MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Moolas vejledning til dig, der gerne vil skrive artikler
Artikelvejledning
Det er nogle af de spørgsmål din læser ubevidst stiller sig selv. Og de spørgsmål har du mulighed for at besvare med din artikel.
Med din artikel kan du nå din læser, dit publikum, dine kommende fans og potentielle kunder på en dybere, mere personlig og forbindende måde, end du nogensinde kan med en annonce.
Er der noget mere irriterende end at læse en artikel, og så opdage halvvejs, at det er en copy-paste udgave af en blog eller hjemmeside, du læste sidste uge? Nej vel?
Derfor gør du dig selv en stor tjeneste ved at skrive en unik artikel, når du skriver til MOOLA.
Dine læsere vil gerne have NY viden, NYE vinkler og NYE historier fra dig. Og når du opfylder det ønske, skaber du dig en trofast læserskare, fans, som følger dig overalt.
Ja du kan.
Som den kendte gyserforfatter Stephen King sagde, "Vil du være forfatter, så sæt dig ned og skriv."
Så enkelt er det egentligt, når du har noget på hjerte.
Og det har du.
Sæt tid af til at skrive, og skriv så. 5 minutter, ½ time, 3 timer, bare skriv.
Skriv din historie, som du ville fortælle den til en ven. Bare skriv. Du kan altid rette stavefejl og flytte rundt på afsnit bagefter. Bare skriv det, du vil fortælle.
Forfatter tip: Er du ikke vant til at skrive, eller har du overvejet at skrive længe, uden at gøre det, så gør det som et eksperiment.
Eksperimenter er ikke farlige, de er sjove. Og når det er sjovt og ikke farligt, sker der jo ikke noget ved at gøre det. En god måde at komme i gang på, ikke sandt?
Du kan starte hvor som helst. I begyndelsen, i midten eller med slutningen.
Har du en god idé, et klart budskab eller et godt citat, så start med at skrive det.
Ser du allerede overskriften for dig, så start med den.
Fornemmer du et flow, ser du en rød tråd for dig, har du allerede en plan i hovedet eller en god historie i ærmet, så start med den.
Men start!
Mange laver først den gode, fængende eller provokerende overskrift, når de har skrevet artiklen.
Husk: Det er DIN artikel. Der er ingen "rigtig" måde at skrive på. Din måde, dine ord, din skrivestil er rigtig til din artikel. Det er sådan dine læsere lærer DIG at kende.
Du kan opbygge eller inddele din artikel i mindre afsnit. Så kan du sætte små, lokkende overskrifter på hvert afsnit, som leder læseren trygt videre gennem hele artiklen, linje for linje, afsnit for afsnit.
Opdelingen gør artiklen overskuelig, mere indbydende og lettere at læse. Og de små overskrifter gør, at din læser hurtigt kan scanne, hvad din artikel handler om.
Brug kursiv eller fed skrift når du vil fremhæve noget.
Ingen grund til at tale med STORE BOGSTAVER.
Ingen grund til at råbe...
Annoncer er til salg at specifikke varer og ydelser.
Artikler er til service. Service er det ekstra, kun du kan give læseren. Service er dig.
Kan du løse et problem for læseren? ("Akupunktur kan fjerne din migræne")
Er du specialist på et bestemt område? ("Coaching giver dig personlig indsigt")
Laver du spændende events? ("Find dig selv på en weekend")
Så lav en rammende overskrift og vis din læser, hvordan du løser problemet. Hvilke specielle teknikker bruger du? Hvad går sådan en weekend ud på?
Vis den service du giver, det trækker både læsere og kunder til.
Artikler er salg på en anden måde.
Artikler er det bedste og billigste alternativ til dyre annoncer.
Artikler er hjælpende, kontaktskabende, personlige og indsigtsgivende.
Artikler er alternativ markedsføring.
Gennem din artikel kan du sælge en idé, en behandlingsform, et retreat, en overbevisning eller en ny måde at se verden på.
Din måde.
Skriv fra hjertet, om det du brænder for, at andre skal vide.
Det er DIN passion og interesse i emnet, der sælger. Det er overskriften, der "lokker" den nysgerrige læser ind i dit univers, hvor du kan lede ham eller hende i den retning, du ønsker.
Drop "salgstalen" om dine varer og ydelser. Salgstaler er kedelige, og resultatet er, at læseren ikke gider læse din artikel færdig.
Gør i stedet læseren så interesseret, med reel og værdifuld information, at hun tjekker din profil eller din hjemmeside, når hun har læst din artikel.
Ved alle artikler er der nemlig link til din profil, så det er nemt for læseren at finde mere information om dig. Og nemt at finde din hjemmeside, din mail og dit telefonnummer.
Det er alternativ markedsføring.
MOOLA laver også en lille "forfatterboks", en mini-profil af dig, i forbindelse med den artikel, du får med i MOOLA magasinet.
Kommende kunder skal nok finde dig.
MOOLA er vores vores online månedsmagasin og artiklerne læses på nettet, det vil sige på en iPad, PC- eller tabletskærm og på mobiltelefonen. Gør det nemt for dit publikum at læse din artikel.
MOOLA gør alt for at din artikel både virker godt og ser godt ud, og vi hjælper gerne. Hvis vi mener, at lidt MOOLA magi vil optimere din artikel, forbeholder MOOLA sig retten til at redigere artikler, vi får tilsendt og eventuelt finde nye og bedre fotos, som matcher artiklen.
PS. Denne artikel om at skrive artikler til MOOLA er på 1281 ord.
Få en MOOLA profil så du kan få artikler, events og dine oplysninger vist på MOOLA
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...