Efterlad bullshit i 2017

Vi talte også om mere borgerindflydelse og om, hvor vigtigt det er, at alle føler, at de har indflydelse på samfundets rammer og strukturer.

Her blev jeg lidt tavs, for jeg er uhyre splittet lige i forhold til det. Ikke i forhold til selve medindflydelsen - det er en no-brainer, at det er vigtigt for menneskets udfoldelse.

Men fordi jeg oplever, at der i dag er overvækst af personlige holdninger i det offentlige rum, som mudrer mere, end de gavner.

Der er noget her, vi ikke taler om, måske fordi det lyder elitært. Vi taler ikke om, at det at give sin holdning og mening til kende, ikke er det samme som medansvar. Der er tidspunkter, hvor det er bedre at holde sin mund, lave sin research og så først her give sit besyv med, hvis det stadig giver mening.

Alle har ret til deres personlige holdning, men det er ikke ensbetydende med, at alle holdninger er lige gunstige. Når du laver din research, inden du melder dig på banen, kan du ligeledes erfare, at du er nødt til at argumentere for synsvinkler og handlinger, der rammer dig selv negativt, men at indsatsen er nødvendig på den lange bane, og at du derfor er nødt til at række ud over dine umiddelbare behov.

Jeg glemmer aldrig en nytårsaften for nu efterhånden mange år siden, hvor jeg havnede til en eller anden fest. Lettere beruset fik jeg kastet mig ud i en større diskussion om Israel/Palæstina-konflikten, hvor mit bidrag var baseret på et par overfladiske floskler, men hvor jeg udtalte mig meget sort og hvidt om, hvad der lige skulle fikse den sag. Jeg forsøgte at score nogle billige point ift. at fremstå som en, der fulgte med i de store verdenskonflikter. En ung mand kiggede meget indgående på mig og udfordrede i den grad mine udsagn, hvor det var meget tydeligt, at jeg ikke anede, hvad jeg talte om. Han havde derimod sat sig grundigt ind i konflikten, og når man gør det, forstår man kompleksiteten og bliver lynhurtigt i stand til at spotte andres bullshit.

Den situation satte sig dybt i mig, og jeg kan stadig huske det intense blik og de insisterende ord, der bad mig forklare mit ståsted, som jeg tydeligvis ikke kunne. Det var så pinligt, som at blive nappet på fersk gerning med hånden i kagedåsen, men det viste sig at være en skelsættende oplevelse for mig. Dagen efter, hvor jeg slikkede min sår, svor jeg, at jeg ville sætte mig ordentligt ind i tingene og undlade at debattere ting, jeg ikke vidste noget om. På det tidspunkt kom det primært fra det sted i mig, der ville undgå smerten over at blive ”opdaget”, men med tiden har jeg forstået og erfaret, hvor skadelig og farlig unuanceret debat vitterlig er.

Jeg er så faldet i et hav af gange siden, men ikke i samme skala, hvis bullshit ellers kan skaleres, og det har udviklet sig til at være min ypperste målsætning – at debattere og argumentere for mine synspunkter uden brug af bullshit og nedværdigende og degraderende sprogbrug. Og jeg øver mig stadig, da det er noget, der synes at være en livslang lektie.

Det interessante er, at grundfølelsen, der kickstartede denne målsætning i mit liv, var skam. Jeg skammede mig dybt over at være blevet ”called out”. Ikke fordi den unge mand var ubehagelig eller latterliggjorde mig, da det stod klart for os begge, at jeg ikke anede, hvad jeg talte om, for det gjorde han ikke. Men fordi det ikke er meningen, at vi skal bullshitte vores vej igennem livet. Det er meningen, at vi skal række ud efter stjernerne og forholde os ydmyge til den store kompleksitet, som livet er i alle dens former.

Og skam, der i store portioner under forkerte forhold er lige så destruktiv som en atombombe, er, i tilpas dosering under rette omstændigheder, et fremragende middel til at få flyttet røven i forhold til områder, hvor vi har tilladt os selv at stagnere.

Jeg har derfor et ønske om, at vi hver især efterlader bullshit i 2017, når vi går ind i det nye år - at vi i stedet læser op på lektien, inden vi debatterer, og undlader at bruge billige tricks som at fremhæve vores eget ståsted på bekostning af andre. For så vil vi med tiden kunne sætte lighedstegn mellem medindflydelse og medansvar.

Vi vil stadig være uenige i mangt og meget, men vi ville blive berigede af denne uenighed i stedet for at bruge uenighederne som brænde til det voksende bål, der pt. er fyldt med fremmedgørelse, had, konflikt og krig.

Jeg ønsker dig og dine kære en rigtig Glædelig Jul og et bullshit-frit Nytår.