kan ikke bruge hovedet til at give slip. Vi kan bruge det til at forstå de store linjer og sætte vores historier i perspektiv, men vi kan aldrig bruge det til at flytte smerten. For smerten findes i kroppen. Den er fysisk. Den føles.

Derfor ville jeg også ønske, at du havde været her for få minutter siden, inden jeg satte mig ned for at skrive. For det, der skete, er lige præcis det, det hele handler om: At bruge kroppen til at sætte smerte fri. Og alt andet lige havde det været nemmere at vise dig det, og dele det øjeblik med dig, end at skrive om det. Det øjeblik af rå sårbarhed og kærlighed, der opstod, da jeg faldt over et stykke musik og fik lyst til at bevæge mig til det.

Hvis du har lyst til at lytte med, er det her

Musikken rørte mig på en måde, der gjorde, at jeg uden at tænke over det stillede mig i vintersolens stråler på mit stuegulv og dansede. Tillod mig at flyde ind i den og blive helt nærværende. Med musikken. Med solen på min krop. Og med det, der ville bevæges i mig: En smerte, der har været der meget længe, som jeg her på det seneste har været i større fysisk kontakt med, og som et resultat har givet gradvist mere slip på. Helt konkret handler det om min frygt for at blive forladt. Den rungende følelse af ensomhed, der har siddet i mit hjerte, siden jeg mistede mine forældre. Som jeg bevægede min krop til musikken og lod den bade i sollyset, kunne jeg mærke mit hjerte åbne sig og kærligheden strømme ud af mit bryst. Tårerne fik frit løb og bevægelserne ændrede sig. Flød med mig. Jeg med dem. Med mig.

Jeg oplevede, at jeg med mine bevægelser kunne danse igennem det, det var. At jeg kunne være med min ensomhed og sorg helt intimt - på samme måde, som jeg ville være det med én, jeg elsker. I elskov. Fuldkommen nærværende og opmærksom. Smelte ind i det og lade det smelte gennem mig. Smelte mig.

Jeg ved ikke om du kan fornemme det, men der opstod en følelse af frihed og lethed på den anden side. En følelse af, at jeg kunne rumme det, der gjorde ondt. Være med det, så jeg kunne sætte det fri. Give slip.

Den fysiske følelse af lethed og frihed er den vi længes efter, når vi sidder fast. Følelsen af, at livet igen strømmer igennem kroppen, at vi kan bevæge os igennem det med glæde og spontanitet. Og det er det, vi får adgang til, når vi tør være med det der er - og giver slip.

Tilbage til Artikeloversigten

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 4 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (2)

Tara Summer på 16.01.2015

Kære Nat,

Det er dejligt at høre fra dig - tak for dit gode spørgsmål.

Det, du dybest set spørger om, er: Hvordan overgiver jeg mig? For det er dét, vi gør, når vi bruger kroppen til at give slip. Vi overgiver vores mentale frygtforestillinger, som afholder os fra at mærke den eller de følelser, der er på spil. SOm vi på ét eller andet tidspunkt har fortalt os selv er farlige. Ved at gå ind i dem - virkelig mærke dem med alt hvad vi har og er - giver vi samtidig os selv den nøgle vi leder efter, og som i sidste ende sætter os fri. Det vi overgiver os til? Kærlighed :)

Lad mig prøve at give dig et eksempel: Lad os forestille os, at du føler mennesker i din omverden ikke giver dig plads til at være den, du er. Nærmest undertrykker dig. Måske mærker du følelser af vrede, frustration, sorg, magtesløshed - måske endda overgreb. Men det kan være hvad som helst, i virkeligheden. Mærk nu den følelse med alt det ubehag, den bringer med sig. Lad den bølge igennem dig og udspille sig. Hvis du har brug for at bevæge dig med den, så gør du det. Det var sådan jeg brugte dansen - måske kan du gøre det samme, hvis det føles rigtigt.

Min oplevelse er, og det var det, jeg prøvede at beskrive, at de følelser vi er bange for forsvinder, i det øjeblik vi tør være med dem. Være 100% nærværende med dem og virkelig mærke dem. Når vi gør det, får vi samtidig adgang til områder af os selv, vi havde glemt vi havde. Fx en ny følelse af selvstændighed, af selvværd, selvkærlighed - gå selv på opdagelse :)

Det kræver lidt øvelse at overgive sig, men det er ikke noget du ikke kan lære. Hvis du har brug for at blive guidet, har jeg lavet denne video, der viser dig, hvordan det ser ud at overgive sig: https://www.youtube.com/watch?v=EJyiIn8HRdk&index=15&list=PLxN4NVgte4OKbDHGp06FW6Wu0JQXOA3XY. Den er en del af en serie, jeg lavede i december, som handler om at give slip. Hvis du har lyst til at se hele serien, er den her: https://www.youtube.com/playlist?list=PLxN4NVgte4OKbDHGp06FW6Wu0JQXOA3XY.

Jeg håber det hjalp. Hvis du har flere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive igen.

Mange kærlige tanker til dig
Tara
Nat på 08.01.2015

Kære Tara,
Jeg blev meget rørt af din artikel og musikken. Jeg har dog svært ved at forstå dig til fulde og ville ønske jeg forstod bedre. Fordi jeg kender følelsen af at have ondt i livet som du beskriver det, men jeg kan ikke mindes at have fået en sådan forløsning som du beskriver her, på noget tidspunkt. Jeg kan ikke tænke mig til hvordan jeg kan give slip med kroppen for at fjerne den prop der holder smerten inde.
Hvordan giver man slip med kroppen, når man har en smerte indgroet, som har siddet fast i mange år, og kun har fået lov til at gro sig større, med flere årsager lagt på?
KH
Nat