Elsk det som er dig og brænd igennem

Hvis mænd har noget på hjerte, så rejser de sig op og deler det, eller også holder de deres kæft. Det er ikke et issue for dem.

Til gengæld har jeg mødt virkelig mange kvinder, både privat og i mit virke som mentor, fotograf og designer, der er fanget af frygten for at blive kritiseret, vraget og udstødt.

De har en masse drømme, de brænder for at realisere og som indbefatter det at stille sig frem til offentligt skue. De er dygtige og vellidte, men kæmper indeni med frygten for synlighed, hvilket betyder, at de ikke får handlet på det, de længes efter. Hvis de handler, vælger de ofte plan B, altså det næst højeste ønske. Hvis de er så modige, at de får taget et lille skridt mod deres drøm, så skal der ikke meget modstand til, før at de trækker sig igen.

Frygten for synlighed udspiller sig mange steder.

Noget af det, der kan aktivere denne frygt, er, når vi skal være visuelt synlige på fotos eller video.

Det kan være ekstremt udmattende for de fleste at lade sig fotografere og filme eller stille sig frem og levere et budskab. Jeg har gennem tiden arbejdet med mange kvinder, som fik trukket designprocessen ud i langdrag, fordi den synlighed, der er forbundet med at lancere deres visuelle brand, kan være for overvældende, hvilket de slet ikke havde regnet med.
Der er mange kvinder, som sidder i hemmelighed og sysler med en masse smukke designs og kunst, uden at vi får det at se.
Det er fint nok at være hemmelig, jeg mener ikke, at vi alle skal stille os til skue altid. Problemet opstår egentlig først, når længselen efter at dele sit talent ikke bliver indfriet på grund af, at angsten får fat.

At stå der mellem et brændende ønske og en klar vision og have modstand mod alt det, der kunne ske, er fuldstændigt uudholdeligt. Den der gennemgribende frygt, er på mange måder helt uforståelig og alligevel meget virkelig.

Jeg vil forsøge at forklare, hvorfor jeg tror, den er der, og hvad vi kan gøre for at håndtere den. Først må vi erkende, at den er der, at det er et reelt problem for mange kvinder.

Hvis vi kigger tilbage på den historiske udvikling, så har mænd gennem mange år ført sig frem på scenen. Det ligger i den maskuline energi at være handlende, modig, talende, konkret og aktiv i at indtage verden.

Kvinder derimod har en lang historie og tradition for at være omsorgsgiveren, en urkraft af ro og nærvær, der har sørget for børnene og sammenhængskraften i det nære. Den feminine energi handler om det nære og mere indadvendte. Det er intuitionen, visdommen, det modtagelige, bløde og runde. Det er en energi, der arbejder mere i det skjulte og en mere lyttende energi fremfor talende.

Den maskuline energi er den, der dominerer mest i vores samfund. Det er den måde at være i verden på, der høster størst anerkendelse. Når vi kvinder så skal ud på den scene, så sker det ret hurtigt, at vi tror, vi skal være, som mænd er.

Vi har købt ind på ideen om, at vi skal tage vores maskulinitet på for at være synlige, alt hvad der lugter af kvindelighed, lader vi blive derhjemme.

Vi flytter over i den maskuline energi og frasiger os vores bedste kort, det feminine og intuitive. Lige der ryger nærværet og hjertet i vores præstation.

For det handler ikke om at flytte ind i det maskuline og sige farvel til det intuitive, rummelige og modtagende feminine. Det handler om at forene de to sider og stå rent frem med balance mellem de to energier.

For når vi kan stå på scenen forankret i vores eget køns energi suppleret med en god balance til den modsatte energi, så brænder vi igennem. De kvinder som mænd, der stiller sig frem med en god balance mellem intuition og struktur, lytter til den indre visdom og handler derfra, brænder rent og skarpt igennem.

Hvordan kommer vi derhen som kvinder

Først må vi blive bevidst om, hvor ofte vi bedømmer og vurderer hinanden, kvinder og kvinder imellem. Den tendens,til at vi kvinder ser på hinanden og os selv med dømmende kritiske briller, må vi tage ansvar for. Vi må stoppe med denne kritiske sammenligning mellem vores eget køn og mændene.

Vi må finde fred med vores former, det bløde og lyttende væsen vi er, og se styrken i at være intuitive følsomme væsener. Verden er uudholdelig at leve i, hvis den feminine energi ikke er tilstede. Derfor må vi give plads i tillid til, at det er ok at lytte til vores indre stemme.

Først når vi er trygge og i tillid til, at vi gerne må være, den vi er med alt vores kvindelighed, kan vi skabe balance mellem det feminine og maskuline. Indtil da er vi fanget i et enten eller, hvor vi skiftevis besøger de to energier. Det er først, når vi formår at smelte dem sammen, at vi kan stå klart og rent på vores scene og samtidig nyde vores essens og det talent, vi har at dele med verden.

I min egen rejse mod balance mellem det maskuline og feminine har det været essentielt at finde fred med, at jeg er mig, og det er præcis det eneste, jeg skal og kan være.
Jeg har tidligere været rigtig meget i handlen, handlen, handlen uden at lytte til den indre visdom, der ligger i den feminine energi. Jeg har brugt år på at være frustreret på de former, jeg er født med.

Jeg har efterfølgende haft nogle år, hvor jeg har mærket og lyttet og lært min intuition og det feminine at kende. Det, at lære sig selv at kende og acceptere den feminine kraft som kvinde, er essentielt. Det er første skridt for at kunne skabe en balance mellem det feminine og maskuline og stå frem og indtage sin scene og shine med alt det, som er dig.

Det, som virkelig får dig og din essens i spil, er balancen, det at acceptere vekselvirkningen mellem at lytte til den indre visdom og handle med din fremtoning. Lige der brænder du igennem uden at være fuldstændig flået op af frygt eller den evige udsættelse, som dybest set også er frygt.