MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
En meget vigtig ting for dig at vide i forhold til sygdom, diagnoser og symptomer er, at det ikke er din skyld! Aldrig nogen sinde. Det kan godt være, at du har fundet ud af, eller finder ud af at nogle ting om hvordan du spiser og lever, eller har spist og levet, der rent fysiologisk kan have påvirket din krop og bidraget til at den diagnose eller de symptomer, du døjer med nu. Men du må ikke se på det, som om det er din skyld. For det er jo ikke noget, du har gjort med vilje. Det er i hvert fald meget, meget sjældent, at nogen gøre noget “usundt” med vilje og intentionen om at blive syge eller skade sig selv. Alt du ved eller finder ud af, m.h.t. hvordan kost og livsstil påvirker dit helbred og eventuelt spiller en rolle i, hvordan du har det nu, det skal du tænke på som et katalog af muligheder fremadrettet. Al den indsigt om årsager og sammenhænge eller mulige årsager og sammenhænge, du får, skal du se på som viden om, hvad der så er af muligheder for at ændre på noget eller gøre noget fremadrettet. Du får overblik over ting, som du nu kan gøre anderledes, så det bliver nemmere for dig at komme væk fra, hvor du er nu, når dit helbred ikke er, som du gerne vil have det. Du får overblik over ting, du kan gøre, der samlet set kan gøre det nemmere for dig at blive rask, mindre syg eller være sundere selvom sygdommen er der og derfor fungere godt. Du bliver opmærksom på ting, du kan lade være med at gøre, der ellers bidrager til eller fastholder dig i din nuværende situation og tilstand. Men det er aldrig din skyld!
Selvom sygdom, diagnoser og symptomer i en hvis grad opstår p.g.a. hvordan mennesker spiser og lever, så er der også en hel del tilfældighed på færde, når sygdom og symptomer rammer. Ren statistisk tilfældighed kan man ikke gardere sig imod og det er uden tvivl også en faktor, når det kommer til sygdom og helbredsproblemer. Så uanset hvor sundt eller “korrekt” du eller andre har levet, er det ikke en garanti for, at man ikke kan blive ramt af sygdom og helbredsproblemer. Men for nogle sygdomme og helbredsproblemer, så er sandsynligheden for at blive ramt meget lavere, hvis man spiser og lever på en bestemt måde. Det er jo ikke til diskussion, hvorvidt rygning øger risikoen for lungekræft, hjertekar og kredsløbssygdomme og KOL. Det gør det. Men der også ikke-rygere, der får lungekræft, hjertekar- og kredsløbssygdomme og KOL. Det er blot meget færre ikke-rygere, der bliver ramt af disse sammenlignet med rygere.
Og der er omkringliggende omstændigheder, man ikke selv er herre eller dronning over. Du kan jo ikke bestemme over, hvordan dine forældre eller bedsteforældre har levet eller været. Du kan ikke kontrollere hvordan miljøet omkring dig som barn og senere hen har været. Men du kan påvirke miljøet omkring dig nu og fremadrettet. Og ved at forstå, hvad det miljø du lever i eller tidligere har levet i, kan have haft af indvirkning på dig og dit helbred, kan du måske blive klogere på dit helbred. Se ting der gør, at du bedre forstår hvorfor dit helbred er som det er. Se ting, der giver dig flere handlemuligheder nu i forhold til at forbedre dit helbred, hvis du ikke er tilfreds med hvordan du har det nu.
Jo ældre du bliver, desto større risiko opstår der også for visse sygdomme og helbredsproblemer. Det er en uundgåelig konsekvens af aldringsprocessen, at der opstår noget forfald, som du ikke kan undgå. Jo længere du lever, jo mere kommer statistik og tilfældigheder til at spille en rolle. Hver gang dine celler deler sig, så er der risiko for at der sker fejl, der bliver til mutationer. Mutationer leder så til dysfunktion, celler der dør eller evt. kræft. Eller at der sker fejl, så de nye celler slet ikke er levedygtige og dør. Og som tiden går, så sker der jo flere celledelinger med en hvis risiko for fejl, mutationer og forfald. Desuden kan celler kun dele sig et vist antal gange, for at lave nye celler og nyt væv til reparation og vedligeholdelse af kroppen. Men på et tidspunkt, så kan en celle ikke dele sig flere gange, fordi “timeren” har nået sluttidspunktet. (Læs mere om dette i afsnittet om telomerer på side xxx). Og så vil den dø, når den er blevet for gammel og slidt, til at den kan leve og fungere længere. Med tiden vil det lede til en mangel på celler til at reparere og erstatte slitage og skader i væv og organer, hvilket så viser sig som alderdommens forfald, dysfunktion og/eller sygdom.
Så det er ikke din skyld, hvis der er opstået sygdom, symptomer eller gener. For selvom der er ting, du har gjort, der kan spille en rolle, så er der også en masse ydre omstændigheder og rent statistisk tilfældighed, som du ikke er og aldrig har været herre over. Og hvad du har gjort kost- og livsstilsmæssigt, er jo ikke noget, du har gjort med vilje. Men ved at se på, hvad der kan have påvirket og bidraget til situationen, så bliver du klogere på, hvad du selv har af muligheder for at gøre noget og påvirke dit helbred fremadrettet. Så se på mulighederne og vælg de ting m.h.t. kostændringer, søvn, motion, livsstil, afstressning o.s.v., der ser ud til at kunne gøre en forskel og som der er mulige for dig.
Der findes jo umådelig mange ting, du kan gøre eller afprøve, for at få det bedre eller blive rask igen. Anti-inflammatorisk kost, probiotisk kost, fermenterede fødevarer, tilskud af D-vitamin, styr på omega-3:omega-6 balancen, styr på blodsukkerbelastningen o.s.v. Jeg vil foreslå dig at bruge Functional Medicine eller den tilgang og det mindset, der ligger bag Functional Medicine modellen.
Functional Medicine er en tilgang til behandling, diagnosticering og forståelse af sygdomme, symptomer og helbredsproblemer, hvor man ser dybt og bredt på, hvorfor sygdom og symptomer opstår og forsøger at behandle eller lindre ved at adressere ikke blot den specifikke diagnose eller symptomerne, men også de eventuelt unikke underliggende og personlige årsagsmekanismer, der kan være i hver enkelt person. Kort og godt: Man prøver at gå “bagved” diagnosen og finde de underliggende årsager, du selv kan påvirke for at blive rask eller få det bedre. Man skal turde tænke og se på patienten i et individuelt perspektiv, hvor man ud over at tage de generelle sygdomsårsager i betragtning også ser på de generelle mekanismer og unikke faktorer. Hvordan det skal det forstås? Lad os tage ledegigt som et eksempel. Alle med ledegigt har et problem med overdreven inflammation, for det er jo en autoimmunsygdom. Så det er en generel mekanisme, der er i spil for alle med ledegigt. Men der kan være helt unikke faktorer, der er årsagen til ledegigten eller unikke faktorer, der kan være med til at lindre ledegigten. En person med ledegigt kan opleve, at udelukkelse af en eller flere fødevarer gør en forskel (se f.eks. historien med den 12 årige pige, der fik det bedre ved at fjerne komælk lige om lidt), en anden person med ledegigt kan opleve, at det at få nok D-vitamin samt fiskeolie og anti-inflammatoriske urter som gurkemeje, det hjælper på symptomerne eller endda selve sygdommen. Og en tredje person kan have fået ledegigten efter en madinfektion med Salmonella, Yersinia eller Campylobacter…og derfor få det bedre ved at arbejde med en normalisering af tarmfloraen. Og alle vil have glæde af lægelig behandling for ledegigten, med mindre de kan få symptomerne og sygdommen helt under kontrol uden.
På den måde kan man ofte (men ikke altid) lave en endnu mere målrettet behandlingsplan, både hvad angår den lægelige og medicinske behandling, men også hvad angår måden at bruge kostændringer, livsstilsændringer, ernæring, motion, bevægelse, afstresning, søvn og lignende “bløde” faktorer sammen med eller ved siden af den mere klassiske lægelige behandling.
Ordet Functional er valgt, fordi man prøver at se på mekanismer og funktioner i den enkelte person og ikke udelukkende på diagnosen. Det har ikke noget at gøre med, at den “normale” medicin og lægevidenskab ikke virker eller ikke fungerer, for det gør den ret så godt til mange ting. Ordet Functional Medicine er valgt, fordi man kigger på de funktioner i kroppen, der ikke fungerer normalt, og som har forårsaget eller er med til at forårsage diagnosen. Det kan måske lyde lidt vagt og flyvsk, så lad os se på et eksempel fra min konsultation.
En pige på 12 år begynder at udvikle smerter i knæet. De bliver værre og værre. Knæet hæver, der kommer væske i knæet, og det bliver rødt og ømt. Det er ikke, fordi hun overbelaster knæet eller har oplevet nogen akut skade eller traume. Hun bliver undersøgt grundigt, og man ender med at give diagnosen børnegigt. Den mulige behandling er indsprøjtninger i knæet med binyrebarkhormon for at opnå hurtig lindring og så en kur med binyrebarkhormon oralt, hvorefter der skal gives noget immunundertrykkende til at holde gigten i ave på lang sigt. Desuden kan gives smertestillende medicin efter behov.
Forældrene synes, det er voldsomt, både med symptomerne, diagnosen og en eventuel livslang behandling. De prøver at udelukke mælk og mejeriprodukter. Grunden er, at deres datter klager over, at hun er lidt utilpas, når hun har drukket mælk og spist mejeriprodukter. Hun får ubehag i mavetarmsystemet og synes også, hun bliver “slimet” i luftvejene, så der er nogle subjektive symptomer/reaktioner, der peger på, at hun muligvis reagerer på komælk og mejeriprodukter. Pigen er testet for mælkeallergi og laktoseintolerance, hvor der ikke er noget at se i blodprøverne, men forældrene tænker alligevel, at der kan jo være noget. De fjerner komælk og alle mejeriprodukter fuldstændig fra kosten, og efter en uge er der en klar forbedring af knæet. Efter et par uger er symptomerne gået væk, og de forbliver væk i en længere periode. Familien prøver at reintroducere komælk og mejeriprodukterne, og symptomerne kommer igen. De fjerner komælk, og pigen er helt uden symptomer igen. Og sådan har hun det den dag i dag.
Der er som sagt ikke nogen klassisk lægelig diagnose på en reaktion på komælk eller mejeriprodukter. Ikke desto mindre, så er der for denne pige en klar sammenhæng med indtaget af komælk og mejeriprodukter og hendes gigtsymptomer. Det betyder ikke, at alle tilfælde af børnegigt er forårsaget af komælk og mejeriprodukter. Det betyder ikke, at man ikke skal behandle børnegigt med medicin. Det betyder ikke, at man altid kan finde en fødevare, der er synderen. Men det betyder, at for denne pige var der noget individuelt – i dette tilfælde en form for intolerance over for komælk — der spillede en meget stor rolle i hendes symptomer og sygdom. Overordnet ville man sige, at der ikke er klassiske lægeligt beviste årsager til børnegigt, og at målet er at behandle den løbske betændelsesproces og autoimmuniteten samt smertelindre og så selvfølgelig gøre fysioterapeutiske og ortopædiske tiltag med træning, krykker, kørestol, skinner eller hvad der måtte være nødvendigt. Ingen af disse ting er forkerte, men her var der noget meget individuelt, der ikke var blevet identificeret, hvis ikke man havde tænkt i et bredere perspektiv og havde gjort sig den observation, at der så ud til at være en reaktion på komælk. Det vi så ikke ved, det er, hvorfor komælk og mejeriprodukter pludselig begyndte at have denne effekt, for pigen havde fået det i mange år, inden hun udviklede gigtsygdommen.
Så tilbage til, hvad Functional Medicine er. Det er en tilgang, hvor man individualiserer diagnosticering, sygdomsforståelse og behandling i meget høj grad. Og hvor man så forsøger at genvinde sundhed og helbred ved at gå meget personligt rettet til værks. Man stiller og prøver at besvare spørgsmålene om, hvordan og hvorfor denne sygdom og disse symptomer er opstået, og forsøger så at genvinde sundheden ved at adressere de underliggende faktorer og mekanismer, der spiller en rolle i denne unikke person. Det er en model og en tilgang, der er individuel, patientcentreret og baseret på den viden, der er om kroppen fra biologi, biokemi, fysiologi, mikrobiologi, hormonlære, immunologi o.l. En tilgang, der giver patienter og behandlere rummet til at finde og gøre noget ved de underliggende mekanismer i sygdom og gå efter optimal sundhed, omstændighederne taget i betragtning. Man går efter at få en detaljeret forståelse af hver enkelt patients unikke genetiske, arvelige, miljømæssige og livsstilsmæssige faktorer, og bruger så denne viden til at lave et så detaljeret og personligt tilpasset behandlingsprogram, som det overhovedet er muligt.
Målet er at få et bedre resultat, både med selve behandlingen af sygdommen, men også i forhold til, hvordan du har det i det hele taget. Altså at sørge for, du ikke blot bliver raskere, men også har det så godt som muligt og har så høj en livskvalitet som muligt, uagtet at sygdommen måske ikke kan kureres helt. Og det gør man netop ved at adressere underliggende problematikker og årsager og ikke udelukkende symptomer. Slutresultatet er, at man med Functional Medicine går meget målrettet efter at behandle, ændre og håndtere de specifikke og unikke manifestationer og drivkræfter bag sygdom i hver enkelt person, frem for at behandle og intervenere udelukkende ud fra et statistiske gennemsnit og en one size fits all-tilgang, der altid passer til samme sygdom eller symptom.
Egentlig skal du kun have svar på to spørgsmål, hvis du gerne vil have et overblik over, hvad du selv kan gøre for at gå fra syg til rask eller i hvert fald få det bedre.
Hvis du kan besvare de to spørgsmål, så kan du også finde ud af, hvad der er af muligheder for selv at gøre noget. Og hvis vi skal koge formålet med denne bog helt ind til benet, så er det at hjælpe dig med at finde svaret eller svarene på disse to spørgsmål.
KØB BOGEN PÅ WWW.UMAHRO.DK/FRA-SYG-TIL-RASK-BOGEN
KØB BILLET TIL FOREDRAGET PÅ www.umahro.dk/FOREDRAGSTOURNE/
Gemmer din stemme...
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.