Når frygten blokerer

Hvad bærer vi rundt på i krop og sind uden at lægge mærke til det og uden at vide, at det styrer vores evne til at passe på os selv – og hinanden?

Vi vil gerne ose af positivitet og succes her i velfærdsstaten Danmark, men fakta er at mange mennesker render rundt og er kronisk bekymrede og bange uden at vide det.

Konsekvenserne er til at få øje på. Stress, angst og depression, utilfredsstillende resultater, indre og ydre konflikter, for blot at nævnte et par enkelte konsekvenser af undertrykt frygt.

Lad os derfor bringe frygten frem i lyset og tage hånd om den i fællesskab.

Frygt i perspektiv

Vi bliver alle bekymrede og ligefrem bange nogle gange. Ingen mennesker kan se sig fri for det.

Vi siger det måske bare sjældent højt til chefen, kollegaen eller livspartneren. Nogle gange fordi vi simpelthen ikke er bevidste om, hvad der styrer vores handlinger – andre gange fordi vi ikke tør.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEAMET OM FRYGT, EGO & SELVSABOTAGE - Elsk dit EGO - og sæt dig selv fri

Urfrygten

At kunne blive bange er en biologisk mekanisme, som har tjent vores evne til at overleve som race og som stadig den dag i dag, er vigtig for os.

Vi hører en bil bremse hårdt op og mærker med det samme pulsen stige. Vi ser et barn forsvinde i bølgen og reagerer ved at løbe i vandet eller råbe på hjælp. Vi hører fodtrin bag os en mørk aften og gør klar til at tage benene på nakken.

Den håndgribelige frygt er bogstaveligt talt til at tage og føle på.

Det primitive reaktionsmønster, når vi bliver bange, er at flygte, kæmpe eller ’fryse’, (blive handlingslammet). Når faren er drevet over, vender kroppen tilbage til normal tilstand igen.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEAMET OM FRYGT, EGO & SELVSABOTAGE - Kærlighed er ikke for tøsedrenge...

Hverdagsfrygten

Hverdagsfrygten er anderledes. Det er en mere subtil form for frygt og ofte irrationel. Den handler ikke om udefra kommende faktorer på samme måde som urfrygten og kan være langt mere sundhedsskadelig for os, fordi vi kan skabe den selv. Igen og igen, hvis ikke vi lærer os selv at handle gennem frygten.

Vi kan være eksempelvis være bange for ikke være gode nok. Bange for at sætte grænser, bange for ikke at kunne præstere og leve op til krav og forventninger – andres og egne, bange for at træffe de forkerte beslutninger, bange for at blive syge, bange for at fejle, bange for at miste, bange for at skabe konflikter osv.

Vi er i stand til at kultivere hverdagsfrygten ubevidst og lade vores handlinger diktere deraf.

Over tid tærer det på vores ressourcer og relationer, herunder relationen til os selv.

Vi bliver autodidakte eksperter i at blokere vores eget flow, uden at vide det, når vi lader hverdagsfrygten styre vores liv.

Hverdagsfrygt & Konsekvens
Frygten for at sætte grænser – vi får ikke sagt fra og mærket og stået ved vores egne behov. Vi er blevet super veltrænede i at dække andres behov og hjælpe andre, forstå andre mere end vi hjælper og forstår os selv.

Frygten for at være god nok – blive ”afsløret” – vi gør alt, hvad vi kan (ofte alt for meget), for at få en anerkendelse/accept, være en del af fællesskabet Bekræftelse vi ikke har lært at give os selv.

Frygten for at miste – vi har hang til overmåde kontrol, som kan udmunde sig i jalousi, men kan også betyde, at vi ikke får sagt til og fra og stået ved egne behov og grænser. At vi bliver hængende i noget, der ikke gavner os.

Frygten for at blive fyret – vi overknokler for at bevise vores værd, skaber usikkerhed ved at tale om ’hvad nu hvis’, i stedet for at gå i dybden med alle de muligheder der rent faktisk er, når først vi tør blive konkrete.

Frygten for at vise sårbarhed – vi er bange for at fremstå såkaldt ’svage’ og skjuler vores inderste følelser og behov. Frem for at være ærlige, bliver det facade og distance, der kommer til at diktere den daglige energi. Vi beskytter os selv så meget, at kroppen kommer til at bære langt mere end hvad sundt er.

Frygten for at træffe de forkerte beslutninger – vi tumler med problemstillinger længe og bliver mentalt drænet for energi. Kunsten at træffe beslutninger hænger sammen med tilliden til, at det vi mærker, vi har brug for – også er det, vi skal gøre. Har vi været vant til at træffe beslutninger baseret på hvad omverdenen ønsker, ender vi med følelsen af altid at træffe de forkerte beslutninger og frygten for at træffe flere af dem, stiger. Såkaldt selvopfyldende profeti.

Frygten for at træffe de forkerte beslutninger – vi tumler med problemstillinger længe og bliver mentalt drænet for energi. Kunsten at træffe beslutninger hænger sammen med tilliden til, at det vi mærker, vi har brug for – også er det, vi skal gøre. Har vi været vant til at træffe beslutninger baseret på hvad omverdenen ønsker, ender vi med følelsen af altid at træffe de forkerte beslutninger og frygten for at træffe flere af dem, stiger. Såkaldt selvopfyldende profeti.

Frygten for at blive afvist – vi beder ikke om hjælp eller sætter os selv i spil eller stiller os til rådighed. Det kan være både personligt og professionelt.

Frygten for fiasko (at fejle) – vi går ikke hele vejen med vores drømme og ønsker.  Går måske noget af vejen og så skifter vi kurs. Laver overspringshandlinger. Skaber nye projekter vi kan gå halvt med. Det kan også være relationer, som bliver skiftet ud, når det begynder at kræve noget af os. Vi holder igen med os selv, vores drømme og vores ambitioner. Vi kan have svært ved at erkende vores egne fejl – såkaldte muligheder for forbedring - og giver ofte omgivelserne eller andre personer skylden for vores situation.

Frygten for at få succes – vi har været vant til at tingene er hårde og besværlige og det velkendte er altid mest trygt for kroppen – også selvom det ikke gavner os. Når det hele begynder at spille, finder vi så ubevidste måder at sabotere succesen, så vi kan vende tilbage til det trygge, men hårde og besværlige. ”Det er for godt til at være sandt” bliver til virkelighed.

Frygten for at være synlig – vi ytrer ikke vores behov eller grænser, men higer efter at blive set og hørt. Vi lader andre tage styringen og mærker frustration og tristhed frem for indre styrke og åbenhed.

Frygten for konflikter – vi bøjer af, fraviger vores egne holdninger, behov og ønsker og gør alt for at glatte ud og undertrykke vores følelser, for ikke at mærke andres vrede eller komme i kontakt med vores egen.

Frygten for ansvar – vi kan være bange for at få mere ansvar på et eller flere områder af vores liv, eksempelvis en forfremmelse, fordi vi har tendens til at tage for meget ansvar for alt og alle generelt. Det hænger ofte sammen med at vi ikke har lært at passe på os selv og sige til og fra.

Opløs hverdagsfrygten med hverdagsmodet

For at begynde at forstå hvad vi kan gøre, for at blive mere bevidste om hvad der styrer vores handlinger i hverdagen, skal vi forholde os til egoet og vores måde at lære på. Vi skal turde se os selv lidt efter i sømmene og finde modet til at turde handle på behov – snarere end ud fra frygt.

Kend dig ego

I nogle kredse får egoet nogle drøje hug. Forleden sad jeg til en konference om ledelse og tillid. Jeg hørte en af deltagerne sige, at det er egoets skyld, at vi ikke har tillid til lederne, fordi de har store egoer.

Men det er kun delvist sandt. Man kan ikke skære egoerne over én kam og sige, at egoet er noget værre noget. Noget man skal skille fra eller overvinde. Egoet er ikke dårligt. Det er nødvendigt. Det skal bare ledes og udvikles ligesom alle andre aspekter af os.

Uden egoet, er vi bogstaveligt talt på spanden

Egoet er et af vores sinds fundamentale funktioner. Det er en følelse af at have et individuelt selv, der adskiller sig fra alt andet. Vores personlige selv. Her er jeg – der er du. Egoet fremmaner vores personlige identitet, som er unik og forskellig fra alle andre.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEAMET OM FRYGT, EGO & SELVSABOTAGE - Sensitiv selvsabotage

Egoets centrale funktioner

Egoets ypperligste formål er at beskytte os og sørge for at vi fysisk og psykisk har det godt med os selv. Egoet hader fiasko, fordi fiasko stiller os i et dårligt lys. For egoet er fiasko lig med en psykologisk død, så derfor vil vi for enhver pris forsøge at undgå det.

Egoets primære redskab til at undgå fiasko er frygten. Når vi kender egoets frygtstrategier, kan vi begynde at tage et spadestik dybere med os selv – ikke ved at undertrykke vores ego – for det vil være det samme som at undertrykke os selv – men ved at opdage og blive bevidste om hvordan vi opfører os, når vi er bange. Så kan vi begynde at træne hverdagsmodet, integriteten.

Egoets frygtstrategier
Egoet krumspring for at beskytte os mod følelsen af ikke at lykkes.

Anklageren :
Vi bebrejder andre mennesker og omstændigheder vores manglende oplevelse af succes.
Jeg ville have kunne gøre det, hvis Tine ikke have været fraværende pga. barn syg. Vi ville have et langt bedre familieliv, hvis min mand ikke var så meget væk.

Lurepasseren :
Beskytter sig mod situationer hvor fiasko er en mulighed – problemet er at der ofte ligger store muligheder i sådanne situationer, men dem griber man aldrig.
Jeg er ikke typen der løber en risiko. Jeg bryder mig ikke om nye situationer, jeg vil ikke udsætte mig selv for pinlige situationer.

Perfektionisten :
Perfektionisten udviser ekstremt engagement som regel forbundet med store omkostninger som ubalance mellem arbejde og familieliv, stressrelaterede sygdomme.
Jeg giver aldrig op. Jeg er hårdtarbejdende. Det er altid mig, der tager den største del af slæbet osv.

Underspilleren :
Lægger bånd på sin indsats eller præstation, således at der rent faktisk er en årsag til det, hvis vedkommende fejler.
Det ville være lykkedes for mig, hvis jeg virkelig hvad forsøgt
Jeg prøvede, men det lykkedes ikke.
I det mindste er jeg typen der gør et forsøg.
Jeg kunne have gjort det bedre.

Når vi skal lede os selv og vores ego i retning af oplevelsen af succes, indre som ydre, frem for at sabotere vores muligheder og finde ydre årsager til at tingene ikke går som det skal, skal vi vende blikket mod vores krop og sind som helhed.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEAMET OM FRYGT, EGO & SELVSABOTAGE - Dine navne kan holde dig tilbage

Små skridt til store forandringer

Vores system, krop og sind, lærer primært ny adfærd på to måder. Gennem repetition – ved at gentage og gentage – og via smerte/traume.

Hvis vi eksempelvis i mange år har haft svært ved at bede om hjælp og har klaret alt for alle og undertrykt vores egne behov og følelser, må vi til sidst smide håndklædet i ringen evt. med en stresssygemelding til følge, dvs. at vi har lært en lektie gennem smerte og egoet har fået en over nakken.

Dernæst skal vi stille og roligt i gang med at sætte vores egne behov lidt længere frem i bussen og indimellem erkende, at vi ikke er supermennesker. Det gør vi ved at øve os på at sige til og fra. Igen og Igen.

Det er ikke nemt i starten, men det bliver nemmere og nemmere og til sidst er det en integreret del af os.

Vi kan med fordel huske os selv på, at det faktisk er langt værre at sidde fast i et dårligt mønster end at flytte sig skridt for skridt ud af det.

Heldigvis byder hverdagen på rigtig mange situationer, hvor vi kan øve en ny måde at være i verden på og den indre styrke kommer af at turde handle i overensstemmelse med de nye behov, der er opstået, som følge af den smertefulde hændelse, vi har været igennem.

Det kunne eksempelvis være behovet for at passe bedre på dig selv, være mere klar og tydelig i udmeldinger og stå ved den, du dybest set er og har lyst til at være.

Hvis vi virkelig har en drøm om at skabe et godt liv med et overordnet flow, som betyder, at vi imødekommer de udfordringer livet måtte bringe, uden modstand og uden at slide os selv i stykker, så skal basen være i orden.

For at betræde nye stier i livet, indfri ambitioner og gå på opdagelse i nye relationer, skal vi erfare (ikke bare vide – men også gøre) hvordan vi passer på os selv og handler på vores behov på trods af frygten .

Det er aldrig nok at have forståelsen. Eller viden. Den får os kun et lille bitte stykke. Jo mere vi ved – uden at vide hvordan vi så skal handle på det – giver ofte mere smerte end at være totalt uvidende.

Jeg møder ofte mennesker, som er ekstremt intelligente, belæste, ambitiøse og veluddannede og som ved en masse om hvordan man lever livet, sådan rent mentalt.

De har bare ikke gjort det ’live’. Sat krop og sind i bevægelse og rent faktisk taget skridtene.

Det er forblevet et mentalt projekt, fordi det på den korte bane er sikrest.

Det kræver lidt af os at turde livet – til gengæld får vi tifold igen på alle hylder, fordi vi lærer at skabe trygheden indefra og fordi vores system åbner sig op til at modtage og give på et langt højere plan, når frygten ikke længere styrer vores handlinger.

Hverdagsmodet er porten til et liv i bevægelse.

Når den indre verden er tryg – ligger den ydre verden for dine fødder.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEAMET OM FRYGT, EGO & SELVSABOTAGE - Når kreativitet healer

Kunne andre i dit netværk få glæde af Anja Vintovs artikel - Så del den meget gerne med et klik på de sociale medier