Fra selvkritik til selvaccept
Mange særligt sensitive får dagligt for mange eller for intense indtryk til at kunne fungere ud fra den bedste udgave af sig selv.
Når særligt sensitive er overvældede, føler de sig dårligt tilpas og præstationsevnen dykker. I privatlivet, på arbejdet eller i andre sammenhænge kan de midlertidigt være mindre kompetente og afbalancerede end de kunne ønske sig. Hvor selvkritik vil skabe flere problemer i situationen og forværre den, vil selvaccept åbne for nye muligheder og løsninger.
Overstimulering kan give selvkritik og negative følelser
Før, under og efter overstimulerende situationer kan særligt sensitive opleve usikkerhed, fortrydelse og selvkritik. Det kan påvirke selvværdet og hæmme kreativiteten. Den indre kritik kan forværre belastningen ved en overstimulering og skabe uro og psykiske ubalancer.
Viden og redskaber
Du får nyttig viden og virkningsfulde redskaber til at forstå og opløse de barrierer, som du kan selv kan skabe indefra, når du behandler dig selv for kritisk og hårdt. Via enkle og videnskabeligt dokumenterede teknikker lærer du at forholde dig positivt til situationer, hvor dine værste sider dukker op, fordi du ikke er i balance.