Metoo - påvirkning og parforholdet

Metoo har givet ofre et sted at ventilere deres oplevelser. Journalisten og tv stjernen Oprah Winfrey, der modtog en fornem pris i januar, lancerede fænomenet; Times Up – Tiden inde nu, til at det skal være slut for verdens kvinder (og mænd) at blive efterladt som tavse ofre med ar på sjæl og legeme som følge af seksuelle krænkelser. For de lande i verden hvor kvinder ikke betragtes som ligeværdige, vil der gå længere tid før Metoo får kollektiv indvirken og konsekvens, men det sker. Og for de kvinder, i Indien, i Afghanistan og mange andre lande hvor kvinder dagligt udsættes for de værste krænkelser, vil bevægelsens budskab også nå ud en dag.

Som psykoterapeut med speciale i parterapi og personlig udvikling er jeg optaget af klienters psykiske sundhed, velvære og trivsel. Metoo sætter nogle spor, som vi alle bør være opmærksomme på.

Det er stadig i langt de fleste tilfælde kvinder der er ofre for seksuelle krænkelser. Det betyder ikke at drenge og mænd ikke også er udsatte. Tænk blot på de mange triste historier fra den katolske kirke. Krænkelser er et udbredt fænomen i vores ellers så seksuelt frigjorte del af verden og hvis vi ikke selv har oplevet det, kender vi nok alle et menneske, der har været offer.

Er Metoo overdrevet

Ved middagsselskaber hører jeg ofte at Metoo er overdrevet. Hvorfor skal man straffes for noget der er sket for 25 år siden? Tør man snart nærme sig en kvinde uden at blive hængt ud på sociale medier?.. er nogle af de holdninger jeg hører. Det er naturligvis ikke i orden at udstille hinanden i en offentlig gabestok. Jeg forholder mig her udelukkende til de psykiske følger af krænkelser. Det er ikke den uskyldige flirt. Det er respekten for det enkelte menneske og dennes oplevelser og følelser jeg tager stilling til. Tænk ud ad boksen og se hvad Metoo som fænomen kan gøre for vores døtres og medsøstres psykiske velbefindende, for de der ellers må bære skammen, for de som ikke har nogen at tale med. Tænk på verdens kvinder, de tavse vidner, der lider i stilhed i kulturer, hvor de dagligt udsættes for krænkelser.

Metoo og parforholdet

90% af de reaktioner og konflikter vi har i parforholdet relaterer sig til vores opvækst og bagage i øvrigt. Der er en klar forbindelse mellem seksuelle krænkelser og psykisk sundhed. Vi skal agte os for at kalde et psykisk nedbrud for ”hormonelle forstyrrelser”, Overgangsalder eller hysteri, når sjæl og nervesystemer er overbelastet som følge af tidlige hændelser, man ikke tør tale åbent om. Flere går rundt med PTDS belastninger i nervesystemet. Det er vigtigt at have et åbent øje og hjerte for ”bagagen”, når man lever i en relation. Ofte kan man som partner godt fornemme at noget er galt. Det er derfor vigtigt at vi ikke stempler hinanden, men tør give et rum at være tryg i. Metoo er med til at skubbe til større åbenhed og sammenhold. Man er ikke alene med sine oplevelser. Det kan gavne forholdet at tale om det svære og om egne oplevelser og grænser. Metoo betyder, at der kan komme en større åbenhed i parforholdet – det er en god udvikling også for de næste generationer. Der er alt for mange, der ikke får talt ud eller når ind til kernen, af frygt for hvad den anden måtte tænke.

Syge kulturer og arbejdsmiljøer

Jeg har mødt kvinder, der er brudt sammen som følge af en nedgørende arbejdsmoral i miljøer, hvor der hersker en tone af både verbal og non verbal nedgørelse og seksualisering af kvinder og minoriteter. En mobbe tone som over tid bliver en del af kulturen i hele virksomheden. Det skaber utryghed og på sigt gør det folk stressede og påvirker deres mentale sundhed. Her er et ledelsesansvar – men hvad hvis chefen selv fører an? En klient fortalte, at kort efter ansættelsen i et drømmejob, begyndte hun at undre sig over stemningen, tonen og de vittigheder der fløj gennem luften. Hun blev mødt med hentydninger og til firmafester, blev hun antastet af chefen med bemærkninger om sin påklædning og krop med en lummer invitation til fysisk samvær. Episoderne med chefen udviklede sig, fordi hun afviste ham. Hans tilnærmelser eskalerede. Kvinden blev stresset og turde ikke fortælle om det til sin mand. Stress blev til angst og depression. Sygemelding. Skænderier med ægtefællen om alt muligt og småting tog til. Hun kunne ikke tale om det. Skammede sig. Følte sig forkert. Distancen i relationen tog til. Og til sidst kom skilsmissekortet på bordet, som førte dem i parterapi. Da jeg fik talt med kvinden alene, viste det sig, at hun som 12 årig var blevet misbrugt af stedfaderen. Hun sagde det til sin mor, som slog det hen som pure opspind. Med den afvisning fra den mest vigtige person i hendes liv, har hun båret skammen i sig. Aldrig har hun åbnet sig for et andet menneske om de alvorlige og dybt krænkende hændelser. Men traumet bor i hendes krop. Og da hun senere i livet igen blev udsat for ydmygende oplevelser og sygt arbejdsmiljø blev traumet genoplivet. De mange års tavshed havde sat sig som psykisk sygdom.

Efter lang tids terapi fik hun oparbejdet modet til at tale lidt om hændelsen. Hendes mand havde følt der var ”noget” mellem dem i årevis. Men var altid blev mødt med lukkethed og vrede. Da kvinden en dag tog modet til at sætte ord og følelser på ”knuden” i hende og mellem parret, var det en stor forløsning for begge. Hun blev mødt med den forståelse hun altid længtes efter. Parret fik en ny chance sammen. Det var en befrielse at kunne sætte ord på oplevelserne. Hun er #Metoo.