MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Hvis du ikke er glad i dit arbejdsliv og synes, at der mangler noget, så er det sikkert dig selv, du mangler at have med. Du kan have haft for travlt med at leve op til det, der forventes af dig, og har glemt at spørge dig selv, hvad der skal til, for at det er sjovt og givende for dig at gå på arbejde. Eller det job og den karriere, som engang var så fint et match til dig, er det ikke længere grundet omstruktureringer, ny chef eller nye opgaver.
Måske har du mærket det, men ved ikke hvordan du får drejet skuden.
Forudsætningen for at skabe et arbejdsliv, der nærer dig, er, at du kender dig selv godt. Du skal kende dine talenter, vide hvad det er, du er god til, samt hvad der motiverer dig og giver dig energi. Det er nemlig her, du performer bedst og kan gøre den største forskel i dit arbejde. Det er også her balladen opstår, hvis der bliver lavet ændringer, og du ikke har fuldstændig styr på, om de er i overensstemmelse med det, du gerne vil.
Studier foretaget af Gallup International viser, at medarbejdere, som bruger deres talenter i deres arbejde, producerer minimum dobbelt så meget som dem, der ikke gør. Ligesom effektiviteten øges, når medarbejderen har en leder, der forstår at aktivere talenterne hos den pågældende.
Samme undersøgelse viser, at størstedelen af arbejdsstyrken ikke anvender deres talenter tilstrækkeligt. Hvilket betyder, at de fleste mennesker har et uudnyttet potentiale.
Det at have dine talenter i spil giver dig energi og følelsen af at have mening i dit liv og arbejdsliv. I dine talenter ligger der en stor drivkraft, der får dig til at ”køre længere på literen”.
Talenter beskriver, hvad du er god til, og hvor din hjerne har let ved at fungere. Får du opgaver og ansvarsområder, hvor du kan bruge dine talenter, finder du dem motiverende og spændende. Får du opgaver, som falder uden for disse områder, finder du dem demotiverende, og du er dermed mindre effektiv.
Dine talenter fortæller, hvor du har noget særligt at bidrage med og hvilke arbejdsopgaver og arbejdsomstændigheder, der er et godt match til dig. Når vi er bevidste om vores talenter, har vi mulighed for at bringe os selv bedre i spil og opnå større arbejdsglæde og bedre resultater.
Den personlighedstest, jeg anvender, måler på 34 talenter, som Gallup International igennem 30 års studie har identificeret, som værende i spil hos personer i succesfulde virksomheder.
Når jeg tester, så finder jeg frem til 9 top-talenter og typisk 5 non-talenter, og de talenter, der ligger i midten, kalder vi for middeltalenter.
Det jeg kan se er, at rigtig mange medarbejdere ofte har flere af deres middelmådige talenter i spil i deres arbejdsliv, end de har toptalenter i spil. Og hvis det er tilfældet, så opleves deres job ofte som mere slidsomt og knoklende.
Man kan med andre ord sige, at hvis man primært opererer ud fra sine toptalenter i sit arbejdsliv, så vil man opleve at være i flow og være motiveret indefra det meste af tiden. Men opererer man primært ud fra sine middelmådige talenter, så føles det knoklende og til tider demotiverende at gå på arbejde.
Noget andet, jeg også ser, er, at mennesker, som har trivedes rigtig godt i deres job, pludselig mistrives. De er som regel godt klar over, at det er strukturelle ændringer i deres organisation, deres job eller en ny chef, som har gjort det, men de har ikke taget effekten på deres eget arbejdsliv alvorligt, og nogle ender med at blive rigtig stressede, før de forstår alvoren af det.
Når jeg laver rekruttering, talentudvikling eller coaching, arbejder jeg altid med det jeg kalder:
Job-match
Boss-match
Kultur-match
At have job-match handler om, at de arbejdsopgaver, som ligger på dit skrivebord, er et godt match til de arbejdsopgaver, du trives med. Som du synes er sjove, og som giver dig energi.
At have boss-match handler om, at du og din chef er på bølgelængde. En chef som forstår dig og formår at aktivere talenterne i dig. Spille dig god og bruge dig der, hvor du er bedst.
At have kultur-match handler om, at du kan stå inde for den virksomhed, du arbejder for. At den måde, som virksomheden agerer i markedet og overfor interessenter, stemmer overens med, hvad du synes er okay, og at der er plads til, at du kan udfolde dig og dine talenter.
Særligt mennesker med de holistiske og ansvarlige talenter i toppen bliver ramt, hvis de oplever, at deres arbejdsplads agerer uetisk eller uretfærdigt, mens mennesker med de målrettede og fokuserede talenter i toppen bliver stressede og utålmodige, hvis organisationen ikke flytter sig hurtigt nok og ikke formår at udleve sit fulde potentiale.
Har du match på 3 af ovenstående kategorier, vil du højst sandsynligt opleve højt flow og motivation i dit arbejdsliv. Er der match på 2 af kategorierne, kan du sagtens opleve flow og høj motivation, hvis du er i stand til at få den sidste kategori til at fylde mindre i dit hoved, men har du kun match på 1 af parametrene, så er der en stor sandsynlighed for, at du er demotiveret og oplever trang til at nytænke din karriere.
Det vigtigste er, at du bliver helt afklaret med dine prioriteter og den du er.
Jo bedre du kender dig selv, dine talenter, værdier og prioriteringer, jo lettere er det at skabe et match til dit job og bringe dig selv rigtigt i spil.
Selvom det ikke lige spiller 100% lige nu, så kan du måske sagtens lave små justeringer på dit eksisterende arbejde og få tingene til at gå op i en højere enhed. Måske er der opgaver, du kan give videre til andre i teamet. Ofte er det sådan, at vi ikke vil være bekendt at videregive opgaver, vi ikke selv synes er sjove, fordi vi antager, at andre har det på samme måde, men det er ikke altid tilfældet, og i hvert tilfælde er det forsøget værd. Du kan også tage en snak med din chef om, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du gerne vil ledes. Mange ledere er faktisk interesseret i at være en god støtte for deres medarbejdere, men måske skal de have hjælp til, hvordan den enkelte skal støttes.
Er du ikke et match til den organisation, du arbejder for, er det vigtigt, at du har et match på de to andre punkter, da det er langt sværere at påvirke det organisatoriske match.
Er du faret vild og kan ikke længere mærke, hvad der er vigtigt og rigtigt for dig, så vil jeg anbefale, at du tager fat i nogen, som kan hjælpe med en afklarende proces. En talent test er et godt sted at starte.
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.