MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Men husk citatet “No man or woman is an island”. Vi mennesker er næsten alltid flokdyr, så vi fungerer ikke alene i et vakuum, men i samspil med de mennesker vi omgiver os med og omgås. Vi fungerer i samspil med og bliver påvirket af menneskerne omkring os.
Så det er mindst lige så vigtigt, at du samler dit superhold, der kan hjælpe dig på vej, heppe på dig og støtte dig. At du samler dit dream team.
Dit dream team er de mennesker, du har behov for på din færd fra syg till rask eller fra usund til sund.
Enhver stjerne eller topperformer, skal have det helt rigtige hold omkring sig og bag sig.
Det skal du også, for du er en stjerne i og med, at du har valgt at tage ud på denne færd. Og du skal jo topperforme, så du kan holde fast i eller opnå din “sundhedsdrøm”. Så selvfølgelig skal du have dit dream team på plads.
Der er forskellige ting, du får brug for hjælp til eller støtte til, så der er i hvert fald 3 eller 4 forskellige grupper i dit dream team.
Det er meget vigtigt, at du finder ud af, hvem der kan hjælpe dig med eller allerede hjælper dig med hvad, så du ved, hvem du skal række ud til, alt efter, hvad du har behov for. Og for at se, om der mangler nogle i dit dream team, som du skal have fundet og tilføjet, så holdet omkring og bag dig er komplet.
En anden grund til at det er vigtigt, at du ved, hvem der hjælper eller kan hjælpe med hvad, er også så du er klar over, hvad de IKKE kan hjælpe med. For ved at have lavet den afklaring, så kommer du ikke i den situtation, hvor du forventer at folk skal hjælpe dig med noget, de faktisk ikke kan hjælpe dig med. Og du kommer ikke i den situation, at du forventer at eller beder en person, der hjælper dig på et område, om at hjælpe på et andet område, hvor de ikke er den rigtige. Enten fordi, de allerede gør mere end nok for dig på det første område eller fordi, de faktisk ikke kan hjælpe dig på det andet område.
En forventningsafstemning både overfor dig selv og med dit dream team, det gør at alle hjælper, der hvor det gør en forskel og ikke hjælper, der hvor det ender med at virke stik modsat hensigten.
Forestil dig for eksempel, at den ene af dine søskende er virkelig god til at motivere og trøste dig, mens et andet nært familiemedlem virkelig kan sit kram med at hjælpe dig med en speciel slags kost. De kan hjælpe dig med opskrifterne, indkøbslisten, hvad der skal skiftes ud i køkkenskabene, hvad du skal finde af alternativer til de livretter, der ikke matcher den kost, du skal afprøve. Men at ingen af dem er gode til det, som den anden er den helt rette til.
Så dur det ikke, at du også trækker på det andet familiemedlem for støtte, peptalks og trøst, når det er svært eller du snubler. For det er ikke det, de kan hjælpe dig med. Og hvis vedkommende er meget action-orienteret i deres væremåde og tilgang, så vil de fortælle dig om alle de ting, du kan gøre, komme på flere planer, nye praktiske løsninger o.s.v. Men her har du behov for en at tale med og få luftet følelser og ventileret. Flere ting at gøre, virker slet ikke. Faktisk kan det være, du bliver vred på vedkommende, føler dig overvældet, ikke hørt, bliver stresset og synes det er uoverskueligt.
Lige såvel som den søskende, der virkelig kan motivere dig, måske er ret elendig til planlægning, logistik og madlavning. Men virkelig kan trøste dig og motivere dig. Hvis du beder dem om at hjælpe dig med maden, kan det jo ramme helt skævt. De føler sig utilstrækkelige, fordi de ikke kan hjælpe. Du bliver utilfreds, fordi de ikke er en hjælp. Eller de føler sig fanget i mellem at sige nej og have dårlig samvittighed over det. Eller prøve at hjælpe, men både føle, de ikke gør det godt nok og måske også trække på flere ressourcer, end de har at give af.
Der er muligvis nogle fagfolk og eksperter, du skal have med på dit dream team. Læger og behandlere, der kan hjælpe dig med udredning, behandling og forståelse. Eksperter med viden og indsigt, der kan gøre en forskel for dig. Nogle af dem har du måske allerede og jeg vil gøre alt for at være en af dine eksperter hele vejen igennem bogen.
Hvem har du allerede i dit dream team af fagfolk, eksperter og behandlere?
Hvem mangler du? Hvad er det for noget viden, kompetencer eller hjælpe dig på rette vej, der kunne gavne dig udover alle dem, der allerede er i dit dream team?
Hvis der er nogle du mangler i dit dream team, hvordan finder du så dem?
En anden vigtig gruppe mennesker i dit dream team, det er dit heppekor til når at motivere dig, påvirke din hverdag og dit verdensbillede og til når det bliver svært eller hvis du falder undervejs.
Hvem kender du, der er helt fænomenal til at støtte og motivere dig, til at tænde motivationens ild i dig og der kan være med dig, hvis du snubler i din færd og tale med dig, til skuffelsen og sorgen forsvinder, så du kommer tilbage på og går videre på din færd?
Dit heppekor er ikke nødvendigvis dine eksperter. De er ikke nødvendigvis de samme, som dem der hjælper dig i hverdagen helt lavtpraktisk. De behøver nemlig ikke at være samme person eller samme personer.
Og det kan også godt være, at der er forskellige personer med forskellige roller i dit heppekor.
Hvem er dit heppekor der motiverer dig?
Hvem er dit heppekor og støtte team, når det bliver svært?
Hvem er dit heppekor og støtte team, hvis du snubler undervejs?
Og det kedelige spørgsmål: Er der nogen i dit liv eller din hverdag, der er det modsatte af et heppekor? Personer der demotiverer dig, giver dig dårlig samvittighed, får dig til at føle skyld eller skam? Personer der gør det svært for dig at komme i gang med færden fra usund til sund eller at fortsætte med færden? Det kan være smertefuldt at indse, at folk der egentlig er dig nære eller tæt på dig, måske også er det modsatte af et heppe- og motivationskor. Men det er et spørgsmål, du bliver nød til at stille dig selv og gøre noget ved.
Er der nogle sådanne mennesker eller personer?
Hvis ja, hvad vil du så gøre ved det? Skal du have en ærlig snak med dem, så de kan gå fra at være demotivationskoret til at være heppekoret? Bliver du nød til at ændre din forhold til dem og hvordan, hvor ofte og hvornår du interagerer med dem?
Dem der er dig nære og kære – din partner, familiemedlemmer, nære venner, meget nære kollegaer o.s.v. er en del af dit liv og din hverdag og I påvirker hinanden – så dem bliver du også nød til at forholde dig til. For du bliver påvirket af dem. Hvordan de hjælper og støtter dig, hvad de mener om din livsstil, dine kostvaner og hvad du gør. Hvad de mener om den færd, du skal afsted på med at blive sund igen eller forblive sund. Hvad de selv gør, da du bliver påvirket af det ubevidst. Og hvis det er din partner, så vil den måde de spiser og lever på jo også have en stor indflydelse på, hvordan du spiser og lever og vice versa.
Det kan godt blive noget kompliceret, det er folk så tæt på og der er følelser involveret, så derfor er det en virkelig god ide, at tænke over, hvad du ønsker dig, af dem der står dig nær. Også hvad du ikke ønsker dig af hjælp fra dem. Og at tale med dem om, hvordan de kan hjælpe, men også hvor de ikke kan hjælpe dig, uanset om det er fordi du ikke ønsker deres hjælp på det område, fordi de faktisk ikke kan hjælpe dig der eller fordi, de ikke har ressourcerne og overskuddet til (også) at hjælpe der.
Og at se nærmere på, om der er nogle af dem, der står dig nær og kær, der faktisk gør det sværere for dig, at vælge og leve sundt. Ikke fordi det er deres intention eller mål, men fordi den måde de spiser og lever på, den måske får dig “afsporet”.
Selvom det kan virke underligt at tage den snak med din partner, familiemedlemmmer eller andre, der er dig nære, selvom det kan være et ømtåleligt emne, så er det oftest bedre at få det gjort på lang sigt. Og at gøre det løbende.
Forventningsafstemning mindsker risikoen for, at du bliver skuffet over dem, de bliver skuffede og at I kommer skævt ind på hinanden. At du bliver ked af det eller de bliver kede af det. Eller at der opstår vrede.
Og I kommer længst med ærlighed. Forestil dig f.eks. den situation, at din partner hjælper dig rigtig meget med det praktiske i hverdagen og din partner er virkelig god til det. Men den der er den bedste til at samle dig op, hvis du bliver ked af det eller løber sur i det, det er en af dine søskende. Hvis hverken du eller din partnere er afklarede omkring det, så vil der ske det, at hvis du bliver ked af det, så prøver din partner at trøste og motivere dig, men det går ikke helt godt. Det kan være, at din partner bliver ked af, at du også bliver ked af det. Eller at de går i problemløsning modus, hvilket ikke passer særligt godt, når du har behov for at blive trøstet. Du vil blive ked af det eller måske skuffet og samtidig have det dårligt med, at du føler sådan om din partner. Din partner bliver ked af, at de ikke kan trøste dig eller frustrede over, at du ikke vil høre på deres løsningsforslag. Måske endda blive vrede eller skuffede, for nu gør de allerede så meget for at hjælpe dig og så kan/vil du ikke tage imod hjælpen her, selvom det (for dem) er logisk helt indlysende og åbenlyst.
Hvis I i forvejen har haft snakken og set ærligt på tingene, så ved I allerede, at hvis du bliver ked af det eller snubler, så er det din søskende, du skal tale med først og blive trøstet af, for at komme bedste videre.
Det vil spare jer begge for skuffelsen, sorgen eller vreden, der ellers kan komme. Og du vil få den hjælp, du behøver. Din partner vil være gladere, fordi den de elsker, får hjælp. Og måske samtidig lettede over ikke at skulle prøve at hjælpe, hvor de ikke er den bedst egnede. Og så være stolte og glade over, den hjælp de giver dig, der hvor det virker allerbedst.
Hvem er dig nær og kær, som den færd du skal ud på vil påvirke og der påvirker dig?
Hvad vil du gerne have af hjælp, støtte e.l. af hver af de personer, der står dig nære og kære?
Hvad ønsker du ikke af hjælp, støtte e.l. af hver af de personer, der står dig nære eller kære?
Er der nogle af dem, der er dig nære og kære, som du bør tale med om, hvad du gerne vil have af hælp og støtte fra dem, hvad du ikke ønsker af hjælp og støtte fra dem, hvorfor du har det sådan? Og også at tale med dem om, hvad de selv tænker eller ønsker at give dig af hjælp og støtte? Og hvad de ikke ønsker eller kan give dig af hjælp og støtte? Og hvorfor? Jeg ved godt, det ikke er nødvendigvis er det mest behagelige at tale om, men den samtale er vigtig, for det kan ende med rod, sårede følelser og uindfriede forventninger, hvis I ikke har talt om tingene i forvejen
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.