Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Den fyldte smerte-kop

13. March 2015 - Familie * Børn
Af: Marianne Thyboe
Den fyldte smerte-kop af Marianne Thyboe

Sådan hjælper du dit barn til at takle de store følelser... Børn græder eller raser, når deres bæger er fyldt op, men de gør det kun, når de føler sig trygge. Det er derfor, de oftest opfører sig pænt, når de bliver passet ude. Lige så snart de bliver hentet, kan de begynde at græde, eller gøre ting, de ikke må

Mange af os har hørt vores forældre sige: "Sådan opførte han sig slet ikke, mens vi havde ham alene, det var først da I kom". Det er fordi smerte-koppen er fyldt op og nu, hvor I er der, føler han sig tryg igen og følelserne må ud, så koppen kan blive tømt.

I en periode, når jeg hentede Victor fra vuggestue, var han helt umulig og spurgte mig altid om noget, jeg var nød til at sige nej til, som udløste raseri og gråd i bilen. Jeg testede ham ved at sige ja til alt, men han blev ved, og til sidst var jeg nød til at sige nej, fordi han bad om noget, der var farligt for ham. Den var sikker hver gang. 
Victors smerte-kop var fyldt op efter alle dagens indtryk i vuggestuen, og måske havde der ikke lige været en pædagog i nærheden, da han havde brug for det. Nu hvor han følte sig tryg hos mig, søgte han efter at få det nej, der kunne få bægeret til at flyde over. Alle dagens indtryk skulle ud, og når han havde grædt og raset færdig, var han igen en glad dreng.
I starten havde jeg svært ved at rumme de voldsomme følelser. Jeg følte mig magtesløs, fordi han ikke kunne forklare, hvad der var galt. Jeg ville gerne hjælpe ham, så det gik væk, bl.a. ved aflede ham, og til sidst skældte jeg ham ud for ikke at opføre sig ordentligt. Et barn der ikke får tømt sin smerte-kop kan blive aggressivt eller pylret, fordi det er for hårdt at gå rundt med de smerter indeni.  
Hvis vi voksne er usikre og synes følelserne er ubehagelige, skyldes det oftest, at vi ikke selv blev rummet og fik støtte, da vi var børn. Det, at se vores børns vrede eller sorg, kan føles overvældende.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - 5 punkter der giver dit barn bedre søvn

Vi giver vores børn en kæmpe gave, ved at åbne op for vore egne fortrængte følelser og baggage og ved at støtte os selv. Vi kan rumme og støtte vores børn, og derved ville de ikke behøve at gemme på de følelsesmæssige byrder til de selv bliver voksne. Vær en god forælder for dig selv, så du kan være en god forælder for dit barn.

Når jeg mærker at mine sønners smerte-kop er fyldt op, tager vi en time-in sammen.

Time-in & Time-out

Jeg tager en time-out, når jeg bliver trigget eller har haft en hård dag. Jeg siger det lige til drengene. Derved gør jeg ingen forkerte, jeg viser dem, hvordan jeg støtter mig selv og vi får et fælles sprog. Victor sagde en dag til mig: ”Mor, trænger du til en time-out”.

Time-out er for voksne og time-in er for børn. At give sit barn en time-out for at slå et andet barn, er som at trykke på pauseknappen. Opførslen varer kun så længe pausen varer. Når barnet igen må komme ud, fortsætter han, hvor han slap, fordi han ikke fik lov til at komme af med smerten (trykket) indeni. At tvinge et barn til time-out virker ikke, og det bryder båndet mellem jer.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Det gør ondt, når vi skælder ud 

Så længe han går rundt med smerten (trykket) indeni, vil denne opførsel dukke op igen et andet sted, som en vulkan, der skal have lettet trykket. Det kender vi voksne også - dråben, der får bægeret til at flyde over, og vi eksploderer. Børn har som os også brug for at rase og græde, derfor bruger jeg time-in med mine sønner. De sidder hos mig, og vi tager en time-out sammen.
Hvis den ene slår den anden, så trøster jeg altid den, der er blevet slået først, mens den anden står og kigger på. Han ser, hvordan han har gjort sin bror ked af det. Samtidig får han pausen til at falde ned. Han får tid til at mærke, hvad han har gjort. Hvis jeg havde sendt ham blikket, ville han forblive trigget i frygt for senere straf. Fokuset ville flytte fra hvad det gjorde ved hans bror, til at tænke på sig selv og den straf han ville få. Sådan skaber vi ikke empatiske og selvkontrollerende børn. Når jeg har trøstet færdig, og sikret mig, at broderen er ok, går jeg til side med ham der slog, og spørger interesseret: "Kan du sige mig, hvorfor du var ked af det, siden du slog din bror? Jeg ved du ikke ville slå ham, med mindre du var ked af det" På den måde ser jeg det bedste i ham og skaber et fortroligt bånd til ham. Ofte kan de små ikke svare, men de kan få lettet trykket, og komme af med deres smerte indeni. På denne måde holder børn op med at slå. 

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Har du et indigo eller krystalbarn?

Når vi giver velmenende råd: "Kunne du ikke bare..." På den måde forsøger vi, at styre hvad de skal sige og gøre. Vi giver dem ikke lov til at mærke efter inde i sig selv, hvad der virker bedst for dem selv. De får ikke lov til at mærke selvtilliden ved at klare situationen selv, og vi viser, at vi ikke har tillid til vores barn. Når børn mister tilliden til at de kan selv, går de fra at være indrestyrrede til at blive ydrestyrrede.

Børn, der får en time-in, og får lov til at komme af med deres frustrationer og smerte, har ikke brug for at slå eller drille. Kender du det, at du er midt i at fortælle om din frustration på arbejdet og en veninde eller kollega siger: ”Jamen kan du ikke bare…” eller ”det kunne du have sagt dig selv”. Vi føler os slet ikke set eller hørt, og bliver derfor endnu mere sårede og har måske følelsen af at være forkerte. Vores børn har det som os, de vil bare gerne have et sted, hvor de kan komme af med deres frustration, vrede og sorg, uden at det bliver kommenteret, analyseret eller negligeret. De lærer af det vi gør, ikke af det vi siger.

Først og fremmest start med dig selv. Mærk efter om du selv kan rumme dit barns vrede eller sorg – er de store følelser tilladt? Vi kan ikke hjælpe vores børn, før vi har hjulpet os selv.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - 7 skridt til et stærkt immunforsvar!

Time-out er for os voksne, når vores børns opførsel trigger os, fordi de rammer noget af vores egen bagage. Når vi voksne tager en time-out for at falde til ro, lærer vi vores børn at gøre det samme.

Time-out er straf for børn, som får dem til at undertrykke deres følelser, for at opnå vores kærlighed. Vi skal i stedet bytte time-out ud med time-in.

Tag time-in med dit barn. Lad dit barn få en pause til at falde ned sammen med dig. Lær evt. dit barn at tage nogle dybe vejrtrækninger. Er dit barn for hidsigt, kan I evt. trampe på gulvet sammen. Send aldrig dit barn væk for at falde til ro af sig selv. Vores børn har mest brug for vores kærlighed, når de fortjener det mindst. Ved time-out sender vi vores børn, budskabet om, at de er alene om de store, negative og skræmmende følelser. At vi kun kan lide dem, når de er på en bestemt måde. Når vi tager en time-in vil de hurtigt begynde at udvise mere selvkontrol, fordi de føler sig mindre hjælpeløse, alene og forkerte.

Sæt grænser. At tillade følelser betyder ikke, at vi tillader destruktive handlinger. Vores børn må selvfølgelig ikke slå eller ødelægge. Du kan sige: “Det er ok du er gal, men du må ikke slå mig”

Spejl dit barn. Ved at sætte ord på, eksempelvis sige: “Jeg kan se du blev vred, da dit tårn faldt” eller “Blev du gal, da han ødelagde din dukke?” Har du små børn, så spejl dem gerne lidt med dit kropssprog, mens dine øjne kærligt viser: Jeg ser dig.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Dit barn fortjener en tryg fødsel

Bevar din egen energi høj. Mere giver mere, så hopper du med på den lave energi og råber af dit barn, vil det kun gøre ondt værre. Når energien hos jer begge er lav, vil der ikke komme noget konstruktivt ud af det, tvært imod.

Tømme smertekoppen. Når dit barn får lov til at rase, græde og tale om det der er sket, får hun tømt sin smertekop. Hun behøver ikke forklare, hvad der er galt, bare hun kommer af med de tunge følelser. Trænger hun til at sætte ord på, men synes det er svært, kan det være, hun har lyst til at tegne en tegning om det sammen med dig.

Gør dig fortjent til dit barns fortrolighed. Lige der hvor det er svært at rumme dit barns følelses udbrud, så husk på, hvor fantastisk det er, at hun føler sig så tryg hos dig, at hun tør være ”umulig” sammen med dig. Er vi gode til at give vores børn plads og rum til at vise alle sider af sig selv, uden frygt for skæld ud og straf, vil de også komme til os den dag de er teenagere og måske virkelig har brug for vores hjælp. 

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET 'SLIP' -  Sådan får du en harmonisk jul

Kunne andre i dit netværk have glæde af at læse om Den fyldte smerte-kop? Del meget gerne på de sociale medier

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 5.0 af 5. 4 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer fundet.

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+