MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Det siges, at det vi interesserer os mest for i vores barndom, og de egenskaber vi, på godt og ondt og ofte usynligt, trænes i der, afspejler en mulig karriere som voksen. Altså at de senere vil vise sig fuldt ud i overensstemmelse med vores livsvej... også selvom det ind imellem var hårdt tjente lærepenge!
Set tilbage har jeg haft en tidlig og stor interesse for relationer, kærlighed, filosofiske tanker, psykologi, mystik, stjernerne, detaljer og dybdeanalyse, uden at jeg på daværende tidspunkt vidste hvad det handlede om. For mig var det blot tanker. Jeg voksede op i en dysfunktionel familie hvor det desværre var nødvendigt at være på vagt, analyserer og forsøge på at kontrollere sine omgivelser, såvel som de voksne i den, for at kunne føle sig nogenlunde tryg.
Jeg ønskede dybe og intense forbindelser til dem omkring mig, men det var på ingen måde det jeg fik. Derfor gik jeg ind i min egen verden. Det var helt bestemt som det skulle være.
Som voksen lå min karrierevej ikke lige for, og at astrologien skulle blive mit levebrød, var utrolig langt fra min bevidsthed. Det var jo ‘blot’ min hobby og min passion. Det var der jeg gik ind i min egen verden, og forskede.
Det var ret så skræmmende at gå fra navlepilleri til at skulle have fokus på andre, ud fra den viden jeg havde tillært mig. I begyndelsen var det svært at forklare hvad jeg så i horoskoperne, fordi det inde i mit hovede var symboler/billedesprog/intuitiv viden og alt jeg havde læst mig til, var på engelsk. Det krævede derfor utroligt meget af mig, at skulle ‘oversætte’ og samtidig sørge for at jeg blev forstået. Men øvelse gør mester og det er langt lettere nu, selvom jeg stadig ind imellem er nødsaget til at finde flere forskellige måder at forklare den samme ting på, da astrologien kan være ret så fluffy et område at formidle videre.
✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET SPIRITUALITET - Hvad er spiritualitet egentlig for en størrelse?
Astrologi er viden om stjernerne. Et horoskop er et skattekort over det potentiale vi er født med. Det viser tendenser, vaner, dyder, talenter, gaver og skyggesider. Et horoskop består af: 12 stjernetegn, 12 huse (områder af livet) og 10 planeter. På det tidspunkt hvor du blev født, på det præcise klokkeslet hvor du tog dit første åndedrag, blev der taget et kosmisk portræt af dig. Det er det vi i dag kalder for fødselshoroskopet. Det er ganske unikt, og kun for dig(med mindre du har en tvillingesøster/bror, der er født indenfor få minutter af dig, da I i dette tilfælde vil dele energierne i horoskopet)
Dit fødselshoroskop er et billede af dit medfødte potentiale. Det er som at træde ind gennem en dør til et psykologisk have, hvor vi selv har ansvaret for at få det hele til at vokse og gro. Det er op til os, at lære de forskellige dele af os selv at kende, så vi derved får den størst mulige viden om hvorfor vi gør som vi gør. Men uden ‘grønne fingre’ eller viden om hvordan man holder have, kan den nemt vokse til og indeholde masser af ukrudt.
✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET SPIRITUALITET - Mit liv med engle og ånder
Der er enormt stor forskel på ugebladenes horoskoper, og dem du får lavet i en personlig session med en astrolog.
I ugebladene får du et indblik i hvad alle på hele jorden, der er født i f.eks vædderens tegn, vil opleve i den kommende uge eller måned. Det vil sige, intet af dette handler om dig, som den unikke person DU er, men derimod fortæller det om en kollektiv energi, hvori du har muligheden for at spejle dig. Og ind imellem er der vel også en Vædder som oplever at ugehoroskopet passer. Alt er relativt. Men det alligevel aldrig give så meget som et tilnærmelsesvis tydeligt eller oprigtigt indblik i dig og dit liv. Dermed ikke sagt at ugebladenes horoskoper er uden betydning. De tjener skam et formål - de opfylder vores trang til at drømme og opleve lidt mystik i hverdagen.
I tidernes morgen, var astrologien og astronomien forbundet. På et tidspunkt skilles disse to og astrologer bliver hentet ind, oftest i al hemmelighed, af de kongelige til at kunne forudsigede de bedst mulige tidspunkter for graviditeter, krige, kroninger osv. Det var på ingen måde et redskab der tilkom ‘pøblen’, da det kunne give dem for meget magt og desuden var det kongens holdning, at ‘Hvis kongen var glad og havde styr på tingene, ville hans ‘undersotter’ føle sig trygge’ Det var altså dermed ikke hver mands eje at have astrologien som redskab.
✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET SPIRITUALITET - Er tantra også spiritualitet?
Det er en smule ærgerligt, at astrologien undervejs fra der til her, er blevet latterliggjort, da den rent faktisk indeholder et overflod af viden som kan benyttes af alle der har lyst og interesse i det. Faktisk er det et ret enkelt redskab, hvis du synes om symbolsprog, har tendens til at tænke i billeder og benytte både din intuition og fantasi. Det er en fordel at besidde en trang til at løse sit eget indre mysterie og lære om hvorfor man går til livet, som man gør. Et behov for at gå i dybden med sig selv, analyserer og arbejde i detaljen og ikke er bange for at være ærlig overfor dig selv (vi har alle sammen sider, vaner, behov, lyster, tendenser osv som kan være svære for os at kigge på eller som vi er fuldkommen blinde overfor) er også lidt af det der ‘kræves’ for at få noget ud af det.
✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET SPIRITUALITET - Et passioneret liv
Jeg er udmærket klar over, at der er særlige områder af livet som interesserer os mennesker mere end andre, og som vi går til andre for at få mulige svar på, men hvad nu hvis du nu netop selv kunne finde svaret, ved at benytte astrologien som redskab? Hvad nu hvis du selv indeholder alle dine svar og horoskopet kunne hjælpe dig til at blive bevidst om dem? Det er egentlig det jeg gerne vil med min viden om stjernerne. Jeg vil gerne give den forståelse videre, at dit liv er i dine hænder, det er dit ansvar og at løsningen ligger lige for næsen af dig. Hvorvidt du ønsker selv at dykke ned i denne guldgruppe af viden, eller kigge forbi en astrolog for at finde ud af hvordan du er sat sammen og hvad du kan forvente af fremtiden (ud fra de valg du tager i nuet) er helt op til dig. Blot vid, at muligheden er der og forbered dig på at blive seriøst overrasket over, hvad det rent faktisk kan fortælle dig!
Rent kollektivt er vi inde i en periode af ret vild energi. Vi havde en fuld solformørkelse den 20.marts 2015 i Fiskens tegn. Hovedsageligt handler det om personlig styrke og at turde sige fra, mærke efter i sig selv hvad der føles rigtigt, i stedet for at lytte til autoriteterne. Det er et meget følelsesladet forandrings år vi er gået ind i. Alt hvad der ikke er holdbart i vores liv, bliver fjernet eller opgivet. Ting vil dukke op fra gemmerne for at blive kigget på, healet og sluppet. Det påvirker alle sider af livet og har en relation til årene 1997 og 2006. Kan du huske hvad der skete for dig i de år?
Vi er landet i en afsluttende cyklus på 9 og 18 år. Samtidig fortæller det også om nye begyndelser. Og hvor disse begyndelser vil træde i kraft for dig, ses i dit personlige horoskop.
Hvis det f.eks er 9 eller 18 år siden du sidst havde et seriøst parforhold og solformørkelsen landede i dit 7.hus for parforhold, er det meget sandsynligt at det er der du ser dine nye begyndelser inden for det kommende år.
Hvis du syntes det lyder interessant og gerne vil vide mere, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig via min hjemmeside her
✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SPIRITUALITET - Spiritualitet, livsformål og fingerprintsanalyse
Kunne andre i dit netværk have glæde af at læse om Mit liv med astrologien? Del meget gerne på de sociale medier
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.