MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Der er viden nok.
Men det er ikke alt, du kan google dig til.
Og slet ikke sundhed.
Når nu du er på denne side, ved jeg godt, at du et eller andet sted virkelig gerne vil leve sundere, end du gør. Og du har sikkert også prøvet det af.
Måske har du pløjet dig gennem litteraturen, kurene og diæterne med et lille håb inderst inde om, at noget ville blive hængende.
Ok, med svingende held.
For lad os lige starte med at tage et kig på, hvordan det går. Faktisk tror jeg, der er mange, der undervurderer, hvor meget de egentlig når at rykke sig sundhedsmæssigt, selvom de ikke holder en bestemt linje kørende.
Der plejer at sidde noget fast, alligevel. De små ting, der passer ind i hverdagen.
Så godt gået.
Men grunden til, at det er så svært at fastholde de sunde vaner, er, at de ofte er fokuserede på handlinger og regler. Spis ekstra protein til alle måltider. Cykle på arbejde.
Masser af gode tips og råd til inspiration.
Og endda forskning, der kan vise, hvordan kroppen reagerer.
Men vi er så komplekse systemer, vi mennesker. Der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind. Miljø, arv, følelser, tanker, mad, social klasse.
Derfor nytter det ikke noget at hele tiden prøve at passe ned i forskellige sundhedsformer, der slet ikke passer i størrelsen.
Det er som om, at det aldrig rigtig kan blive afbalanceret. Som om det hele tiden er en kamp at klare den, hvor du bare aldrig helt gør det godt nok. Som om, at det nogle gange bare er for meget, når nu at livet også er fuld af andre ting.
Og derfor bliver vi ved i en endeløs jagt, hvor vi konstant håber på, at den næste sundhedsdille måske kunne være den rigtige…
Selve grundlaget for sundhedsdiller er netop, at de handler om flere regler. Flere systemer. Flere ting, man skal tage højde for.
Og det er - uanset om de så måske har hver deres fordele - i sig selv stressende for kroppen.
For de betyder, at du skal gøre noget andet end det, din krop fortæller dig.
Og det kan ende grueligt grimt med, at du faktisk helt overdøver din krop for at tonse derudaf, så du til sidst bare er helt fladmast og vender tilbage til nulpunktet.
Flere systemer og regler løser ikke kroppens problemer.
Kroppen har brug for at slappe af, og komme ned i gear, og det er altså ikke det, der sker, når vi tvinger os selv til at følge den ene regel efter den anden.
Så vi skal altså ikke lytte mindre til vores krop. Vi skal lytte mere til den.
Når vi lytter til kroppen og lærer at følge den, så er det ligesom at svømme med strømmen. Man kan gøre det, man har brug for, uden at det skal være stressende og hårdt.
Du skal ikke længere tænke på regler. Håbe på en dag at få råd til en personlig træner/coach. Eller tænke på apps, der giver dig instrukser.
Din krop har sine egne regler, der passer til det, den har brug for.
Den er den bedste personlige træner, fordi den tager 100% højde for dig.
For helvede, din krop er jo den bedste app nogensinde. Den siger selv, hvad den har brug, og når dens grænser er blevet overskredet.
Det eneste, du skal holde styr på, er at du har det godt. At du føler dig sprudlende, levende, vital.
Er du vimmer, så er din krop bare vildere, end du troede.
Og det er ikke noget, du kan google dig til.
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.