MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Børns søvn er stærkt undervurderet i vores moderne stressede hverdag. For lidt søvn er en hård nyser for dit barns immunforsvar. Under søvnen lades kroppen op, og væksthormonerne folder sig ud. Får kroppen ikke tid og ro nok til dét, bliver den stresset. Så udskilles hormoner, som hæmmer immunsystemet, og så har vi balladen. Et barn fra 1 år og op til skolealderen har brug for at sove 10-12 timer i døgnet. Skolebørn har brug for ca. 10 timer.
Mange børn og voksne får for lidt af det vigtige mineral magnesium. Ud over vigtige funktioner i kroppen for bl.a. knoglebygning og enzymfunktioner har magnesium en afslappende effekt på musklerne. Det betyder, at et passende tilskud af magnesium i letoptagelig form kan medvirke til at berolige ved f.eks. søvnløshed. Det hjælper erfaringsmæssigt også fint ved vokseværk, ømme muskler, kvalme og lægkramper.
Magnesium er afgørende for den måde, cellemembranerne lader de andre mineraler passere ind og ud af cellerne. Mineralet er således en forudsætning for, at calcium kan bygges ind i knoglerne. Mangel på magnesium er en vigtig årsag til, at vi i Danmark har en af verdens højeste forekomster af knogleskørhed. Vel at mærke til trods for, at vi også har et af de højeste indtag af mælkeprodukter pr. indbygger. Calcium alene (og dermed mælkeprodukter) kan nemlig slet ikke bygge stærke knogler.
Magnesium er lige så nødvendigt for knoglebygningen som calcium og har i det hele taget stor betydning for mange processer i kroppen, bl.a. stofskiftet og enzymfunktionerne.
Magnesium findes især i hvedeklid, græskarkerner, paranødder, solsikkefrø, sesamfrø, mandler, cashewnødder, hyben, brune ris, hirse, havregryn, bønner, nødder og kikærter. Det er vanskeligt at dække behovet for magnesium via kosten, også hos børn. Det skyldes også, at for at optage mineraler fra f.eks. korn, mandler, nødder, frø, kerner og bælgfrugter, skal de iblødsættes korrekt, og dej skal langtidshæves. Hvis dit barn spiser meget ensidig eller raffineret kost eller har tarmproblemer, er behovet for magnesium øget.
Magnesium optages bedst gennem huden via epsomsalt (se hvordan her i artiklen). Hvis du ikke er til Epsombad, kan du give dit store barn (der kan sluge kapsler) 2-3 kapsler Magnesium Citrat fra Solaray. Til dit mindre barn kan du vælge 10-20 ml Salus Floradix flydende magnesium eller en opløsning af ca. 1 tsk. MAG365 pulver. Nogle mennesker optager magnesium meget dårligt i pilleform. Jeg anbefaler flg. dagsdosis magnesium til børn:
1-2 år: Mindst 120 mg
3-5 år: 200-350 mg
6-12 år (under 32 kg): 350-500 mg
6-12 år (over 32 kg): 500-750 mg
Magnesium findes i forskellige former for spray, creme og olie. Det er ofte i form af koncentreret magnesiumchlorid, som kan klø og irritere huden. Derfor vil jeg ikke umiddelbart anbefale det. ”Magnesia” og lign. produkter afhjælper ikke magnesiummangel.
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (2)