Vil du være en alternativ succes? Få hjælp til at kommer længere ud her

MOOLA - Vi sætter fokus på alternativ behandling og giver
dig inspiration til at få en sund krop og et balanceret sind.

Alternativ behandling - Artikler og events,samt oversigt over alternative behandlere

Artikler

Her finder du en oversigt over spændende og inspirerende artikler, der handler om den alternative, holistiske og spirituelle verden vi lever i.

Artikel vejledning

Kunne du tænke dig at skrive en artikel? Læs vores vejledning her

Den store misforståelse om selvkærlighed

3. November 2015 - Selvudvikling * Klarføling * Indre arbejde
Af: Louise Lie von Linstowx
Den store misforståelse om selvkærlighed af Louise Lie von Linstow, Mentor i personlig udvikling - Terapeut

Det er ikke det vi tror det er... Da jeg var yngre havde jeg slet ikke noget begreb om at der var noget der hed “selvkærlighed".

Det faldt mig slet ikke ind at nogle af de ting der gjorde mig ulykkelig kunne skyldes manglende kærlighed til mig. Jeg havde det simpelthen ikke i min radar.

Jeg brugte til gengæld enorm meget energi på at finde ud af hvordan jeg kunne få flest muligt af de andre mennesker rundt om mig til at elske mig.

Problemet var bare at de som gjorde, kunne ikke nå mig med deres kærlighed.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVODVIKLING - Et smukt mirakel

Jeg havde ikke lært at elske mig selv og jeg vidste derfor ikke rigtigt hvordan det skulle føles at blive elsket. At elske andre var dog nemt nok. Det var ufarligt. Så længe jeg ikke kunne mærke at de elskede mig, var jeg tryg i min forståelse af verden:

“Jeg er ikke værd at elske, men hvis du elsker mig lidt på afstand så slipper jeg for at mærke det rigtigt”.

Første gang jeg blev introduceret til begrebet “selvkærlighed” hos en terapeut da jeg var 20 år blev jeg ufatteligt irriteret. Det var dog det mest ligegyldige at rende rundt og elske mig selv. Livet handlede jo om at de andre skulle elske mig! Jeg afviste hendes forslag om at begynde at give mig selv kærlighed, for som jeg sagde “ det har jeg altså ikke tid og overskud til”. Jeg forestillede mig, lidt komisk mig selv liggende med en turban på på en silke chaiselong og spise vindruer med meget store smykker på og være enormt egoistisk og bare elske mig selv og ingen andre.

Det var ikke just det menneske jeg havde lyst til at identificere mig selv med. En egoistisk doven diva med prangende smykker på!

Set i bakspejlet er det jo sørgeligt for den unge kvinde jeg var, at jeg gik glip af min egen kærlighed, når jeg nu var og er så god til at elske. Men jeg var i årevis parat til at forlade mig selv igen og igen og afvise det menneske jeg var. Jeg ville virkelig have nydt at modtage min egen kærlighed, kan jeg se nu, mere end 15 år senere.

Manglende selvkærlighed er denne tids tema i selvudvikling

Du er garanteret igen og igen stødt på udtrykket ´selvkærlighed´ som svaret på det der mangler for at du kan få balance i dit liv. Udtrykket er nemlig, i mellemtiden, blevet moderne og noget vi taler om i terapiens og selvudviklingens verden. Vi taler om selvkærlighed som den hellige gral og som svaret på mange af de indre udfordringer vi støder på i livet:

  • Er du dårlig til at sætte grænser skyldes det garanteret manglende selvkærlighed.
  • Er du dårlig til at tjene penge skyldes det garanteret at du ikke elsker dig selv nok.
  • Har du svært ved at handle på dine drømme skyldes det sikkert manglende kærlighed til dig selv.
  • Er du dårlig til at bede om hjælp er det nok fordi du ikke elsker dig selv nok.
  • Spiser du får meget eller for lidt så skyldes det nok manglende selvkærlighed.

Hvis du har læst en bog eller set et foredrag om selvudvikling vil du oftest opleve at trods der bliver brugt forskellige ord, betegnelser og forskellige vinkler på emnet, så er det ofte det samme: Elsker du dig selv nok til give dig selv det bedste/ åbne dig op for at modtage / forvandle det du ikke er tilfreds med? Vi finder, i min branche nye ord for det samme tema igen og igen. Føler du dig værdig til kærlighed fra dig selv og derved fra andre?

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVODVIKLING - Vores børn er vores største læremestre, når det kommer til selvudvikling

Jeg er helt enig med de fleste af de ting der bliver sagt eller skrevet om selvkærlighed. Det er roden til alt godt. Og når vi ikke elsker os selv, så bliver det umuligt at finde glæde og lykke. Når vi elsker os selv får vi overskud til andre, vi tillader os selv at skabe et godt liv for os selv og begynder at give mere af os selv til vores omverden. Vi begynder at bidrage.

Derfor er der ikke noget at sige til at emnet er “hot”.

I mit arbejde som terapeut, mentor og uddannelsesleder på en terapeutisk uddannelse er det også det emne der for mine klienter ofte går igen. Ikke helt at kunne knække koden til selvkærligheden. Mine klienter er meget længere i deres udvikling end jeg var dengang jeg var 19 år og startede i terapi og ifølge mig selv, “ikke havde tid til at elske mig selv”.

Mine klienter ved som regel godt, at det er der skoen trykker i forhold til at rykke sig følelsesmæssigt, mentalt eller fysisk.

Den store misforståelse om selvkærlighed

Og alligevel kan det tage tid at knække koden til selvkærligheden.

Hvorfor? Det er ikke fordi vi er dovne, ligeglade eller ikke forstår hvor store konsekvenserne er når vi ikke elsker os selv. Men et eller andet sted, er der noget i kommunikationen der er gået galt om hvordan vi får mere af denne selvkærlighed. Vi misforstår simpelthen hvad selvkærlighed er.

Måske misforstår du det ikke ligeså meget som jeg dengang jeg gysende så for mit indre blik, en der elskede sig selv som en doven diva der slangede sig på chaiselongen med vindrueklaserne, men måske er der alligevel en misforståelse?

Min oplevelse er at vi ofte får af vide at vi skal elske os selv, men sjældent ved vi hvordan vi kommer derhen. Og så er det at vi begynder at handle og gøre ting som “ligner” selvkærlighed.

Uden at være det. Vi begynder at spise sundt, eller går til massage, lærer at blive bedre til at sætte grænser, begynder at meditere eller at handle invitere os selv på ferie væk fra hverdagen, vi går i spa eller til yoga. Vi begynder at sætte lighedstegn mellem selvforkælelse og selvkærlighed. Og tror at det er sådan man elsker sig selv. Uden dog at mærke de store forandringer på det indre.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVODVIKLING - Dit hjerte er lukket, ikke helt, men næsten

Ubetinget kærlighed og mørk smerte

Der skulle gå flere år før jeg virkelig forstod hvad kærlighed til mig selv var. Eller hvordan det skulle føles.

Jeg oplevede nemlig hvad det ville sige at elske betingelsesløst - og blive elsket betingelsesløst.

Jeg blev mor.

Da jeg blev mor forandrede alt sig. Det føltes som om der blev sat et stort fedt spotlys på den manglende selvkærlighed.

Det er nemlig sådan at når vi åbner os op for kærligheden, som jeg gjorde da jeg blev mor, så bringer det alt det op til overfladen som trænger til healing.

Hvorfor?

Fordi kærligheden har potentialet til at smelte alt det der gør ondt væk.

Kærligheden jeg pludselig oplevede i kraft af min datter, viste mig tydeligt alt det inden i mig, der ikke var kærlighed.

Det var nogle paradoksale og vilde indre tilstande: På den ene side glæden ved at mærke så ren og ubetinget en kærlighed, samtidig med en stor mørk smerte der gjorde ondt hver gang jeg trak vejret. Jeg oplevede det store sorte hul af ingen kærlighed til mig. Sat i skærende kontrast til den stærke ubetingede kærlighed mellem mig og min datter.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVUDVIKLING - Når hovedet glemmer og kroppen husker

Jeg mærkede at jeg måtte tage hånd om det og lære at elske mig selv.

Og præcis som jeg oplever mange omkring mig gør, så gik jeg praktisk til værks:

Jeg begyndte at gøre alt det som lignede selvkærlighed.

Jeg begyndte at gøre ting som jeg forestillede mig folk der elskede sig selv gjorde.

Jeg imiterede kærlighed til mig selv gennem selvforkælelse. For jeg vidste stadig ikke hvordan jeg skulle elske mig. Jeg havde jo stadig alle mine fejl. Selvforkælelsen havde masser af gavnlige indvirkninger på mit liv, men kærligheden til mig udeblev.

Sådan genkender du kærligheden og forkælelsen

Hvis du også har udskiftet ægte kærlighed til dig selv, med selvforkælelse så kender du sikkert følelsen af at presse dig selv, til de selvkærlige handlinger.

Eksempelvis går du til yoga fordi du ved det er godt for dig og du giver dig selv en times selvkærlighed i yoga rummet for derefter tre timer senere, igen at tænke negative tanker om alt det du gør galt. Eller at spise sundt fordi du skammer dig over din krop som føles forkert. Eller at du ved at en der elsker sig selv, ville være bedre til at sætte grænser og sige sin mening, så du forsøger at blive bedre til det, men dømmer alligevel dig selv for at have gjort det og er nervøs for om den du har sat grænser for nu er blevet sur på dig.

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVODVIKLING - Selvudvikling er at tage ansvar

Hvis du elsker dig selv ubetinget, så er efterslæbet af tvivl eller dømmende tanker over for dig selv ikke mulig. Og hvis du elsker dig selv sætter du grænser naturligt, uden at tænke over det, du mærker naturligt hvad din krop har brug for og giver den det. Uden at skulle presse dig selv hen i et yoga center eller tvinge dig selv til at spise sundt fordi du ikke bryder dig om udseendet af din krop.

Forkælelsen indeholder et element af “jeg burde..”

Kærligheden indeholder følelsen af “jeg er og gør …”

At miste kærligheden for at finde den

Da jeg nogle år senere valgte at blive skilt efter 12 års samliv med min daværende mand og derved mistede den kærlighed jeg var vandt til at få udefra fra en mand, så var jeg så presset op i et hjørne af smerten ved stadig ikke at elske mig selv, til trods for den nye sunde selvkærlige livsstil, der imiterede ægte kærlighed. Jeg havde så meget brug for min egen kærlighed, da der ikke var en mand til at elske mig, at jeg simpelthen gav op. Det er svært at forklare præcis hvad der skete, men jeg lærte langsomt at slippe fordømmelsen af den jeg var og simpelthen bare give mig selv kærlighed på samme måde som jeg gav min datter kærlighed. Og på samme måde som hun elskede mig. Jeg valgte at give op på historierne, fordømmelsen og forsvaret mod at mærke min egen kærlighed.

Hvordan gjorde jeg, tænker du måske? Jeg gjorde det bare! Det er så paradoksalt. Det kræver ikke noget af os at gøre det. Vi har bare fået idéen om at selvkærlighed kræver en masse af os. Vi tror vi skal : Ændre vores mind-set, få styr på vores krop, spise sundt, være succesfulde, dygtige og kloge, smukke og have en partner der elsker os før vi har fortjent at blive elsket af os selv!

Man bliver helt træt ikke?

Min oplevelse og min erfaring fra klienter er, at vi skal droppe idéen om at der er noget bestemt vi skal gøre for at blive elsket af os selv.

Dette har jeg lært af kærligheden til min datter. Jeg elsker hende jo ikke fordi hun er smuk eller dygtig og sjov. Det er bare bonus at hun er det. Jeg elsker hende fordi jeg elsker hende. Punktum. Og hun kan ikke gøre noget som får mig til ikke at elske hende.

Jeg elsker hende ligegyldigt hvad.

✽LÆS OGSÅ MOOLA FOKUS - Bo Semlov skriver om Reconnective Healing®

Og at elske mig selv på denne måde, ved simpelthen at give op på at stille alverdens krav op som jeg skal leve op til før jeg må få min egen kærlighed, er ubetaleligt.

Ingen yoga, ingen terapi, ingen avocado smoothie, ingen interessant mand, ingen succesfuld karriere kan på nogen måde nogensinde give mig dette. Det er en styrke, en frihed og en glæde som ingen nogensinde kan erstatte. Jeg elsker mig. Ligegyldigt hvor dumt jeg opfører mig. Og ligegyldigt hvor mange fejl jeg laver. Også selv hvis jeg skulle ende som en doven egoistisk diva med turban..!

Louises indsigter til at lære at elske dig selv i stedet for at forkæle dig selv:

  • Kærlige handlinger kommer naturligt når du elsker dig selv. Men kærligheden kommer ikke absolut af sig selv bare fordi du er blevet bedre til at gøre kærlige handlinger mod dig selv

  • Gør op med ideen om at hvis du var mere perfekt/smuk/succesfuld/klog så ville du nemmere kunne elske dig. Det er ikke rigtigt ! Hvis du nægter dig selv kærlighed nu, gør du det helt sikkert også selvom du skulle blive mere smuk/ succesfuld og så videre. Tænk på alle de smukke mennesker og mennesker med succes der går rundt ude i verden. Elsker de nødvendigvis sig selv?

  • Kærligheden til dig er et valg. Selvom det kan føles som om at du ikke “kan” så vid, at det er et valg at fornægte sig selv kærlighed. Det eneste det kræver af dig, er at du vælger at elske dig selv, til trods for at du ikke er “perfekt”

  • Visualiser dig selv som et barn. Er dette barn værdig til kærlighed til trods for at det ikke har lært alt eller ser perfekt ud? Svaret er ja.

  • Start med et område af dig selv. Du behøver ikke lære at elske hele dig ubetinget på en gang. Lav en liste over de områder af dig som du ikke elsker ubetinget. Og start fra en ende af. Gør november til ubetinget kærlighed til din næse, december til ubetinget kærlighed til dit manglende sang talent, gør januar til ubetinget kærlighed til din manglende evne til at tjene penge osv. osv.

Hop med på Louises online forløb om at lære at kontakte underbevidstheden og derved bryde dine destruktive mønstre der starter d. 3. januar 2016, se mere under events på www.louiselievonlinstow.dk

✽LÆS OGSÅ FRA TEMAET SELVUDVIKLING - Din sande natur

Kunne andre i dit netværk have glæde af Louise Lie Von Linstows artikel? Del meget gerne på de sociale mediaer

Gemmer din stemme...

Bedømmelse: 4.8 af 5. 12 stemme(r).

Del denne artikel med andre i dit netværk

Kommentarer (1)

  1. Sysser Sadolin
    Sysser Sadolin på 10.06.2018
    Du har så evig ret. I mange år forvekslede jeg også selvkærlighed med selvforkælelse og kunne ikke forstå, at jeg ikke blev gladere efter sund mad, en tur i fitnesscenteret og/eller i svømmehallen.
    Da jeg til gengæld stille og roligt gav slip på selvsabotagen i form af bebrejdelser, skyld, skam og fordømmelser, kom roen og selvkærligheden, og i takt med at jeg accepterede HELE mig og alle aspekter, så stoppede den hårde stemme i mit hoved. Jeg har fået et nyt og bedre liv, og der er ikke længere noget, der kan slå mig ud. Ihvertfald ikke ret længe ad gangen :-)
    Din tekst er spot on. Tak for den.
    Kh Sysser

Efterlad en ny kommentar

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

MOOLA sender inspiration og information om spændende temaer til en sund krop, et balanceret sind og en smuk sjæl.

NYESTE ARTIKLER

Tag din power hjem og stå stærkt i livet! Artikel af Cph coaching by Karina
Coaching - 3. July 2020
Af: Cph coaching by Karina

Når du lærer at tage din power hjem, bliver mange ting lettere i dit liv.

Sig NEJ og sæt grænser – på en anerkendende måde. Artikel af Ianneia Livia Silke Meldgaard
Coaching - 1. May 2020
Af: Ianneia Livia Silke Meldgaard

I de sidste mange år, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas i de fleste forældres og pædagogers tilgang til børn, er...

Sådan skaber du en stærk relation til din teenager! Artikel af Karina Jensen
Coaching - 1. May 2020
Af: Cph coaching by Karina

Skulle jeg give dig mit bedste råd, til at skabe en stærk relation til din teenager, så er det at lytte. Sådan rigtigt at lytte,...

Hvornår er du en god forælder? blog af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 1. May 2020
Af: Sonja Ramsøe

På min tur i den flotte skov omkring hvor vi bor, går jeg forbi et flot birketræ, som ligner, at der er 3 træer i et træ. Og jeg...

Find din sunde balance i disse Coronatider. Arikel af Sonja Ramsøe
Håndlæsning - 3. April 2020
Af: Sonja Ramsøe

Flere af mine kunder kontakter mig, fordi de kan mærke, at de er ude af balance med det sunde i deres liv. Det kan være enten...

Kontakt os her

MOOLA
Værkstedsgården 8, Albertslund
Tlf. 61 33 03 25
Email: info(at)moola.dk
CVR-nr.: 35907300

Følg MOOLA på Facebook
Følg MOOLA på Google+