Det positive nej

Det sjove er, at vi midt i #metoo-bølgen – der handler om kvinder, der 1) ikke får respekteret deres nej, 2) bliver sat i en position, hvor de føler sig truet til ikke at sige nej eller 3) bliver forulempet/gramset på uden muligheden for at sige nej – oplever en dansk film, ”En frygtelig kvinde”, som handler om en mand, der i mødet med en smuk og sexet kvinde,

ikke formår at sige nej og bliver manipuleret ind i hendes billede af det perfekte parforhold.

De to situationer – at blive frataget muligheden for et nej og at undlade at gøre brug af et nej – er selvfølgelig ikke sammenlignelige. Men selvet nejet er det samme.

Respektfuld flirt

Lovgivning om sexchikane, arbejdspladskultur, overgreb/voldtægt med videre vil jeg overlade til politikere, tillidsrepræsentanter og kriminalpolitiet. Det hører under det kollektive, som vi diskuterer i det offentlige rum. Som terapeut vil jeg holde mig til det personlige og som sexolog og parterapeut for singler specifikt til at bruge nej (og ja) i flirten og i forholdet mellem kvinde og mand (eller for den sags skyld mand/mand og kvinde/kvinde).

Jeg har dyb respekt for, at kvinder verden over i #metoo-bevægelsen bryder tavsheden og gennem deres personlige historier gør op med overgreb, misbrug og respektløshed. Samtidig kan jeg, som også andre har påpeget, frygte, at bevægelsen bliver misbrugt til at indføre en puritanisme, hvor al (mandlig) flirt bliver mistænkeliggjort. Der skal jo være én, der indleder flirten, som regel manden, og det kan han sagtens blive ved med på en respektfuld måde - læs min artikel her.

Munden siger ja, men hjertet siger nej

En måde at vise respekt for et andet menneske på, er, at anerkende vedkommendes ansvar for og evne til at sige både ja og nej. Underforstået, at vi accepterer svaret, uanset om det er det ene eller det andet.

I forholdet mellem mennesker er det godt at huske, at der findes ikke rigtigt og forkert – kun handlinger og konsekvenser. Det kræver mod at sige nej, hvis vi – indbildt eller reelt – føler os fysisk eller økonomisk truet. Her står vi med et valg mellem kærlighed til og respekt for os selv og at give efter for frygten; frygten for fysisk overmagt, frygt for økonomisk/karrieremæssig skade, frygt for dårlig stemning i ægtesengen. Et nej kan betyde en på kassen eller det, der er værre, det kan betyde en fyring fra chefen (eller en klage fra en kunde, der fører til en fyring), eller det kan føre til en kold skulder i parforholdet. Men det ja, vi ikke mener, og det nej, vi ikke siger til andre, er ensbetydende med et nej til os selv.

Hvis jeg skal holde mig til mit speciale, så er det interessante det ja, vi siger til partneren for ikke at gøre ham ked af det/for ikke at gøre hende sur. Selv om vi i virkeligheden mener det modsatte. Vi pleaser partneren, men undertrykker vore egne behov. At please er at udskyde et nej. Hver gang vi gør det, sætter vi ind på den konto, som vi hæver, når vi skændes, bliver skilt eller begår utroskab.

Lær at sige nej

Lægger du mærke til, at du tilsidesætter egne behov og gør det, din partner vil have, så er det også en god indikation på, at du skal se på dit selvværd. Det er typisk et sted, hvor du kan have glæde af at tale med en terapeut. Som terapeut kan jeg hjælpe dig med det helikopterperspektiv, der skal til for at se mønsteret, så du bliver bedre til at sige nej og sætte pris på dig selv, selv om du ikke opfylder din partners ønsker.

Her er det værd at minde om en anden regel, nemlig at ingen bliver trådt på, som ikke lader sig træde på. Vi har alle – mænd såvel som kvinder – ret til at trække NEJ-kortet i parforholdet. Det er ikke et ’nej fordi’, men et klart og selvforklarende nej. FORDI vi altid har ret til at foretage vore egne valg, varetage vore egne interesser og tilfredsstille vore egne behov. Hvis dette nej ikke længere er en mulighed, så bliver det faktisk uinteressant at være i parforholdet. Forelskelsen er en uimodståelig tiltrækning, men kærlighed er et aktivt tilvalg; at sige JA. Det ja mister sin betydning, hvis vi ikke kan sige nej.

Når nogle mænd har svært ved at sige nej til deres kvinder, så spiller det givetvis ind, at den første kvinde i enhver mands liv er hans mor. Hun er den primære omsorgsgiver. Hvor meget faderen er inde over, varierer meget fra familie til familie og fra generation til generation. De fleste mænd viger uden om at gøre mor vred/ked af det. Hvilket selvfølgelig lægger op til den sitcom-klassiske kone-svigermor-konflikt, når de ikke er enige.

Manipulation og magtkamp

En helt anden ting er, at pigegruppen – typisk med skolen som ramme – er en udmærket uddannelse i manipulation og bagtalelse. Og nej, det har jeg som mand ikke erfaring med, men jeg lærer jo et og andet fra de kvinder, jeg taler med som terapeut. I drengegruppen er hierarkierne meget mere åbenlyse og kan som regel altid justeres med en rask slåskamp.

Det er helt naturligt, at forelskelsens driftsstyrede tiltrækning afløses af en magtkamp mellem de nye partnere i parforholdet. Når forelskelsens hormonrus fortager sig, begynder vi at se partneren, som han/hun virkelig er med alle ’fejl og mangler’. I bedste fald lærer parterne af hinanden, fordi de fejl, vi ser i den anden, i virkeligheden er et spejl, der viser vore egne uperfektheder. I værste fald indgår parterne skæve kompromisser, hvor hun får ret, og han får fred (eller omvendt). Og hvad får de så?

Se på din partner … se på dig selv! Udstråler han den dragende maskulinitet, der forførte dig? Har hun den mystik, der giver dig lyst til at anstrenge dig ekstra meget for at erobre hende og blive lukket ind i hendes feminine univers? Er du en tøffelhelt? Er du en undseelig husalf? Når mand og kvinde bliver en forlængelse af hinanden (som regel mere den ene end den anden), så går den seksuelle polaritet fløjten, og så bliver det hårdt arbejde at elske – både fysisk og psykisk.

Set i det lys er det mest positive ord i parforholdet i virkeligheden et NEJ. Der er måske også – lidt selvmodsigende jf. ovenfor – et fordi i det. Det er nemlig et nej, fordi jeg elsker dig. Det er ikke kønsspecifikt. Det klæder både mænd og kvinder at tage vare på sig selv og sige nej til manipulationer. Det er også et godt værn mod psykopater og narcissister. Mødt med et solidt værn af nej’er omkring din personlige integritet vil de sandsynligvis stikke halen mellem benene og (desværre) lede efter et lettere offer.

Kvinden og manden

I parforholdet er det altid muligt at sige ’ja, for denne ene gangs skyld’. Vi kan godt gøre noget for vores kæreste. Det er det, der er kærlighedens aktive tilvalg. Det gælder de daglige rutiner. Det gælder i sexlivet, hvor vi ikke behøver afvise noget, før vi har prøvet det. Men når vi aktivt siger ja i kærlighed til den anden, skal vi huske, at vi også kan sige nej i kærlighed til os selv.

I tantrisk billedsprog er kvinden vandet – ustadigt, i evig bevægelse, varmt og kærligt omfavnende, men også pludselig vildt og stormende – mens manden er klippen, der står fast, mens vandet brydes over den – eller, som nævnt, kærligt omfavner den. I sit nej – eller sit bevidste ja – er det manden, der forsvarer sin integritet og sin maskuline essens, mens kvinden er mere flydende i sine følelser og – siger nogle – altid og til stadighed vil teste, om hendes mand står fast. Og, når han gør det, vil favne ham varmt og kærligt.

I parforholdet. I flirten. Ja, i hele livet defineres vi af vore valg. Og vi defineres af, om vi træffer dem af frygt eller af kærlighed.

Jeg foreslår et ja til kærligheden og et nej til selvforsagelsen.