MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Når samspillet i vores personalegruppe er empatisk og anerkendende, forbedrer vi trivslen for alle. Og den øgede empati og anerkendelse retter sig vel og mærke både mod de andre og os selv, hvilket er vigtigt at bemærke. For netop det at møde os selv med empati og anerkendelse er et ofte overset aspekt af den anerkendende tilgang.
Vi har det med at have et stort fokus på at give anerkendelse til de andre, mens vi glemmer, at vi reelt kun kan give noget af kvalitet, hvis der er noget af kvalitet i vores egen kop. Og den kvalitet kommer af, at vi tager os selv alvorligt, at vi tør sætte nogle sunde grænser for, hvad vi kan og vil være med til - og at vi tillader os også at tale om det, der ikke fungerer for os. Og sætter os ud over positiv-tyranniet, som jeg ynder at kalde den neurose, der har grebet de danske arbejdspladser, og som sætter al kritik, skepsis og grænsesætning i skammekrogen.
Denne forglemmelse – eller misforståelse af den anerkendende tilgang, kunne vi også kalde det – har medført megen udbrændthed, stress og tab af arbejdsglæde rundt omkring på de danske arbejdspladser. Der går mange rundt derude, der oplever at de har givet og givet og givet – og været positive og åbne over for nye tiltag og ideer – og som nu kan mærke, at deres energi og motivation er ved at være godt og grundigt brugt op. De mange sygemeldinger med stress og depression taler sit tydelige sprog.
Derfor er det vigtigt, at vi opgraderer vores anerkendende kommunikation til en 2.0 version. Og en vigtig del af den version er, at vi øver os i at flytte hjem i os selv og udtrykke os derfra. Så vi gennem selv-empatien mærker vores vigtige behov og værdier og gennem selv-omsorgen sørger for, at de bliver imødekommet, så vi ikke bliver drænet og udbrændte. For i den tilstand er vi ikke til meget glæde for hverken os selv, kollegerne – eller chefen og bundlinjen, for den sags skyld.
De 3 principper i anerkendende kommunikation er netop udviklet til at opkvalificere vores kommunikation med os selv og hinanden, så vi tager anerkendelsen til næste niveau. Et niveau, hvor vi forstår og respekterer, at der skal være balance i anerkendelsen. Så der er fokus på både dine og mine behov, ønsker og værdier. Og så vi har redskaber til også at kunne tale om det, der er svært og det, der ikke fungerer for os. Altså tale om det på en anerkendende måde, forstås.
Jeg øger min opmærksomhed på det, der fungerer
Jeg er autentisk og tydelig omkring mine egne behov, ønsker og værdier
Jeg er nysgerrig og interesseret i andres behov, ønsker og værdier
Princip 1 er en naturlig del af enhver anerkendende tilgang med respekt for sig selv. Fordi vi gennem mange, mange år har levet i en fejlfinderkultur, og fordi vi derfor er ekstremt veltrænede i at have fokus på det, der ikke fungerer, er vi nødt til vedholdende at træne os selv i at gøre noget andet.
Nemlig bruge videnskabens veldokumenterede viden om, at det at have fokus på det, der fungerer, kan give os mindst lige så gode – og faktisk bedre – resultater. Denne nye indsigt, som hele den anerkendende tilgang fra start byggede på, og som altså efterhånden er blevet synonymt med den anerkendende tilgang, er en utrolig værdifuld nøgle. En nøgle, der lukker op for vores evne til at bevæge os væk fra fejlfinderkulturen og op på næste niveau, hvad angår udvikling og opkvalificering af vores arbejdsrutiner, vores resultater og vores samvær med hinanden.
Så når vi opgraderer vores forståelse af anerkendende kommunikation, er det vigtigt ikke at smide dette værdifulde barn ud med badevandet. Det giver stadig rigtig god mening at træne os selv i at have fokus på det, der fungerer, at tale om det positive, om det vi værdsætter hos andre og om det i vores arbejde, som gør os glade og motiverede.
Vi skal blot ikke nøjes med det. Vi har brug for andre kommunikations-kompetencer for at løfte vores anerkendende kommunikation til version 2.0. Og det er de kompetencer, vi får med princip 2 og 3.
Princip 2 er nok det princip, som bringer mest nytænkning i forhold til den traditionelle måde at forstå anerkendende kommunikation på. For det at være autentisk og tydelig omkring mine egne behov/ønsker /værdier, har som nævnt tidligere ikke været en naturlig del af den anerkendende tilgang. Der har i det hele taget været meget lidt fokus på mig og et meget stort fokus på de andre.
Jeg arbejder meget med personalegrupper især inden for de faggrupper, vi betegner som de varme hænder, og der ser jeg gang på gang, hvad denne tilgang har haft af uheldige konsekvenser, som jeg nævnte nogle af i indledningen. At den anerkendende tilgang så også gjorde sit indtog samtidig med de systematiske nedskæringer af varme hænder, som er foregået i vores samfund de seneste år, gør selvfølgelig ikke sagen bedre.
Så det, at den enkelte i fællesskabet begynder også at rette empatien indad mod sig selv, er helt afgørende. Dermed bliver hun mere autentisk og tydelig omkring, hvad der er godt for hende, hvad der bringer trivsel og hvad der bringer mistrivsel, og hvornår der skal siger nej og stop for at undgå et alvorligt nedbrud. Og som nævnt længere oppe: dette er en forudsætning for at kunne give ægte anerkendelse til kollegerne, som nødvendigvis må gives af en kop, der er - om ikke fyldt så i hvert fald ikke tom.
2.0 versionen af anerkendende kommunikation hjælper os til at styrke personalegruppens fællesskab og evne til at løfte i flok. Og det hviler altså på individer, som står solidt og godt på egne ben og kan mærke sig selv og egne behov/ønsker/værdier. Og som magter at kommunikere dem ud på en anerkendende måde, gennem ægte jeg-budskaber og uden bebrejdende pegefingre mod de andre. Det er det, vi får ud at arbejde med princip 2.
I Princip 3 retter vi empatien mod de andre. Ved at prøve at sætte os i vores kollegers sted og lytte med ægte interesse og nysgerrighed til dem, viser vi, at vi anerkender dem og deres måde at opleve verden på. Vi viser i praksis, at vi er klar over, at vi alle har vores unikke oplevelse af vores fælles dagligdag, og at alle oplevelser er lige gyldige.
Denne tilgang til anerkendende kommunikation er for mange også en betydningsfuld udvidelse af begrebet. For samtidig med ”positiv-tyranniet” har der været en tendens til, at vores anerkendende kommunikation over for de andre, har været meget centreret omkring ros. Altså at vi sætter ord på, hvor gode de andre er, hvor dygtige de er, hvor meget vi sætter pris på dem og deres selskab o.s.v.
Alt sammen rigtig fint, men som kommunikations-nørd er jeg nødt til at gøre opmærksom på, at det meget let kan udmønte sig i en række du-budskaber, hvor vi går rundt og sætter etiketter på hinanden. Positive etiketter, ja, men ikke desto mindre etiketter, som definerer hvem og hvad den anden er. Og den slags skal man altid være varsom med, da de som regel ikke er udtryk for nogen sandhed – men måske siger mere om mig selv end om den anden. Min subjektive oplevelse af den anden omformuleret (manipuleret) til et objektivt ”du er …. ”-budskab.
Så i min optik er der en betydelig større anerkendelse i at udvise ægte interesse og nysgerrighed over for den anden. Hvordan har hun det, hvad er hendes behov/ønsker/værdier og hvordan ser hendes verden i øvrigt ud? En sådan åben og lyttende tilgang med mange spørgsmål sender et signal til den anden, som ligger et godt stykke længere oppe på anerkendelses-skalaen end de rosende du-budskaber.
Når vi magter at få de 3 principper i anerkendende kommunikation til at blomstre i vores fællesskab på arbejdspladsen, vil vi helt automatisk styrke arbejdsglæden, motivationen og – ikke mindst – robustheden over for nye krav og forandringer.
Det, at vi med princip 1 har fokus på det positive, er med til at styrke vores stolthed og glæde over at være en del af fællesskabet. Alle mennesker vokser af at være med i et fællesskab, som fungerer og som gør en forskel, og det er denne vækstproces, vi giver næring til med princip 1.
At vi med princip 2 fylder vores egen kop op ved at tage os selv og vores egne behov/ønsker/værdier alvorligt og stå ved dem gennem vores kommunikation, gør os også både stærke og glade. Vi ”opdrager” både os selv og andre til at behandle os med empati, respekt og værdighed, hvilket selvfølgelig styrker vores selvværd og vores lyst til at bidrage til fællesskabet.
Og at vi så også med princip 3 giver vores kolleger den gave, at vi tager deres behov/ønsker/værdier lige så alvorligt som vores egne, og ønsker at kende og forstå dem – og derefter lede efter win-win-løsninger, som imødekommer alles behov - er kronen på den positive synergieffekt, de 3 principper sætter i gang.
På den måde beriger de 3 principper hinanden, så vi hele tiden bygger os selv og hinanden op og dermed skaber lyst og motivation til at bidrage med endnu mere positivt og opbyggende. Et stærkt værn mod den stress og udbrændthed, som vi ser alt for meget af i disse år, og som vi er nødt til at beskytte os imod ved at passe bedre på både os selv, hinanden og vores værdifulde fællesskaber.
Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med at opgradere din og dine kollegers anerkendende kommunikation til version 2.0
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.