MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Det Nye Feminine Paradigme handler om, at vi lige så elegant er på vej ind i en tid med fokus på vores personlige feminine livsmestring, energi og livskraft.
Vi kvinder er helt enestående, - det er alle mennesker jo, men når jeg nu omtaler den feminine energi og livskraft, så handler det om at hylde dig som kvinde.
Alle bærer jo både den maskuline og feminine energi i sig, men hvis vi forestiller os, at vi selv har valgt at blive født i en kvindeskikkelse i denne tid, så er det (i min model af verden) af en særlig årsag.
Har du nogensinde overvejet, hvilken kraft der ligger i din femininitet?
Det feminine blod, der løber i dine årer, har den samme kraft og styrke, som blodet fra vores tidligere medsøstre, der var stammekvinder, vise kvinder, healere, shamaner, hekse og gudinder.
Vi kvinder har været både æret og frygtet for vores særlige skaberkraft og indre styrker.
Jo jo, vi har da selvfølgelig også ydre styrker, men i vores indre finder vi en stærk intuition, sensitivitet, vilje, fællesskabsfølelse, empati, mavefornemmelse, kærlighed, visdom, en skaberkraft der kan give liv og uendelig meget urkraft.
Det siges, at der findes et særligt sted i helvede for kvinder, som ikke hjælper hinanden.
Men jeg tror på, at der findes en himmel på jord for os der gør!
Jeg oplever, at vi befinder os i en meget interessant tid, hvor vi kvinder netop åbner op for `Det nye Feminine Paradigme.
Vi befinder os i en tid, hvor kvinder igen kan opnå balance i deres kvindelige energi, og slippe den dømmende og konkurrerende adfærd, der holder os tilbage og skaber mindreværd og stress.
Jeg tror, at vi lever i en tid, hvor vi mere end nogensinde før bliver kaldt til at træde ind i denne feminine urkraft.
Moder Jord har brug for vores sensitivitet, - og for et fællesskab der kan heale det dømmende, materialistiske og konkurrenceprægede præstationssamfund.
Vores børn skal vokse op med en balance mellem det feminine og maskuline, og kunne arbejde sammen til vores alles højeste formål, men det starter med os.
Jeg oplever flere og flere kvinder, der træder frem med deres feminine visdom og deler gavmildt ud af den.
Det elsker jeg, og jeg ELSKER den kraft, der ligger i søstersolidaritet og fællesskab.
Vores Sisterhoods vokser sig stærkere og stærkere for hver eneste dag, der går, og vi kan støtte op om den proces igennem samhørighed.
D. 8 marts fejres den internationale kvindedag. Men vi kan også fejre vores kvindelighed hver eneste dag og mærke samhørighed med eksempelvis moder Jord og månens smukke cyklus, som vi kvinder især påvirkes af.
Ved menustrationen vækkes vores indre vise kvinde med en styrke og visdom, som kalder på refleksion og retræte.
Efter dette retræte vækkes ungpigen, vores energi, optimisme, kraft og lidenskabelighed. Det er endnu en fantastisk kraft og energi, der vækkes!
Når vi har udlevet vores energiske periode, vækkes vores moderlighed og ultimative feminine kraft, og det er her, at vi med en smuk blødhed og sensitivitet udsender signaler om, at vi er frugtbare og modtagelige. Vi vækker den skabende kraft og almoderlighed.
Efter denne frugtbare periode vækkes en ny form for sensitivitet, nemlig vores præmenstruelle fase, hvor vi med sårbarhed og sensibilitet er lette at påvirke. Vi mærker atter vores behov for at trække os lidt tilbage og reflektere, før vi endnu engang vækker den aller viseste del af os…
Er det ikke bare smukt og naturligt ?
Tænk hvis vi kunne ære disse fine skift i vores kvindelighed i stedet for at bekæmpe disse URnaturlige kræfter i os med piller og præstationsfremmende midler. Vores hormonelle ubalancer er måske slet ikke så ubalancerede alligevel, og det er måske endda helt ok, at lide lidt af måne”syge” engang imellem…
Noget af det fineste er jo, at vi følges med den smukke måne, som mange af os jo påvirkes af. Det kan sagtens være, at din personlige cyklus ikke følger månens, men hvis du begynder at ære din feminine visdom og cyklus, så kan det være, at du pludselig oplever, at du har fundet ind i den smukkeste naturlige cyklus med La Lunas smukke lunatic - faser.
Jeg er stor fortaler for at åbne op for de mere feminine og bløde værdier som vores følsomhed, sensitivitet og vores smukke intuition.
Vi kan sagtens være stolte af at være både bløde og sårbare, men vi er også så meget mere.
Vi må ikke glemme, at vi kvinder igennem historien tidligere var kendt for at bære en særlig kraft og styrke i os.
Vi var anerkendt for vores feminine kræfter, og vi brugte dem! Det både bør og gør vi heldigvis stadig.
Vi er dygtige hjælpere, behandlere, ledere og iværksættere!
Selvfølgelig skal vi også præstere og skabe, men vi kan gøre det på en langt mere feminin og elegant facon, hvis vi hviler mere i os selv.
Husk det endelig, for det er vigtigt at formidle videre til de næste generationer.
Glæd dig ved din kvindelighed.
Nyd din cyklus - og del den universelle healing med alle os andre skønne kvinder, der bare venter på, at vi kan løfte jordens bevidsthed i fællesskab – og med dybeste kærlighed, nærvær og kvindekraft!
Kærligst & Namasté
Sussanne Wexø
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.