Hvad kan vi lære af indianerne?

De gamle kulturer

Men det er faktisk sådan, at ser man på oprindelige, naturnære kulturer rundt omkring på hele kloden, så er det animistiske verdenssyn – opfattelsen af, at alting er besjælet, en almengyldig livsanskuelse for langt de fleste folkefærd. “Shamanisme” er blot blevet en akademiske mærkat, der er sat på deres spirituelle traditioner og det magiske håndværk.

Mennesker har til alle tider gået til de største og ældste kræfter med deres spørgsmål og ønsker. De har henvendt sig til træet, til bjerget og stenen. De har anråbt byttedyret og hidkaldt regnen. Fordi de dengang (og stadig i dag) forstod, at mennesket kun kan leve og overleve i tæt forbundenhed og - med gensidig respekt for - livet omkring os.

I dag føler mange mennesker en dyb længsel i sjælen efter at genfinde denne forbindelse til jorden. Vi føler os ude af balance, urolige, hægtet af og i det hele taget afskåret fra den verden der ligger uden for hverdagens endeløse rækker af praktiske gøremål. Men hvad kan vi så bruge disse gamle levemåder til i dag? Kan man virkelig tage de her metoder og bringe dem frem i lyset og gøre dem anvendelige for dig og mig? I den grad, ja!

✽ LÆS OGSÅ OM SHAMANISME: Når de dybe skove kalder… 

Vesten

I løbet af 1980’erne blev de shamanistiske principper tilpasset vores vestlige levevis af amerikanske pionere, som f.eks. antropologen Michael Harner der grundlagde en af “skolerne” inden for ”core shamanism” (kerne-shamanisme, som er shamanisme uden kulturbundne traditioner), Foundation for Shamanic Studies, der i dag har lærere og undervisere en del steder i Nordamerika og Europa. Også her i Norden ved Scandinavian Center for Shamanic Studies, der dog i mange år har arbejdet uafhængigt af hovedorganisationen.

Arbejdet med at omsætte den gamle spirituelle viden til mere tidssvarende, brugbare teknikker indebar års research hos de befolkningsgrupper der stadig havde det animistiske livsgrundlag som deres primære “religion”; både de syd- og nordamerikanske indianere, i Sibirien, hos samerne og de grønlandske inuitter. Selve udtrykket shaman betyder ”den som ved” og stammer fra Evinkifolket i Sibirien. Ud over animismen som fælles træk havde disse kulturer og samfund alle én eller flere “shamaner” (medicinmænd/troldkyndige/kloge mænd og -koner) der arbejdede som bindeled mellem menneskesamfundet og de åndelige verdener.

Åndeverdenen

For shamanismen er ikke blot endnu en ny “teknik”, åndedrætsmetode, diæt eller meditationsretning. Inden for den moderne shamanisme som den praktiseres mange steder her i Danmark og Norden, anskues verden som bestående af den fysiske verden, som vi bevæger os rundt i til dagligt, og de åndelige verdener – ”den anden side”.

Alle ting vi kan fatte i vores fysiske verden har også en åndelige “inderside” - og det er denne åndelige side, som vi får forbindelse til, når vi f.eks. bruger trommerejse (også kaldet sjælerejse), sang, dans, visionssøgning eller i drømme. I alle tilfælde handler det om at “shamanen” skal være i en ændret bevidsthedstilstand for at opnå kontakt til åndeverdenen.

Og her er det, at det magiske håndværk kommer ind. For at kunne ændre bevidstheden og træde over i åndeverdenen, benytter man sig af rituelt værktøj som f.eks. trommen, rasle, udmattelse eller - i nogen traditioner - bevidsthedsudvidende planter. Hver og én af de nævnte kun brugt i ritualet og med stor respekt.

Åndefæller

For det er med respekten for de urgamle principper og verdensforståelsen, at vi kan bruge shamanismen i dag. I åndeverdenen kan vi hente ”kraft” (livsenergi) og her holder vores spirituelle lærere og skytsånder, også kaldet kraftdyr til. Her kan vi kontakte dem og søge råd og viden. Vi kan finde stor, både fysisk og psykisk helbredelse, og de står i det hele taget til rådighed for vores åndelige uddannelse - så længe vi kommer til dem i respekt og ydmyghed.

Forbindelsen til ånderne eller ens kraftdyr kan være så stærk, at man føler, at de kan være nærværende, selv når man ikke er i ritual - men det er netop også en del af det hele. At man lærer sig at opleve denne forbundenhed og samtidig opretholde jordforbindelsen til at gå stabilt og godt i Midgård; vores dagligdag og samtidigt vide dybt i hjertet, at ”Musvåge altid flyver over mig og hjælper mig, når jeg kalder hende frem”. Det er sådan “shamanen” arbejder - ved at bede om hjælp og være i god kontakt til sine åndefæller. Uden ånder, ingen shaman.

✽ LÆS OGSÅ OM SHAMANISME: Hyldebær Tinktur...

I dag

Til alle tider har mennesket søgt råd om helbred, kærlighed og mad på bordet. Shamanens opgave er blot at være formidler af budskabet fra den anden side. Og dermed træder shamanen ud af billedet som ego og menneske. Hun eller han sørger blot for at skabe det rum, der gør det muligt at bringe viden fra den ene side af bordet til den anden.

Og netop dette er der lige præcis så stort behov for, som der har været siden tidernes morgen. I takt med den moderne livsstil øger presset på vores menneskelighed, søger flere og flere mennesker at finde svarene på livets store spørgsmål uden for dem selv for.

Med de shamanistiske spirituelle teknikker bliver det muligt for den enkelte at søge rådene selv. Ved selv at gå til sine egne åndefæller (skytsånder/guider/spirituelle vejledere). I dag bruger vi også shamanismen til personlig udvikling, men i lige så høj grad i det universelle hverv at søge kraft, hjælp, healing eller råd til os selv og andre.

Vil du vide mere

Der er rig mulighed for at lære mere om shamanismens magi og metode. Der findes mange retninger og mindst lige så mange undervisere og behandlere. Det er en god ide at undersøge de forskellige muligheder der tilbydes. Nogle shamanistisk praktiserende er skolet i de nord- og sydamerikanske traditioner og andre forholder sig mere til den nordiske kultur. Her må du lade hjertet råde og finde din egen vej.

Kunne andre i dit netværk få glæde af Maria Lisettes artikel - Så del den meget gerne med et klik på de sociale medier

Læs mere på www.hyldemorshave.dk og www.shaman-center.dk