Er ’Mødre i Underskud’ en naturlov?

(Jeg har i øvrigt aldrig rigtig kunnet greje, hvad man skal svare hér. Kunne man sige: ”Orv ja, tak for tippet –det vil jeg gøre”? Eller… ”Hvor er det godt du siger det –dén tanke er ikke faldet mig ind”? Jeg har derfor altid bare svaret, at det skulle jeg nok. Vel vidende, at det gjorde jeg ikke.)

Så, altså: Du ved det godt. Du skal passe på dig selv. Sagen er jo bare dén, at du –hvis du er som mig- ikke kan bruge det såkaldt gode råd til noget som helst. Uanset, hvor søde de er, dem der siger det, og hvor meget de vil dig det bedste.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Det skjulte budskab i mindfulness

Du kan ikke bruge det til noget, fordi: Du ved ikke, hvordan man gør. Du er ikke trænet i det. Hvis du vidste det, ville du jo have gjort det for længst, inden du kom derud, hvor folk havde brug for at kigge medfølende på dig, og sige at du skulle passe på dig selv.

Egotripper eller god mor?

Jeg har mødt mange mødre i mit liv. I vuggestuer, børnehaver, skoler, i Føtex og på skøjtebanen (jeg har selv fire børn, så det bliver til en hel del forældre-networking rundt omkring). Jeg har mødt mange mødre -også i kraft af mit arbejde som familieterapeut. Og det er virkelig slående, så ofte disse mødre er i perioder med massivt underskud på energi-kontoen.

De passer ikke på sig selv. Vi passer ikke på os selv. Fordi vi har så travlt med at passe på vores børn, og ligesom ikke kan finde ud af, hvordan vi skal kunne begge dele. Både passe på børnene –og os selv. Vi er bange for, at det ikke kan forenes, og at vi bliver beskyldt (eller beskylder os selv) for at være egotrippere.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Tarotkalenderen 2016

Min påstand er, at det ikke alene er muligt at lære at passe på sig selv som mor –men at det faktisk også er virkelig nødvendigt. Hvis ikke du passer på dig selv, er du ikke i stand til at passe på andre. Ligesom billedet med iltmasken i flyveren: Tag din egen iltmaske på, FØR du hjælper dit barn med hendes. Gør du ikke det, er der risiko for at du slet ikke lever så længe, at du kan hjælpe barnet ved siden af dig.

Sådan er det i alle forhold, hvor der er en eller anden form for energi-udveksling: vi er nødt til at have styr på os selv først, at være ladet op og have det godt, før vi kan give noget til andre. Ellers dræner det os i sådan et omfang, at der til sidst ikke er mere tilbage af os. Og hvem ønsker sig en mor, der ikke rigtig er der?

Mødre er særligt i farezonen

Mange mødre bruger mere energi, end de modtager. Der er ubalance i udgifter og indtægter, så at sige. Hvorfor det er sådan, er der mange forskellige historier om. Nogle vil sige, at det handler om magasinernes billeder af de andre mødres perfekte liv, vi har svært ved at leve op til. Andre vil sige, at det handler om mænds forventninger til kvinder (denne historie har jeg bare efterhånden så mange modbeviser på fra min praksis, hvor mænd sidder overfor deres kvinder og indtrængende beder hende om at skrue ned for sine egne forventninger til sig selv, og tage de pauser hun har brug for, så hun kan være mere glad og tilfreds… Så den er hermed gennemhullet i mine øjne). Og andre igen, om vores egne forventninger til os selv.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Er du klædt ordentligt på?

For mig er der ingen facit-forklaring, jeg tror på at vi alle har vores forskellige grunde til at vi giver mere end vi tillader os at modtage. Men jeg ved, at vejen til mere overskud er at passe bedre på sig selv.

Jeg ved også, at der på en eller anden måde, i mange af os, er en barriere på dette, der er større end som så. Og at det ikke nødvendigvis er motivation nok at kunne se frem til ”mere overskud”.

For… Er det ikke bare sådan, det er, at være mor? Er evnen til at ”behovsudsætte” ikke bare den allervigtigste at have som mor? En mor med sorte rande under øjnene, lidt for sent, lidt fortravlet, lidt flov over manglende (skoleintra-tjek’s, sunde madpakker, nullermænd under sengen, indsæt selv dine smertepunkter)… -er det ikke det normale?

Er ’Mødre i Underskud’ en naturlov?

Det er som om, at der med dét at blive mor, følger en masse underskud med. Mødre får for lidt søvn. For lidt (eller for meget, eller for forkert-) nærende mad. For lidt frisk luft. Vi giver vores halstørklæde til vores børn, når de selv har glemt det, og deler gavmildt ud af samtlige reservedepoter, vi har. Lige fra den ekstra pakke rosiner bagest i skabet, til opsparingskontoen i banken, giver vi væk. Samtlige energidepoter tømmer vi, så vores børn kan få glæde af dem. Som om det var en naturlov.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Therese Glahn

Det er det jo på en måde også. I det øjeblik, vi får disse små skrøbelige menneskebørn i vores arme, er vi ikke længere selv den vigtigste i verden. Vores egne behov trumfes til hver en tid af vores børns. På sin vis er alt omkring dét i den skønneste orden, for hvis ikke det var sådan, ville vores afkom hurtigt dø af mangel på fysisk og følelsesmæssig næring. Hvis vi sov uforstyrret natten igennem, mens vores børn lå og græd af sult og tørst. Hvis vi ignorerede vores barns behov for krops- og øjenkontakt, og udelukkende interesserede os for vasketøjet eller facebook. Det ville ikke være godt, vel? Så, i et vist omfang er en grad af behovsudskydelse en nødvendighed for at vi kan give vores børn det, de har brug for.

Det er i hverdagen, vi skal finde vores næring

Problemet er ikke, at har underskud, fordi vi passer på vores børn (hvor var vi ellers henne?). Problemet er, at vi SAMTIDIG med at vi tærer på vores depoter, forsøger at opretholde det liv, vi levede før vi fik børn.

Igennem de sidste generationer er vi kommet til at skabe en myte om, at det sagtens kan lade sig gøre at leve det liv, man plejer –SAMTIDIG med at man får et eller flere børn. OG, at hvis vi føler os drænede, skal vi skrue op for selvforkælelsen. Pludselig skal vi ”nyde” alt muligt, hvilket på en eller anden absurd måde også kan gå hen og blive knoklende.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Dit udseende betyder faktisk noget

For at lade op til den hæsblæsende hverdag, skal vi som minimum i ny og næ en weekend på Vejle Fjord. Alene. Plus en weekend i sommerhus med veninderne. Plus en tur til Barcelona med vores mænd, for ligesom at holde dén gryde i kog også. Sideløbende med det får vi så smådårlig samvittighed overfor børnene, som så skal have hver deres alene-weekend med mor hist og pist, og så skal vi også have det megasjovt sammen –alle sammen.

I mine øjne er dette ikke det samme som at passe på sig selv. Vi tror måske det er, fordi aktiviteterne minder om noget, der før i tiden ladede os op. Vi tror, at for at passe på os selv, skal vi have noget af den såkaldte ”egen-tid” , som siges at være så vigtig.

For mig er dette bare ikke en langtidsholdbar løsning. For mig er det en væsentlig pointe, at vores børn –og samværet med dem- ikke udelukkende dræner, men i ligeså høj grad er med til at lade os op. Hvis vi gør os i stand til at tillade det.

Sandheden er, at det er i hverdagen, vi skal finde vores næring.

Hvorfor er det så svært?

Mange af de mødre, jeg gennem tiden har talt med, har haft en vis portion dårlig samvittighed. Denne dårlige samvittighed kan dukke op i alle mulige sammenhænge, den klæber tilsyneladende ligeså godt til historien om at være mor, som dén med at mødre pr. definition er i underskud.

Men altså. En af de helt store ting, som mødre har dårlig samvittighed over, er, at de ikke giver nok til deres børn. At de ikke gør nok, at de ikke er nok, at de ikke giver nok, at det ikke gør det hele godt nok.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Skru op for selvkærligheden, du har fortjent det

Set i dét lys giver det helt vildt god mening, at det kan være svært overhovedet at tænke på at ’passe på sig selv’. Logikken er sådan en slags ”når-nu-jeg-ikke-passer-godt-nok-på-mit-barn-hvordan-skal-jeg-så-tillade-mig-at-tænke-på-mig-selv?”.

Og, fordi der er noget skyld og skam over overhovedet at tænke på os selv, bliver det endnu sværere at komme tilstede i at finde ud af, hvad der egentlig skal til, for at vi føler os nærede. I al hast vender vi os til Vejle Fjord-løsningen, fordi det er det, vi umiddelbart forbinder med luksus og næring. Hvilket vi straks skyder fra os igen, fordi den dårlige samvittighed melder sig.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Pas på dig selv!

Jeg har været der selv. Stået klokken 02 om natten og stegt mini-frikadeller til børnene madpakker, samtidig med at jeg glædede mig til de skulle over til deres far, så jeg kunne få sovet lidt.

Men… Hvad hvis nu, det kunne gøres med bare at skrue ned for frikadellerne, og gå i seng sammen med børnene? Hvad hvis det var dét, der kunne lade mig op? Hvad hvis det at ”passe på sig selv” findes lige for næsen af os, hvorfor griber vi det så ikke?

Dig i underskud = dit barn i underskud

Mit bud på dette er, at det er fordi smerten ikke er stor nok, til at vi rent faktisk gør noget ved det. Vi klarer os jo, og de grå hår vi får ud af det, kan vi jo bare farve.

Så, når vi ikke passer på os selv, og kører konstant lidt på et underskud. Er det altså Ikke fordi, vi ikke gerne vil ændre det. Og heller ikke kun, fordi vi ikke ved hvordan man gør (selvom det er en vigtig del af det). Men det er især fordi vi ikke ved, hvor bydende nødvendigt der er at gøre det. Ikke bare for vores egen skyld, men i allerhøjeste grad også for vores børns skyld.

Og så bliver snakken jo en anden.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Er der skjult kemi i din makeup?

Ikke alene er vi som mødre designet til at udskyde vores egne behov, til fordel for vores børns. Vi er også designet til at gøre de mest uhyrlige ting for vores børns skyld.

Og det er lige præcis med denne begrundelse, jeg vil invitere dig til at kigge rigtig godt efter, hvordan du kan passe rigtig godt på dig.

Vi er i høj grad forbúndne med vores børn, og det gælder begge veje. Når du er i underskud og ikke passer på dig selv, kan dit barn mærke det med det samme. Uanset hvor gammel, han eller hun er, vil det kunne mærkes i børne-radaren, på samme måde som du kan mærke det på dit barn.

Vores børn spejler os, og hvis vi forstår de signaler de sender, vil vi opdage, at dét den måde de opfører sig på, indeholder en slags kode til at fortælle os noget om os selv. Derfor er dine børn er ekstra pylrede, når du er træt. Derfor føler de sig uretfærdigt behandlet, når du selv er irriteret over at alle andre har det federe end dig. Og bærer du rundt på en vrede, du ikke får kommunikeret ud i verden på en måde, der tjener dig, kan du være sikker på at dit barn er rasende (de kan i øvrigt spejle os på mange måder, ikke bare ’lige over’, som jeg beskriver her, men det fører for vidt at gå ind i i denne artikel).

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Jeg har behov for

Når du ikke tager hånd om det der er dit, vil du kunne se det i dit barn stort set med det samme. Og dét gør nas. Det er de færreste, der har lyst til at videregive alt deres shit til sine egne små elskede børn (mange af os gør det naturligvis alligevel, men det er jo tit fordi vi ikke er bevidste om det).

Så, når du ser det barn være i underskud på en eller anden måde. Være ekstra vred, ked af det, have svært ved at udtrykke sig på en hensigstmæssig måde, have det svært i relationer, eller på anden måde ikke trives. Så er det tid til at kigge indad. Måske er det ikke kun dit barn, der trænger til omsorg, og til at blive passet på. Det gør du højst sandsynligt også selv.

Så… hvordan gør man?

Altså. Ikke et ondt ord om weekendture og spa (som mor til fire, hvoraf den yngste er to år, er det i øjeblikket er det en af mine egne hotteste drømme… ). Men for mig handler dét at passe på sig selv og tage vare på sine behov, som sagt om nogle helt andre, nære ting i hverdagen.

Det handler om at sætte lys og fokus på lige præcis det, du har brug for –og så tage et skridt henimod at få det.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Pas på dig selv – selvom det er hårdt og gør ondt på sjælen

Ved du ikke, hvad du har brug for? Så mærk lige efter… Hvad skal du gøre lige nu, for at føle at din oplader kommer i stikkontakten? Hvad ville lade dig ægte op, hvad ville gøre at du følte dig næret?

Er det fx ”tid til dig selv”, du har brug for, kan du undersøge, hvorfor det er vigtigt. Handler det om, at du ofte bliver afbrudt? Handler det om, at du ikke giver din kreativitet plads? Så tag et skridt i denne retning, i stedet for at drømme om en ugens fordybelses-højskole til sommer.

Mangler du søvn? Så lad være med at vente, til børnene er hos deres far, eller til de en dag sover igennem. Tag et skridt. Gå tidligt i seng (”jamen… jeg vil også gerne have tid til mig selv” –siger du? Godt så. Men hvad er så vigtigst? Hvad bliver du allermest næret af?).

Jeg skrev i begyndelsen, at en del af det handlede om, at vi ikke ved hvordan man gør. Men… vi mødre har jo en helt særlig evne og fornemmelse, når det handler om at ”passe på”. Vi instinktivt, hvornår vores børn er sultne. Hvornår de er trætte, Hvornår de trænger til ro og afskærmning, og hvornår de trænger til udfordringer. Vi ved, hvornår vi skal skubbe lidt, og hvornår vi skal hjælpe dem med at sige fra. Så, evnen til at spotte behov og tage vare på dem, ligger dybt i os.

Det, vi så bare mangler er, at omsætte denne evne til også at gælde for os selv. At vide, at dén måde, vi er gode mødre overfor vores børn, samtidig handler om at blive gode mødre –for os selv.

På denne måde kan du skridt for skridt blive langt mere skarp på, hvad du har brug for. Hvordan du helt ægte passer på dig selv, så dine børn lærer at gøre det samme.

Dine børn gør jo som bekendt ikke som du siger. Men som du gør. Også når det handler om at passe på sig selv.  

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET PAS PÅ DIG SELV - Numerologisk tema for dig i år 2016

Kunne andre i dit netværk have glæde af artiklen Er ’Mødre i Underskud’ en naturlov? Del meget gerne på de sociale medier