En lille ny sjæl baner sig vej

Skal jeg skrive om mine madvaner der har inkluderet E-nummer befængt Italiensk salat på spegepølse i to måneder i træk? Skal jeg skyldbetynget afsløre, at jeg har drukket kaffe med koffein? At jeg har sovet af H til i flere måneder indtil jeg fandt den rette pudestilling? At jeg har fået små-neurotiske tanker af at tænke på babytøj og støvmider?

Ærligt, det er jo hverken interessant eller relevant for nogen.

Faktum er, at jeg er gravid, og jeg skal have et barn mere – i en alder af 43 år, 10 år efter jeg fik tvillingerne.

And so what.

Ændret bevidsthed

Mine refleksioner, som jeg vil dele med dig i dag, handler derfor ikke om ’mig’ som gravid. Men måske nærmere om mit ændrede perspektiv på min morrolle, som jeg ser den i dag.

Forskellen fra i dag og så for 10 år siden – hvor jeg endnu ikke var vågnet op til en højere bevidsthed om mig selv i denne verden – er, at jeg denne gang ser denne indre transformation i et andet lys.

Det handler ikke om mig længere. Denne gang handler ikke om mine egoistiske behov for at skabe en familie omkring mig. Denne gang handler det hele om noget meget større end lille mig. Denne gang ser jeg den lille dreng, der kommer ud af mig om få uger, som en del af en større evolution – en større bevidsthed, der baner sig vej ned på denne jord.

Den første familie giver rammen for personlighedens form

Den lille dreng har – af en eller anden ukendt årsag - valgt at bane sig vej ind i denne fysiske verden gennem min krop, der er kanal for hans transformation fra sjæleverdenen til denne fysiske jordiske verden.

Smukt og skræmmende på samme tid.

Smukt fordi biologien og evolutionen i sig selv er fascinerende. Tænk at jeg som kvinde kan give liv til noget så magisk som et barn! Skræmmende, fordi vores familie kommer til at danne ramme for han første intensive udvikling.

Psykologisk set er det i vores første familie, at vi etablerer vores personlighed. Det er her vi formes som mennesker. Det er her vi lærer de første regler og strukturer, der vil følge os livet igennem – på godt og ondt.

Du kender det selv – Din opvækst i din familie har helt sikkert formet dig til den du (også) er i dag. Dine sværeste stunder har du sandsynligvis oplevet i din første familie. Din smerte, din følelse af svigt, sorg, kampe har du fået lov til at arbejde med i din første familie.

Spirituelt set har din sjæl selv valgt den familie, du har haft. Fordi vi her haft vurderet – på sjælsplan – at vi her kunne får det, vi havde brug for, for at udvikle os og udleve os selv bedst muligt i dette liv.

Hvis du er interesseret i at læse mere om denne overbevisning, kan jeg varmt anbefale dig at læse bøger af Michael Newton* - forfatter og hypnotisør – der har specialiseret sig i hypnoseteknik, der fører os tilbage til livet før livet, hvor vi får indsigt i sjælenes rejser mellem liv. I følge ham har vi alle valgt vores egen skæbnevej her på jorden før vi ankommer, og vores familie er udvalgt for at give os netop den start på vores rejse, som vi har brug for. Læs mere her

Personligt kan jeg tydeligt se i mit liv, hvilken rolle min mor, min far, mine søskende og nærmeste omsorgspersoner har haft – og hvilke udfordringer, kampe og læringen de har givet mig. De har hver og én været katalysator for, at jeg kunne vokse og udvikle mig – som menneske og som bevidsthed. Det har absolut ikke kun været en lyserød rejse gennem livet – den har været præget af smerte, sorg, længsel, afsavn, kampe og frigørelse. Men alt sammen har haft til hensigt at lade mig vokse – lade mig opdage mig selv – lade mig finde min vej gennem livet.

Giv slip – og redefiner din rolle som forælder

Med en overbevisning om, at den lille nye sjæl selv har valgt mig og min familie fordi vi vil tjene ham bedst på hans udviklingsvej , så er min rolle som mor for denne nye sjæl ikke at overbeskytte ham, fjerne stenene foran ham eller sikre ham mest mulig lethed.

I stedet er min rolle at støtte ham i at opdage sig selv – så han kan udleve dét han kommer her for.

Min rolle bliver at styrke hans egen kontakt med sig selv så han kan mærke hvem han er og herfra kan finde styrke i sig selv nok til at gennemleve livet - opleve livet - lære af livet og udvikle livet, som han har ønsket det, længe før han så denne klodes dagslys.

Min opgave er at se ham som den særlige sjæl han er – og give ham kærlighed og omsorg så hans selvværd kan vokse frit – så han aldrig vil tvivle på, om det han fornemmer han er er godt nok.

Jeg skal formå at rumme hans personlighed og svære perioder i livet, og stole på, at han kan klare den modstand han møder og vil vokse af den, hvad end der møder ham.

Jeg skal tilbyde ham mit nærvær, min opmærksomhed og mine bedste intentioner for hans fremtid. For hans vej.

Jeg skal lære ham, at livet på jorden er fyldt med op og nedture – og han skal beslutte sig for, hvordan han vil møde dem.

Jeg skal ikke pylre om ham, overbeskytte ham og fjerne livets udfordringer for ham.

Jeg skal ikke være bedrevidende og klog på hans vej gennem livet.

Jeg skal turde støtte ham i vise hans egen sandhed – være den han er. Også selvom han måske ikke umiddelbart passer ind i de gamle strukturer og normer, vi kender til.

Vi lever i en ny tid

Alting er under forandring i vores verden. Nye energistrømninger måles og vi oplever på alle mulige måder, at vi mennesker tvinges til at vågne op og agere anderledes.

Vi tvinges til næstekærlighed, omsorg for jorden og hinanden, Vi udfordres på at slippe de tunge energier der hersker og arbejde med at hæve bevidstheden – så vi kan overleve. Så vi kan befri os selv fra det, der ellers ultimativt vil destruere os.

Vores børn (og særligt de mange nye følsomme børn – som vi kalder alt fra sensitive børn/krystalbørn/englebørn/regnbuebørn) vil komme til at ændre formen, ændre måden vi ser verden og hinanden på.

De kommer med en helt anden bevidsthed, end vi ’gamle’ har.

De ved, hvad det kræver for at vi kan overleve her på jorden. De mærker alt det der ikke fungerer og reagerer på det. Kraftigt for nogens vedkommende.

Fordi det er det, de skal.

De skal vise os en ny måde at leve og være mennesker på.

Og det kan og skal jeg lære noget af.

Min opgave som forælder bliver derfor – fra et bevidst sted - at støtte ham i at være og opdage det, han allerede ved så han kan udbrede det til os andre.

Det bliver min udviklingsvej den næste tid: At slippe og være. Bare være. Og observere det liv, der udfolder sig for næsen af mig – og lære af ham. Lade ham vise mig den nye sandhed, der er nødvendig for denne jord.

Vi skal slippe de gamle bevidsthedsstrukturer

Er det muligt for mig at påtage mig den rolle?

Måske. Måske ikke.

Jeg er menneske. Jeg kommer fra en anden tid. Jeg bærer stadig rundt på gamle energier, selvom jeg arbejder på at slippe i det.

Jeg får helt sikkert også perioder, hvor jeg tror jeg ved bedst og jeg har svaret på alle de udfordringer, han møder.

Jeg kommer til at være bedrevidende, bliver utryg og frygte det værste. Jeg vil i perioder tro på, at jeg har svaret og kender den ’bedste’ vej for ham – præcis som de voksne i min egen opvækst og verden tror de gør.

Men det er bare ikke evolution.

Det er fastholdelse af out-datede versioner af ’det at være menneske og udleve livets muligheder’.

Så jeg vil gøre mit ypperste for at minde mig selv om, at jeg – lille jeg – er udvalgt til at være hans mor af en årsag. Fordi han har valgt det. Ikke til at eje ham eller bestemme over hans livsvalg. Jeg er udvalgt af ham til at være i hans liv - hvad end dette liv kommer til at handle om for ham.

Det ved kun han i sit hjerte.

Og selvom han endnu ikke er bevidst om det – og allerede ved sin fødsel glemmer hvorfor han har valgt dette liv, så ligger det latent i ham. Som et frø der spirrer. Som en dyb indre sandhed for ham, som han skal bruge livet på at opdage og udfolde.

Præcis som du og jeg er ved, hvad vores livsvej handler om. Inderst inde.

Refleksioner til dig som forælder

Hvordan ser du din rolle som forælder?

Hvornår oplever du, at dit barn faktisk har dyb visdom i sig, som han/hun forsøger at videreformidle til denne verden?

Hvad kan du /har du allerede lært af dit barn?
Hvordan ønsker og kan du støtte og guide dit barns vej gennem dette liv – uden at tage hans/hendes egen visdom fra dem?

Hvad vil du gøre anderledes, hvis du med sikkerhed vidste, at han/hun allerede har valgt sin livsvej og var her på jorden med et særligt formål, der ikke handlede om dig?