Vores børn er vores største læremestre, når det kommer til selvudvikling

Jeg havde et fantastisk job, og var steget hurtigt op ad karrierestigen. Jeg havde giftet mig med ham den lækre, og vi havde sammen fundet villaen, hvor vi startede livet sammen. Det gik godt, og jeg følte, jeg havde succes i mit liv, alt landede som det skulle. Jeg var lykkelig. Jeg havde virkelig styr på det… lige indtil jeg fik børn.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVODVIKLING - En store misforståelse om selvkærlighed 

Du mærker sikker også, at der er sket et paradigmeskift i forhold til opdragelse og familielivet.

Mange voksne har haft en noget mere autoritær opvækst end vores børn har i dag. Forældre vidste bedst, ene og alene, fordi de var ældre end os. Vi så op til vores forældre, udviste respekt for de ældre, og svarede ikke igen. Mange husker sætningen: ” Du skal ikke gøre, som jeg gør, du skal gøre som jeg siger”. Vi blev formet, ved hjælp af smæk i den bare, og skam blev brugt som en helt almindelig opdragelsesmetode.

Vi accepterede, at forældrenes måde var ”måden” og langsomt blev det programmeret ind i os. Små historier forplantede sig inde i vores hoveder. Så som at vi ikke er gode nok, ikke kloge nok, ikke smukke nok, eller ikke vigtige nok. Kan du nikke genkendende til tråde af det fra din egen barndom?

Når vi selv bliver forældre får vi en fantastisk mulighed for at udvikle os, fordi vi sættes tilbage i vort nære forældre-barn forhold, denne gang er det bare i rollen som forældre.

Vores børn er som små løgnedetektorer, der slår ud hver gang, vi ikke er ægte. Vi bliver gjort opmærksomme på de følelser og sider af os selv, vi har lukket ned for. Er vi ikke opmærksomme på de små signaler, børnene sender, skruer vores børn blot op for fuld volumen, og får et raserianfald af den anden verden.

Det kan være svært at rumme, at vores børn viser de sider og de følelser, vi har lukket ned for. Det gør ondt og kan være angstprovokerende at genopleve smerten, fordi vi ubevidst bliver mindet om det, mor og far ikke brød sig om ved os. Men det er endnu hårdere, at gemme på smerten.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVUDVIKLING - Din sande natur

De sår vi har med fra barndommen påvirker vores måde at være forældre på. Heldigvis bor det bedste redskab til selvudvikling under samme tag som os. En af vores fineste opgaver som forældre er at hjælpe vores børn med at bevare sig selv. Den eneste måde vi kan hjælpe dem, er ved at genfinde det smukke individ, vi er født til at være. Vi kan ikke hjælpe vores børn, hvis vi ikke kan mærke os selv og ikke kan rumme vores egne følelser.

Det kommer til udtryk på mange måder, men kan komme til udtryk gennem stridigheder og magtkampe med vores egne børn. De kommer også til udtryk gennem dårlige valg og beslutninger, for høje forventninger til os selv eller til andre, knoklen eller via sladren. Vores adfærd, viser hvad vi føler indeni - følelser af utilstrækkelighed.

Efterhånden som vi bliver mere bevidste, bliver vi uundgåeligt bange. Vi har ikke lært at stole på vores egen intuition, men har op gennem barndommen lært at være ydrestyrrede. Vi ved derfor ikke altid, hvor eller hvordan vi skal bede om hjælp. Vi søger svarene ved at finde problemerne hos vores børn, fordi vi tror det handler om børnenes adfærd. Derefter søger vi svarene eksternt, fx i opdragelsesbøger og forsøger at følge ”måden” at opdrage på, i stedet for at lytte til vores intuition.

Der kan være mange lag, vi må grave igennem. Denne proces betyder, at vi kommer til at føle den samme smerte, som den vi blev udsat for i barndommen. Vi føler os ofte alene og tror, at vi burde vide, hvordan vi håndtere vores følelser indeni, fordi vi nu er de "voksne". Men vi ved ikke hvordan, hvis vores egne forældre, aldrig viste deres følelser. Følelser kom ikke så ofte til udtryk dengang, både for at beskytte os, og fordi det var tegn på, at man var svag og ikke i kontrol.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVODVIKLING - Et smukt mirakel

Jeg havde skruet ned for mig selv og for mine følelser og havde dannet en beskyttende facade. Jeg var den pæne pige, der klarede alt men jeg kunne også virke hård og stærk. En ubevidst beskyttelse for at holde andre på pæn afstand, så de ikke opdagede, hvordan det stod til indeni. En ubevidst overlevelsesstrategi så jeg ikke mærkede, hvordan jeg selv havde det inden i. Fordi jeg ikke var klar til at se på de sår jeg havde med mig fra barndommen.

Børn er små healere, der viser os hvordan det står til inden i os

Min ældste søn havde en periode, hvor han begyndte at græde over de mindste ting. Han var nærmest utrøstelig. Han græd og græd. Jeg havde så svært ved at rumme hans voldsomme følelsesudbrud. Jeg var frustreret over, at jeg ikke kunne trøste ham, hvilket medførte at jeg ind imellem blev vred over, at han ikke kunne tage sig sammen.

Jeg satte mig en aften og skrev om Victors sorg, der kom til udtryk for fuld udblæsning. Jeg skrev uden meget af det gav mening i starten. Først handlede det om min egen frustration over ikke at kunne hjælpe ham, og over han ikke kunne holde op. Jeg synes, det var flovt, når det skete foran andre. Allervigtigst synes jeg, det var flovt, jeg havde det sådan, og jeg som den voksne ikke kunne hjælpe min søn. Jeg burde vide bedre. Frustreret over de velmenende råd ikke virkede. Hvad Søren var der galt med min søn?!

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVUDVIKLING - Når hovedet glemmer og kroppen husker

Efterhånden som jeg blev ved med at skrive, blev jeg bevidst om, hvordan jeg havde lukket ned for mine egne følelser. Jeg kunne ikke rumme min egen sorg, og derfor gjorde det for ondt på mig at se dem for fuld udblæsning hos mit barn. Min frustration var i virkeligheden mit ønske om bare at lægge låg på, så jeg slap for at mærke barndommens sår med en alkoholisk far. Jeg måtte som barn lukke ned for mig selv, for ikke at mærke det, der gjorde ondt og for at have overskud til at påtage mig det ansvar, min far ikke tog, og jeg lukkede ned for at skjule, det der foregik derhjemme, for at beskytte min familie. Den overlevelsesstrategi forsatte jeg med op gennem livet, at være stærk. Men hver gang Victor græd, pillede han ved mit panser.

Jeg begyndte at græde, noget jeg ikke havde gjort i mange år. Jeg mærkede, hvordan jeg nærmest mirakuløst kunne sidde sammen med min søn og rumme hans sorg, og så hvordan det fortog sig hos ham. Jeg blev igen flov over min utilstrækkelighed som forælder frem til nu. Jeg slog mig selv oveni hovedet, men til sidst vendte den til en dyb taknemmelighed og den udviklingsrejse, jeg var på. Victor viste mig, at de sejeste mennesker er dem, der tør vise deres sårbarhed. At jeg ikke var svag, selvom jeg græd. Jeg kunne nu tillade mig selv at græde igen, hvilket bevirkede at jeg kunne rumme, når han græd. Det var en kæmpe sejr.

Victor blev storebror i en alder af bare 22 måneder. Han var for lille til at forstå, hvorfor han pludselig skulle dele sin mor og far med sin lillebror. Lillebror fyldte meget, de første år af sit liv. Derfor trak Victor sig, til der igen var plads til ham. Han havde efterhånden ophobet en del smerte, han trængte til at komme af med. Hvilket han heldigvis kom af med.

Når vi bliver bevidste, kan vi gøre noget ved vores situation. Vi kan støtte os selv og vores børn, og vi udvikler os, i samspil med familien.
Hver dag er fyldt med noget livet forsøger at fortælle os. Livet forsøger aldrig at fortælle os, at vi er mindre værd. Når vi kan se på de udfordringer livet bringer os, ved at se, hvad disse udfordringer forsøger at lære os, kan vi udvikle os. Vi er alle sammen i skole. Vi er her alle sammen for at lære at være i livet. Livet er en stor legeplads.

Vores børn er små mirakuløse healere, der hjælper os med at genfinde os selv og elske os selv ubetinget, men det kan sandelig også være de mest krævende. På den anden side er det værre at gemme de personligheder af vejen, vi synes er negative, for det vil kræve meget mere af os.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVODVIKLING - Dit hjerte er lukket, ikke helt, men næsten

Kun når vi er i kontakt med os selv, kan vi være noget for os selv og vores børn.

Den vigtigste relation i vores liv, er relationen til os selv. Virker relationen til os selv ikke optimalt, så fungere alle andre relationer i vores liv heller ikke optimalt. Vi ændrer vores omgivelser ved, at ændre os selv, ikke den anden vej rundt. Derfor handler det ikke om vores børns adfærd, det handler om os selv.

Verdenen er et gigantisk spejl, og vores børn er vores største spejle.

5 trin til at blive den du var født til at være

Accepter at dine forældre gjorde deres bedste.
Alle forældre gør det bedste de kan, ud fra de forudsætninger og den historie de har med sig. Samtidig var det ikke vel set at vise eller tale om de følelser, smerte og angst, de bar på. Vores forældre prøvede at introducerer os til deres verden, fordi de ønskede at skåne os for de ting, de havde lært i livet. De vidste ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Deres erfaringer er ikke vores. Ligesom dine erfaringer ikke er dine børns.

Tag ansvar.
Hvis du peger fingre ad og skyder skylden på andre, fralægger du dig ansvaret for din egen adfærd. Ved at pålægge andre ansvaret, mister du muligheden for at påvirke din egen situation. Du gør dig selv handlingslammet. Tag ansvar for dit eget liv. Kun du kan.

Stop op og mærk.
Giv dig selv lov til at græde og rase. Sørge over dine tab og mærke smerten. Kun ved at favne smerten, kan du sætte den fri.

Bed egoet holde kæft og sæt dig selv fri.
Du er ikke din historie. Svære tider i dit liv er ikke dem, der definerer, hvem du er. Det er blot et øjeblik, der passere forbi. At hænge fast i en gammel historie, er det samme som, at gnide i et sår, og tro det forsvinder. Et sår skal have ro for at hele. Det samme gælder gamle historier, der ikke længere tjener dig. Hvis du bliver ved med at holde fast i de gamle historier om dig selv, kan du ikke hele. Du er ikke det, der skete i din barndom eller det der skete dig for 5 minutter siden på Facebook. Hver gang du er stille, udvikler du dig. Forvandling sker når vi er stille i vores sind. Lige som larven, der når den sidder helt stille i noget tid, sætter sig selv fri som en smuk sommerfugl.

Gå på opdagelse.
Prøv at lægge mærke til, hvordan det indre og det ydre hænger sammen. Se nysgerrigt på hvordan dine børn spejler dig. Gå på opdagelse i de mindre kendte sider af dig. Sider af dig selv, du har gemt af vejen og nu findes frem fra gemmerne igen. Efterhånden som lagende af skam, skyldfølelse, mindreværd, utilstrækkelighed, perfektionisme og kontrol skrælles væk, kan det føles skræmmende. Tag derfor bitte små selvkærlige og udviklende skridt.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVODVIKLING - Selvudvikling er at tage ansvar

Kunne andre i dit netværk få glæde af at læse Marianne Thyboes artikel? - Så del den meget gerne  på de sociale medier