Alt er uperfekt!

Begrebet uperfekt har rumsteret i mit baghoved i nogle dage, efter jeg blev opfordret til at skrive denne artikel. Det var ganske spontant og uden omtanke, at jeg spurgte min søn, hvad han tænker. Jeg smilede stort og fik bekræftet, at det i sandhed er fra børn og fulde mennesker man skal høre sandheden, da jeg hørte de fire små ord komme ud af munden på ham.

Jeg kan ikke være mere enig med mit skønne barn. Alt er uperfekt – og alligevel er det et af menneskehedens største problemer, at vi stræber efter det perfekte. Men hvad betyder perfekt egentlig?

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET UPERFEKT - Elsk din uperfekthed og få succes med at være dig

Ifølge Den Danske Ordbog betyder perfekt - ”uden fejl eller mangler; fuldstændig tilfredsstillende”, hvilket må betyde at uperfekt betyder noget i stil med - med fejl og mangler; ikke tilfredsstillende.

Du er dommeren

I mit arbejde som intuitiv coach og spirituel mentor, arbejder jeg dagligt med mennesker som ikke føler sig gode nok. Det er den kernefølelse mine klienter oftest indser, når vi arbejder os igennem de problemstillinger, de kommer for at få hjælp til at håndtere. De føler sig dybest set ikke værdige til at tage deres plads i verden. Rationelt er de fleste udemærket klar over at de er værdige, som alle andre mennesker på denne jord, men de føler sig ikke pæne nok, interessante nok, kloge nok eller betydningsfulde nok. De spejler sig i den perfekte omverden og føler sig uperfekte!

Men hvis alt er uperfekt, som min søn siger, hvad er det så vi stræber efter? Hvem eller hvad definerer hvornår et menneske er perfekt? Hvornår er en adfærd perfekt? Hvornår er en følelse perfekt? Hvornår er en oplevelse perfekt? Hvem er dommeren her?

Svaret på det spørgsmål er DIG. Du har igennem din opvækst selv dannet dig et indre billede af, hvad der kan klassificeres som perfekt og hvad der ikke kan. Alle dine oplevelser og erfaringer, fra du var helt lille og frem til i dag, har været med til at danne det verdensbillede, du lever ud fra.

Måske har du haft nogle forældre som var hårdarbejdende og flittige. Som altid har sat ord på, at man kun er et retskaffent menneske, hvis man arbejder hårdt for føden. Dermed er du vokset op med en dyb følelse af, at det er det eneste rigtige at gøre, hvis man skal være et accepteret menneske – et perfekt menneske.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET UPERFEKT - Plads til nuancer i nutidens numerologi 

Eller måske er du vokset op i et miljø, hvor der altid var penge nok. Hvor dine forældre satte ord på, at det er vigtigt at begå sig i de rigtige kredse af mennesker, som ligeledes kommer fra velstillede familier. Som forbød dig at omgås de forkerte børn – de uperfekte børn. En følelse som dermed følger dig i dit voksne liv, når du med et hurtigt blik vurderer og dømmer, hvilket socialt lag andre mennesker mon kommer fra.

Et tredje eksempel kan være, at du er vokset op i skyggen at en søster, som var meget smukkere end du. En søster som altid gjorde det rigtige, og som dine forældre fremhævede for sin flid. Aldrig er der blevet sagt et ord om din manglende skønhed – om dit uperfekte udseende. Men i din indre verden, har du selv konkluderet, at du ikke er nær så køn som hende, og vil typisk også have en følelse af, ikke at være nær så god, klog og værdig. En følelse af at din søster fik mere kærlighed end du, og derfor må være den perfekte af jer to. Hvad dømmer du dermed dig selv til at være…?

Når glansbilledet krakelerer

Jeg har selv gået en lang vej igennem selvudviklingens nådesløse, og til tider grimme ansigt, siden jeg begyndte at kigge indad for godt 11 år siden. Jeg stod pludselig som 24-årig med et lille barn på armen, fraskilt og nu som enlig mor. Det var en hård skilsmisse, og jeg var i chok. Mit perfekte glansbillede af, hvordan mit liv skulle udfolde sig var krakeleret, og jeg anede ikke hvordan jeg skulle fikse det. Jeg skulle jo være den perfekte kone, den perfekte elskerinde, den perfekte veninde og ikke mindst den perfekte mor. Nu lå jeg pludselig her i fosterstilling, og måtte indse at mit liv var alt andet end perfekt.

Men fordi jeg nu var mor, oplevede jeg en indre styrke som jeg aldrig havde kendt til før. Jeg vidste jo godt inderst inde, at jeg ikke havde været tro mod mig selv i mit forliste ægteskab. Jeg havde i mit stille sind bemærket mine indre alarmklokker, som havde larmet og forsøgt at fortælle mig, at jeg ikke trivedes og ikke havde det godt. Jeg ignorerede dem alle sammen, for at opretholde det perfekte glansbillede.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET UPERFEKT - Hvis naturen er perfekt, og jeg er natur, må jeg per definition være perfekt

Under overfladen var jeg nemlig en lille perfektionist. Jeg havde brug for kontrol og forudsigelighed, så jeg kunne sørge for at opretholde mine romantiske fantasier om, hvordan et perfekt liv ser ud i andres øjne. Men det resulterede ofte i stress og dybe frustrationer, når tingene ikke altid gik som jeg ville have dem til. Jeg led meget af hovedpine og spændinger i nakke og skuldre. Jeg havde tankemylder, og svært ved at sove om natten. Jeg havde ondt i mine knæ, og min vægt svingede i takt med alle de slankekure jeg forsøgte, for at kontrollere min krop og mit udseende.

Så da jeg endelig fik rejst mig fra asken, og accepterede min nye rolle som enlig mor, søgte jeg hjælp hos en coach. Det blev begyndelse på en lang rejse igennem alle mine smertefulde minder, med en kronisk syg mor der havde dannet grundlaget for den kontrol og perfektionisme jeg led under. Nogle mekanismer der i min barndom hjalp mig med at håndtere min frygt og skam, begrænsede mig i mit voksne liv i at mærke mine egne behov og leve et autentisk liv.

Sandheden sætter dig fri

Mit første møde med min nye coach, var en fuldstændig vild oplevelse for mig. Jeg vidste godt, at jeg havde nogle ting jeg skulle arbejde med, men jeg havde alligevel en generel følelse af, at jeg havde nogenlunde styr på mig selv. Min coach var fantastisk. Jeg følte hun så lige igennem mig. Allerede til vores første samtale kunne hun sætte ord på min inderste frygt, min kontrol, mine mønstre og min perfektionisme. Jeg var skræmt og fascineret på samme tid. Jeg følte mig afsløret, og mærkede min dybeste skam komme op til overfladen. Jeg mærkede pludselig at min perfekte facade, skjulte en dyb indre frygt for at blive opdaget og afsløret, som det uperfekte menneske jeg virkelig var. Jeg følte mig lille og ubetydelig. Følte mig ikke værdig til at være mor!

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET UPERFEKT - Anerkendelse...

Det var hårdt. Det var benhårdt at få øje på sandheden om mig selv, som vores ego jo gør et fortræffeligt stykke arbejde for at skjule i vores underbevidste sind. Jeg lærte at mærke mig selv. Jeg lærte at se min frygt i øjnene, og så småt begynde at udtrykke min sandhed. Jeg begyndte at læse mange bøger om selvudvikling, og var fast besluttet på at nå ud på anden side, hvor solen skinner.

Undervejs stødte jeg på mange citater og udsagn, hvoraf to af dem har printet sig ind i min bevidsthed, og hjulpet mig igennem mange svære situationer på min vej, og stadigvæk gør det den dag i dag. De er blevet mine mantras; Sandheden sætter mig fri og Vi er kun så syge, som de hemmeligheder, vi bærer rundt på.

Peberfrugten skal skæres perfekt

Jeg husker en episode, hvor jeg måtte gøre op med min trang til kontrol. Jeg skulle lave mad til en festlig anledning, hvor vi fik gæster. Min søn var 4 år på det tidspunkt, og ville gerne hjælpe mig med at lave mad. Jeg havde planlagt måltidet ned til mindste detalje, og havde en klar ide om, hvordan denne middag skulle tage sig ud i mine gæsters øjne. Under perfektionisme gemmer sig et dybt behov for anerkendelse (som bekræfter os i at være gode nok), så jeg havde som altid høje forventninger til dette måltid, så jeg ubevidst kunne høste min anerkendelse efterfølgende.

Da min lille søn vil hjælpe mig, måtte jeg jo samtidig være den perfekte mor og imødekomme hans ønske. Jeg installerede ham på en skammel med et spækbræt, en lille urtekniv og en peberfrugt, som skulle snittes til salaten. Jeg havde gang i mange andre ting i køkkenet på samme tid, og vendte opmærksomheden væk fra ham et øjeblik. Han stod der så koncentreret og skar peberfrugten i fine stykker – skæve og alt for store! Han udbrød stolt ”SE MOR” og viste mig, hvor fint han havde gjort det. Jeg mærkede straks en dyb irritation. FOR POKKER – det var jo ikke lige det havde brug for, nu hvor jeg havde travlt og var sent på den. Jeg fik sagt ”det er vel nok flot skat” med skinger stemme og flåede så kniven ud af hans hånd og begyndte at skære dem i mindre stykker. Han sagde ikke noget, men mit blik mødte hans, og jeg stivnede som ramt af lynet. Den følelse hans blik udtrykte, kendte jeg så godt fra mig selv. En følelse af ikke at have gjort det godt nok. At have fejlet og være til besvær.

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET UPERFEKT - Uperfekt og helt perfekt

Jeg stoppede mig selv og kiggede på resten af hans stykker, som jeg endnu ikke havde nået at ødelægge i mit forsøg på at gøre dem perfekte. De var så fine på den uperfekte måde. Jeg tog ham ind til mig og undskyldte at hans mor var så fjollet. Han fik selv lov at lægge sine stykker op i salatskålen, og smilet vendte tilbage i hans store blå øjne. Det vred sig i mit indre, men jeg valgte at give slip på kontrollen den dag.

Det var et wake up call på min vej. Jeg begyndte at lægge mærke til, hvor ofte jeg havde trang til at gøre alting på min måde, fordi jeg ikke havde tillid til, at andre kunne gøre det lige så godt som jeg selv. Derefter begyndte jeg bevidst at modarbejde denne følelse, hver eneste gang den opstod. Jeg tvang mig selv til at acceptere andres måde at gøre ting på, og efter ret kort tid blev min trang til at overtage, erstattet med en indstilling til, at alt er lige præcis, som det skal være. Det har gjort mit liv ubeskriveligt meget lettere.

Sandheden er perfekt

Jeg har lært på min vej, at vi alle har forskellige værdier og jeg har givet slip på, at ting skal være på en bestemt måde. Jeg har lært at åbne mit hjerte og elske mig selv og andre mennesker – præcis som vi alle er, med vores menneskelige perfekte fejl og mangler!

Jeg vil gerne give dig et af mine vigtigste redskaber med på vejen. Hvis du selv er på en vej, hvor du rydder op i dine overbevisninger, og søger efter din indre sandhed, skal du lære at stille dig selv et simpelt spørgsmål…

Hvad har JEG brug for lige nu?

Under enhver følelse ligger et behov! Øv dig i at blive bevidst om dine dybeste behov og find modet til at opfylde dem, uanset hvilke konsekvenser din indre stemme af frygt skræmmer dig med. Så vil dit liv begynde at forandre sig. Du vil opleve at din måde at leve på, gør dig glad i låget og får dit hjerte til at synge. Du vil føle livet er meningsfuldt, og du vil føle dig elsket og god nok!

Du vil leve efter din sandhed, som i andres øjne er uperfekt, men som er perfekt for dig!

✽ LÆS OGSÅ FRA TEMAET UPERFEKT - Romantiker eller sexkilling?

Kunne andre i dit netværk have glæde af at læse om Alt er uperfekt! ? Del meget gerne på de sociale medier