Det er måske de andres skyld, men nu er det dit ansvar

.. og det hænger helt sikkert sammen med min tilbøjelighed til at tage alt for meget ansvar for de andre på arbejdet. Til gengæld kan jeg slet ikke finde ud af at passe på mig selv.

Hun er nu en kvinde i 30'erne med et godt job, en krop, der larmer, og en nattesøvn, som er en by i Rusland.

Vi sidder der overfor hinanden ved bordet i mit samtalelokale og taler sammen for at finde ud af, om vi er det rette match, nu hvor hendes arbejdsgiver har tilbudt at investere i et stresshåndteringsforløb. Det slår mig, det som vi alle sammen godt ved: Nemlig, at vi sjældent kan se på andre, hvad de har oplevet af skelsættende begivenheder eller har fået af traumer gennem livet.

Her er tale om helt almindelige mennesker med job, parforhold, børn og bolig, ikke dem, som er gået i hundene og lever som hjemløse, narkomaner eller alkoholikere, der står og drikker åbenlyst på gaden.

Okay, så hvad tror du det ville give dig, hvis du lærte at mærke efter, hvordan du selv har det, lytte til din krop og begynde at være mere omsorgsfuld overfor dig selv, nu du er voksen? spørger jeg.

Det vil jeg gerne lære, for det kan jeg overhovedet ikke finde ud af, svarer hun. Min krop lægger mig syg igen og igen, men jeg lytter ikke, men lukker af, og det gør mig bare mere dårlig, stresset og træt. Jeg kan nok ikke holde den gående så meget længere og vil gerne i gang hos dig hurtigt.

Jeg tænker, at der er mange veje man kan gå for at håndtere situationen og er opmærksom på, at noget af det sidste nye indenfor psykologien er metakognitiv terapi, hvor der netop lægges stor vægt på at forholde sig til nuet og kigge fremad. Ikke noget med at grave i barndom eller dvæle ved fortiden. Ikke noget med at koge suppe på dårlige følelser. Men i stedet tage kontrol over de negative tanker, flytte fokus og handle konstruktivt.

Alligevel er der også noget i mig, der siger, at vi ikke kan springe fortiden over: Dels fordi jeg er uddannet psykoterapeut og har suppleret med forskellige andre, alternative behandlingsformer f.eks. hypnoterapi og tankefeltterapi, da jeg ofte arbejder med at forløse gamle, dårlige følelser og få helet psykiske sår på sjælen. Dels fordi jeg selv har oplevet, at netop den slags personligt arbejde gennem terapi har gjort en kæmpe forskel i mit eget liv.

Derfor handler denne artikel om at lære mere om, hvordan dårlige oplevelser ikke nødvendigvis behøver at spænde ben for resten af livet, men kan vendes til at blive en styrke og skabe et solidt fundament for at navigere i tilværelsen med stor livserfaring og på trods af, at livet går op og ned - for det gør det for alle mennesker.

***

Værd at vide om traumer

Ofte forbindes traumer med meget voldsomme begivenheder som f.eks. overfald, voldtægt, røveri, incest, krig, mishandling og tortur. Og ja, disse ting kan sætte dybe spor i krop og psyke og være kilde til dårlig trivsel og manglende livskvalitet i mange år efter selve begivenheden. Det tror jeg, at de fleste mennesker kan sætte sig ind i, også selvom de ikke selv har oplevet det.

Men mere almindelige og dog skelsættende begivenheder i et menneskes liv kan ubearbejdet også give traumer og somme tider først som noget, der bobler op fra underbevidstheden og ødelægger livskvaliteten flere år efter selve hændelsen f.eks.:

• trafikuheld og efterfølgende piskesmæld

• dødsfald blandt nære

• alvorlig egen eller nærtståendes sygdom

• operationer eller hospitalsindlæggelse

• fald og ulykker f.eks. hjernerystelser

• skilsmisse eller tab af kæreste

• fyring fra jobbet

• dårlig økonomi

Det gælder ikke mindst vanskelige situationer i barndommen med oplevelsen af omsorgssvigt ved f.eks.:

• mobning, skoleskift/miljøskift, tvangsfjernelse

• truende eller uforudsigelig stemning i hjemmet

• forældres dramaer, skænderier og kampe

• forældres skilsmisse

• forældres alvorlige sygdom/dødsfald

• alvorlig sygdom eller dødsfald af nære f.eks. søskende

• forældres alkoholmisbrug

Man behøver ikke få livsvarige traumer af disse ting, men det sætter ofte spor i personligheden og kan blokere for et godt flow i livsenergien, hvis oplevelserne ikke er håndteret godt nok af forældre, andre nærtstående personer eller professionelle.

Jo mere man som barn har været uden god og kærlig støtte, opmærksomhed og nærvær, desto større tendens har man til at have et overaktiveret nervesystem og dermed nemmere ved at blive stresset af ting, der sker i dagligdagen. Man er allerede fyldt op, og der skal ikke så meget til for, at man føler sig overvældet og energiforladt.

Psykiske ubalancer kan give udslag i en række forskellige både følelsesmæssige, adfærdsmæssige og fysiske symptomer, som man kan søge hjælp til at få håndteret f.eks. hos en psykolog eller psykoterapeut, og ved de fysiske symptomer er det under alle omstændigheder godt at søge læge og blive tjekket.

Det er ikke meningen med livet, at vi skal gå rundt og have det skidt på grund af noget, der skete for længe siden. Spørgsmålet må være, om vi er klar og parate til at gøre noget ved det.

Kan du genkende nogle af disse symptomer?

Følelsesmæssige symptomer:

• Manglende selvværd og selvtillid

• Oplevelse af at være på vagt hele tiden

• Følelse af hjælpeløshed, magtesløshed, ubevægelighed og stivnen

• Tomhed eller følelsen af at være fjern og ikke rigtig til stede

• Svært ved at elske, have nære forhold til andre og engagere sig forpligtende

• Pludselige humørsvingninger/hurtige følelsesmæssige skift f.eks. “Drama-queen-adfærd”

• For voldsomme følelsesreaktioner i forhold til den aktuelle situation eksempelvis vrede, angst, panikanfald eller ked af det eller gråd

• Manglende eller mindsket evne til at reagere følelsesmæssigt

Adfærd:

• Afhængigheder, eksempelvis mad, rygning, alkohol, arbejde, sex, computer, spil, kærlighed, motion m.m.

• Overfølsomhed for lys eller lyd

• Ustruktureret og glemsom

• Manglende evne til at planlægge og skabe overblik

• Tankemylder og bekymringstanker

• Søvnbesvær, vågner flere gange om natten

• Manglende lyst til sex

• Overdrevent aktivitetsniveau (mange bolde i luften, altid i aktivitet ellers rastløs)

• Selvskade f.eks. ved at skære i sig selv

• Undgåelses-adfærd (isolation)

• Nem at forskrække

Fysiske symptomer:

• Hovedpine, migræne, nakke- og rygproblemer

• Kronisk træthed eller lav fysisk energi

• Problemer med immunsystemet, eksempelvis allergi og eksem

• Astma, hudsygdomme

• Kroniske smerter

• Fibromyalgi

• Fordøjelsesproblemer, vægtproblemer

• Stærkt PMS eller uregelmæssig menstruation

Menneskers foretrukne overlevelsesstrategi er fortrængning

De kvinder, som jeg taler med, fortæller ofte, at deres forældre ikke var så gode til at tale om følelser, så de var overladt til sig selv. Der kan sagtens foregå mange ting i hjemmet, uden at der tales om det, men kroppen husker. Spørgsmålet er, om vi lytter til de signaler, som krop og psyke sender, eller om vi lukker af.

Fortrængning for voksne kan komme til udtryk ved, at man arbejder rigtig meget. Der er ikke noget som hårdt arbejde eller et højt aktivitetsniveau i dagligdagen, der kan holde dårlige følelser væk fra bevidstheden. Men de forsvinder ikke, og det kan blive lidt af en tikkende bombe.

Vi kan have en tilbøjelighed til at tænke, at det nok bliver bedre efter sommer, eller når projektet er gennemført, eller når børnene bliver større, eller når manden får job igen.

Jeg tror, de fleste har oplevet, at det letter og giver overskud, når man får snakket tingene igennem. Måske med en god ven, måske med en professionel.

Det handler mest om at have følelsen af, at der er tid, ro, rum og plads til at fortælle og føle sig lyttet til, føle sig forstået og rummet med alt, hvad man har på hjerte. Dertil skal man selvfølgelig kunne give sig selv lov til at være i kontakt med de gamle, dårlige følelser, der ikke var plads til at føle dengang selve hændelsen skete f.eks. vrede og sorg.

Det giver luft, når man får sluppet gammel vrede, harme og får grædt ud. Der bliver mere plads til alt det, som der skal tages hånd om i livet i dagligdagen og fremover.

For ja, det kan meget vel være de andres skyld, at man går rundt og har det dårligt. At rygsækken er fyldt med gammelt skidt og møj. Det er en gyldig forklaringsmodel for lavt selvværd, dårlig trivsel, manglende kærlighed osv.

Stop med at være offer

Men hvad skal du bruge det til nu? Du har jo ingen glæde af at gå rundt og være offer. Nu er det meget mere interessant at få taget ansvar for dig, fordi du nu er voksen og selv kan gøre noget ved tingene. Måske med tiltrængt hjælp og støtte til at få lukket op.

Dit liv er dit ansvar og en dårlig barndom behøver ikke træde på bremsen resten af livet

Det letter at få ryddet op og gjort rent på de indre linjer, så der er mere plads og luft til at håndtere det liv, som skal leves nu og her.

Tager du udfordringen?

Ikke alle ser gaven i en dårlig barndom, men oplever, at fortiden giver udfordringer i nutiden og spænder ben for fremtiden. Det er op til det enkelte menneske … Det er op til DIG, om DU ønsker at få ryddet op på DINE indre linjer. Det er ikke alle, der tager den udfordring op, fordi det gør nas at rense gamle sår. MEN det er hele umagen værd … skulle jeg hilse at sige.