Til fryd og til frugtbarhed

Solens rejse hen over himlen giver lys og velsignet varme til dagen, der langsomt bliver længere. Jeg vender ansigtet mod himlen og lader det bades i de lunende stråler. Jeg kan mærke det... Forventningen. Visheden. Løfter om bristende bøgeknopper og solsortens magesang. Om grokraften der hvisker i mine knogler. Som en urlængsel efter livet selv.

Frugtbarhed er omdrejningspunktet for hele vores eksistens. Siden de ældste tider har menneskets overlevelse være baseret på evnen til at forplante sig. Vi har ofret til guderne for at sikre en god jagt, at der var byttedyr nok, at også de var talrige i antal. En god høst – livsgrundlaget for hele samfundet. Vi har anråbt de store kræfter med ønsket om mange sunde børn. Om at kornet måtte spire på marken, og at sol og regn fordelte sig ligeligt over himlen.

LÆS OGSÅ Når mor er syg

I bronzealderen, for mere end 3000 år siden, indhuggede man her i Norden helleristninger af frugtbarhedsmotiver på de store, nøgne klippesider. Man fejrede ”Det hellige bryllup” – foreningen af himlens og jordens kræfter. Den givende og den modtagende – ofte udtrykt i en forening af mand og kvinde. Man gjorde billeder af mænd der tydeligt ”begejstrede” med løvgren i hånd pløjede marken. Potente og kraftfulde. Man fejrede livet.

Overalt finder man også små "skålgruber" mejslet ind i klipper og sten. I dag ved forskerne stadig ikke, hvad disse små huller symboliserer, men det er ganske oplagt, at de kunne være udført som et ønske om frugtbarhed - børn – en sikring af slægten – eller måske et ønske om at komme sikkert igennem en forestående fødsel. Skåltegnet er det hyppigst forekommende motiv og findes utallige steder.
Selv i de 1000 år gamle nordiske myter hører vi om Vanerne, den ældste gudeslægt, hvorfra Frej og Freja stammer – gud og gudinde for frugtbarhed og kærlighed. Op igennem tiden har frugtbarheden fortsat været i højsæde, især på landet, hvor man f.eks. ved den første forårspløjning lod en jomfru vandre over markerne, for at sikre frugtbarhed, både til mark og til folk.
I dag er naturens kredsløb – årshjulet med jævndøgn og solhverv som sine eger – det der bringer form på og indhold i mit spirituelle liv. Fejringen af forårets frugtbarhed er for mig en vigtig del af årets ritualer, og vi nærmer os forårsjævndøgn, der i år falder på d. 20. marts.

LÆS OGSÅ Yoga skaber balance i hormonerne

På denne dag har nat og dag lige stor kraft. Dagen er et af de magiske tærskelpunkter, der indbyder til at fejre forårskraften – og til at pløje vores egne marker. Søsætte vigtige projekter. Sende dem afsted på den største kraft der findes i verden – den kraft der styrer selve livet – evnen til at vokse og gro. Den kraft der får det mindste lille frø til at blive til et gigantisk egetræ.

Hvilken bedre anledning kan man ønske sig til at åbne sit liv for nye muligheder? Til at bede om hjælp til at finde en ny vej, et nyt job, et nyt hus eller kæreste? Eller til at bede om støtte og kraft til ting der kræver ekstra styrke.

Magisk arbejde kan laves til alle tider. Det kan udføres, når der er et akut behov. Men tærskelpunkterne på året er blevet markeret så længe tilbage, at selv jættestuerne i stenalderen forholdte sig til solhvervstider.

Når jeg ved naturens højtider går i skumringen under træernes kroner, åbner mit hellige rum og kalder mine åndefæller ind, mine aner og dem der altid følger mig. Så føles det som om, at jeg træder ind i en urtid, hvor min væren opløses og mine bønner bliver universelle og evige.

Så kan vi danne en kreds og tage hinanden i hænderne, der under egetræet og kalde på Frej og Freja og alle de ældste og de navnløse, som i dag blot er sange i vinden. Og sammen kan vi rejse på frugtbarhedskraften der skyller igennem naturens årer og hylde forårets komme.

LÆS OGSÅ Hvilken hormontype er du?

For foråret er en tid til fejring. Til fryd og til frugtbarhed.

Læs mere om forårets kraft og årshjulets betydning på hyldemorshave