MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.
Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.
Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her
Vi går ind i parrelationer med en masse spejle (spejlteori), som vi projicerer over på den anden (imago teori).
Numerologisk hænger det sammen med, at vi hver især står med vores egen unikke vibration, vores eget tiltrækningspunkt, som udgøres af vores individuelle numerologiske essens (din fødselsdato) og de vibrationer og den skæbne der ligger i vores navne (som aflæses i den numerologiske diamant numeroskopet).
Din frekvens, dit tiltrækningspunkt, finder den person der kan vise dig netop det inden i dig, som du har mest brug for at udvikle for at komme derhen hvor du gerne vil.
Det er nok et af de spørgsmål jeg møder oftest som numerolog. Der er særligt mange kvinder, der i forbindelse med deres eget numerologiske navneskift bekymrer sig over om nu deres parforhold vil overleve, hvis ikke deres mand også skifter navn.
Det er en reel risiko i ethvert parforhold, at man kan glide fra hinanden, når der påbegyndes nye veje og retninger. Men husk at du og din partner har magten over jeres forhold, ingen andre – det vil altid være op til de to mennesker i forholdet hvordan parforholdet udvikles.
Når vi møder en partner, så indgår vi i en relation på nogle bestemte vilkår – vi mødes ofte om en fælles grundkonflikt som vi ubevidst hjælper hinanden med at opretholde. Her er der et aspekt ved forholdet som er lidt statisk, det vil sige stillestående.
Når så den ene part udvikler sig, og det er som sådan ligegyldigt om vi snakker om en udvikling som følge af et numerologisk navneskifte eller om en udvikling som følge af en kostomlægning og et vægttab, så vil grundkonflikten og hele grundlaget for parforholdet blive nødsaget til at ændres.
Konstellationen af forholdet må justeres. Nogle gange er det mindre justeringer, der sker gradvist undervejs i en udvikling og over en længere periode. Nogle gange kan den ene part dog tage et kvantespring, en hurtig og omfattende udvikling, hvor den anden part har stået stille længe og her kan der opstå en konflikt – for fællesskabet og det som var kendetegnende for parret kan være svært at få øje på.
Det er klart at hvis den ene part gerne vil holde fast i gamle mønstre og den anden er ved at slippe gamle mønstre og begrænsninger, så kan det være vanskeligt at finde fælles grund i en periode.
Der er ikke forskel på, om din partner har modstand på din navneforandring/kostomlægning/indsæt selv og hele opgraderingen af dit liv eller om han/hun har modstand på at ændre sine egne vibrationer og opløfte sit liv. Det hele handler om en modstand på forandring, som dybest set handler om frygt for forandring.
Forandring kan være super skræmmende, selv den mest fantastiske forandring kan virke overvældende, fordi det er nyt.
Når din partner stritter på at anerkende din forandring (fx navneskift eller kostomlægning), så handler det om en modvillighed på at anerkende din forandring og udvikling, for det ville betyde at han/hun også skulle anerkende at han/hun selv er i stand til en forandring.
Det kan være enormt provokerende at se andres store og fantastiske forandringer og så selv føle sig ude af stand til at handle på noget lignende.
Men det kan også være at din partner er godt tilfreds med sig selv og den måde tingene er på og det er vigtigt at acceptere og anerkende det synspunkt.
Det er bestemt muligt at være i et parforhold med et andet menneske, som er helt anderledes fra dig. I et parforhold handler det ikke om at være som hinanden – det handler om at være sig selv og samtidig være et hele.
Det er netop erkendelsen af forskelligheden og den gensidige anerkendelse som skaber et stærkt kærlighedsfuldt grundlag. Når du ejer dine ønsker for dit liv, kan du lade din partner eje sine ønsker for sit liv og heri ligger samhørigheden.
Kunne andre i dit netværk få glæde af Forandring og parforhold? - Så del den meget gerne med et klik på de sociale medier
MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.
Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.
I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...
Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...
På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...
Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...
Kommentarer (0)
Ingen kommentarer fundet.