MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Jeg behandler dagligt babyer og børn og guider forældre til, hvordan de selv kan behandle hjemmefra. I denne guide har jeg samlet 5 punkter fra min kommende bog “42 magiske punkter”, som du kan bruge til at få dit barn til at sove bedre. Punkterne er fra zoneterapiens og akupunkturens verden, og bygget på flere tusind års kinesisk visdom.
Du behøver ikke være bange for, at du ikke rammer punkterne 100%, det virker selvom du rammer lidt ved siden af. Det gode ved at behandle børn er, at de er så små i forhold til dine hænder, så du rammer næsten altid. Du kan behandle på alle tider af døgnet, også selvom der er længe til dit barn skal sove. Du kan også behandle mens dit barn sover, så det bliver nemmere at putte næste gang. Punkterne kan bruges til babyer og børn i alle aldre.
Det kan være en udfordring, altid lige at få dit barn med på ideen om behandling. Men der plejer til selv de mest urolige børn at være et gyldent tidspunkt, hvor man kan behandle dem lidt. Prøv dig frem med den bedste underholdning, og gør behandlingen til en hyggestund.
✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Det gør ondt, når vi skælder ud
Grundregler for hjemmebehandling
Du kan bruge typisk omkring 20 sek - 2 min. pr. punkt. Men der er ikke noget endegyldigt svar på, hvor længe ad gangen du skal behandle de forskellige punkter, da det afhænger af det enkelte barns ubalancer. Følg disse grundregler
De fleste børn kan tåle at blive behandlet sammenlagt ca 10 min. dagligt, og behandlingen må gerne deles op i flere bidder. Husk dog at følge grundreglerne, og lyt til dit barn, så du ikke risikere at det bliver helt udmattet.
✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Særlig sensitive børn, gør følsomheden til en styrke
God fornøjelse
Katrine Birk - Katrinebirk.dk
Hoved/hjerne
Virkning: Dette punkt afstresser nervesystemet, stimulerer kirtler i hjernen, der styrer dit barns udvikling, og hjælper med at få dit barn til at fordøje nye indtryk.
Punktet hjælper også til at bekæmpe hovedpine, indre uro, stress og andre ubalancer omkring hovedet.
Sådan gør du:
Punktet fylder næsten hele storetåen. Du kan massere hele storetåen, og godt omkring blommen. Lav cirklende bevægelser og tryk, eller massér på den måde der føles naturlig for dig. Gør det på begge fødder.
Tip: Punktet er med til at give hjernen en bedre chance for, at bearbejde den elektroniske støj, mange babyer og børn bliver udsat for, i form at TV, mobiltelefoner og radiobølger.
✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - 7 skridt til et stærkt imunforsvar
Shenmen - Sjælens port
Virkning: Dette punkt kan bruges til næsten alt. Punktet virker super beroligende både fysisk og psykisk. Punktet vil få dit barn ned i gear og skabe ro i systemet. Du kan bruge punktet mod alle slags smerter i kroppen, søvnproblemer, angst, overstimulation, hjertebanken og stress. Generelt er det godt at bruge mod alle lidelser, hvor der er behov for at blive dæmpet og skabt ro.
Sådan gør du: Punktet sidder på spidsen af den lille trekant, der danner sig i øverste del af øret. Du kan trykke og nulre punktet med dine fingre.
Punktet sidder på begge ører. Du kan vælge at behandle punktet i den ene side, eller for at være mere grundig behandle i begge sider.
Tip: Hvis du vil stimulere mere præcist, kan du presse med en kuglepen. Øg gradvist trykket, og lad dit barn vende sig til presset stille og roligt - det skal ikke gøre ondt eller være ubehageligt.
✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Den fyldte smertekop
Rygsøjle - nervesystemet
Virkning: Nervesystemet sidder i rygsøjlen, og nervesystemet er enormt vigtigt at afstresse, hvis man vil have sit barn til at sove bedre, få en ordentlig fordøjelse og styrke immunforsvaret. Fra rygsøjlen løber der nerver ud til hele kroppen, og påvirker hele systemet og alle funktioner. På rygsøjlen løber også den styrende energibane, og ved at stimulere den, slukker du for stress i kroppen.
Sådan gør du: Punktet sidder langs hele rygsøjlen. Lav strygninger oppefra og ned. Du skal ikke tænke massage i dybden her, men kærlige, blide, milde bevægelser, der giver dit barns nervesystem et signal om tryghed, blidhed og afstresning.
Info: I naturen, er der ikke tid til at få blide strøg langs rygsøjlen og nervesystemet, hvis der er fare på færde. Derfor sender du en vigtig besked til kroppen om at det er trygt, og nervesystemet vil skifte over til den healende, rolige fase.
Virkning: Dette punkt er godt mod alle fysiske og psykiske ubalancer der sidder omkring hovedet. Punktet kan fx fjerne hovedpine, løsne op for snot eller betændelsestilstande i området. Punktet er også beroligende på sjælen og dulmer stress og angst. Ved at stimulere dette punkt tvinger man tankerne til kun at køre i ét spor, derfor øger det koncentrationsevnen på en rolig og behagelig måde. Stimulation af punktet gør dit barn trygt, og det vil bedre kunne lukke øjnene, falde hen og give slip.
Sådan gør du: Punktet sidder lige mellem øjenbrynene, i midterlinjen af kroppen. Du kan nulre, massere og nusse punktet. Prøv at nus med et fjerblødt tryk, det plejer de fleste babyer at elske. Der er ikke nogen bestemte regler her, prøv dig frem og find ud af hvad dit barn, bliver mest afslappet af.
Tip: Du kan nusse videre langs øjenbrynene, og op ad panden, de fleste børn elsker det, og mange forældre gør det allerede.
✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Har du et indigo eller krystalbarn
Virkning: Dette punkt har forbindelse til søvn-centeret i hjernen, og vil gøre mirakler for dit barns søvn. Punktet vil hjælpe dit barn med at få en naturlig søvn- og døgnrytme, da punktet hjælper kroppen med at indstille det indre ur. Punktet er også fantastisk når et barn er overtræt, eller ligger vågen om natten og ikke gider falde til ro.
Sådan gør du: Punktet sidder lige under negleroden på storetåen. Du kan massere og trykke i alle retninger. Sørg for at massér en masse omkring neglebåndet og bevæg dig lidt ned af storetåen, så er du helt sikker på at ramme zonen.
Info: Hvis dit barn har jetlag, kan du ved at behandle dette punkt, hjælpe med at finde den naturlige rytme igen.
✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET BØRN - Bliv naturlig Gravid
Kunne andre i dit netværk have glæde af at læse Katrine Birks artikel? Så del gerne artiklen på de sociale medier.
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.